'Mårslet og omegn (Gamle Mårslet Kommune) foråret 1976' - - SE billedserie.
Fotografering af Mårslet som en danskopgave af 5c 1975/76.
Carsten Langkilde, lærer på Mårslet Skole i perioden april 1972 til april 1997, havde, udover at være klasselærer, faget 'fotolære' for skolens ældste elever. Et utal af billeder er taget af eleverne og fremkaldt på Mårslet skole under kyndig vejledning af Carsten Langkilde.

Billederne i denne serie - 40 ialt - er dog taget af 5c på Mårslet Skole i forbindelse med en danskopgave.
'Mårslet By - foråret 1976'.
Til billederne nr. 1-23 hører digtet 'Mårslet By' og til billederne nr. 24-40 hører digtet 'Mårslet Skole'.
Digtene har oprindelig været oplæst i forbindelse med visning af billedserien.
Carsten Langkilde har gemt de to digte der vises her sammen med billederne. Digtene kan også læses i sin helhed under: 'Introduktion'.
Carsten Langkilde har overdraget denne billedserie til Mårslet Egnsarkiv til opbevaring for eftertiden.
Billederne, der ligger som dias og var nok et af datidens mest anvendte billedmedie, må betegnes som 'unikt'.
Dokumentation af lokalhistorien i billeder: Mårslet 1976.
En stor tak til Carsten Langkilde for billedserien og ikke mindst til eleverne i 5c.
Egnsarkivet har scannet og registreret de 40 billeder i'Arkibas'.
Billed ID: B5230 til B5270.
Vil du se billedserien: Tryk på linket herover: 'SE billedserie'.

Billederne ligger her på hjemmesiden med numrene 1 til 40.
Ud over de medfølgende digte følger en kort beskrivelse af motivet.
For enkelte af billeder efterlyses lidt forklarende billed tekst.
Kan du bidrage med det hører vi gerne fra dig - send en e-mail: maarsletegnsarkiv@gmail.com
Vi vil også gerne høre fra eleverne som gik i 5c i 1975/76 om deres oplevelser i forbindelse med med danskopgaven og fotograferingen - så hvis du er en af dem - send en e-mail til Egnsarkivet.
'En dokumentation af en dag i Mårslet' - 24. maj 1978.
Egnsarkivet har endvidere fået en serie på ialt 320 dias fra en fotografering af Mårslet by og omegn fra den 24. maj 1978, til opbevaring.
Denne serie er scannet og vil løbende blive lagt på Egnsarkivets hjemmesider.
SE serien fra den 24. maj 1978
'Hvordan så Mårslet ud den 24. maj 1988'.
10 år senere, den 24. maj 1988, har Carsten Langkilde, igen sammen med elever på Mårslet Skole, taget en serie på ialt 229 dias, der beskriver Mårslet by og omegn denne dag.
SE serien fra den 24. maj 1988.