Tilbage til forsiden

 

Menighedsrådene i Mårslet

gennem 100 år 1903 - 2003

Udgivet 2003

 

 

100 år med folkestyre i kirken

 

Grundloven 1849

Ved vedtagelse af grundloven i 1849 blev den danske folkekirke skabt. I § 4 kom der til at stå: ”Den evangelisk - lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.” Egentlig skulle grundloven også have omfattet en kirkeforfatning, men den grundlovgivende forsamling kom under tidspres, da det viste sig, at de mange forskellige synspunkter og meninger om kirkens forhold ikke lod sig forene. Derfor endte det med, at der i §66 i junigrundloven kom til at stå: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov” – en løfteparagraf der til trods for mange senere drøftelser og stillede forslag siden har stået uændret i vor grundlov.

 

Forsøg på oprettelse af menighedsråd.

Hvad der i dag nok er mindre kendt er, at der så tidligt som i 1850erne blev gjort forsøg på at få oprettet menighedsråd. Rigsdagen drøftede i 1845 – 55 indførelse af menighedsråd som et væsentligt middel til at vække og udvikle kristeligt liv i folket. Man drøftede to måder at nedsætte menighedsråd på: enten ved et frit valg af menighedens medlemmer eller at præsten opfordrede de mest agtede og kirkeligtsindede blandt menigheden til at udgøre menighedsråd.

Man nåede så langt, at ministeriet forelagde spørgsmålet for landets sogneråd. Ministeriets henvendelse blev i Mårslet behandlet af sognerådet i 1857. Sognerådets medlemmer skulle hver orientere derom i deres eget distrikt, hvorefter sognerådsformand Jakob Budtz, der også var sognets præst, ville sammenkalde familiefædrene til et møde, og hvis ”sagen finder fremme”, som det står i referatet fra sognerådsmødet, at oprette et menighedsråd.

Når sognerådet dengang ønskede at kende sognets beboeres mening, blev der kaldt til kirkestævne. Meddelelse om dag og tid blev med kridt skrevet på en sort tavle, der blev hængt op udenfor kirkens våbenhusdør, hvor kirkestævnet også fandt sted. ”Sognet beboere” skal her forstås som familiefædrene, men selvfølgelig kun de, der besad fast ejendom – kvinder, tyende og alle andre havde ikke nogen mening eller i hvert tilfælde ikke ret til at give den til kende. Stemmeafgivning dengang foregik i åben forsamling – hemmelig afstemning kendtes ikke. Vi kender desværre ikke resultatet af mødet i Mårslet, og vi kender heller ikke sognerådets svar på ministeriets forespørgsel, men vi ved, at der ikke blev oprettet menighedsråd i 1857 – tiden har næppe heller været moden til det.

Når disse bestræbelser i 1850erne for at få dannet menighedsråd nævnes her, skyldes det, at det kan være interessant at høre om de tanker, rigsdagen dengang gjorde sig om, hvad et lokalt menighedsråd kunne udrette:

-         at menighedsrådet i almindelighed skal understøtte præstens bestræbelser i alt, hvad der kan tjene til at vække, styrke og lede et sundt kristeligt liv i menigheden

-         at det til dette øjemed bør agte på enhver ytring af det religiøse og sædelige liv, som kommer til syne i menigheden, og overveje, hvorledes sådanne efter deres forhold til et sundt kristeligt liv kunne enten fremmes eller ledes, eller modarbejdes eller fjernes, og menighedsrådets medlemmer bør derfor efter aftale med præsten og anvisning af ham henvende sig til de enkelte med kristelig vejledning, trøst og påmindelse, advare dem, som giver åbenbar forargelse i menigheden og understøtte præsten i hans bestræbelser for at forebygge den hellige nadvers misbrug.

-         at det med hensyn til kirken bør være opmærksom på alt, hvad der kan tjene til at drage menigheden til Guds hus og til at forøge stedets anseelse og værdighed og gudstjenestens højtidelighed.

-         at det bør forestå et frit kirkeligt fattigvæsen

-         at det ved visitatser af provst eller biskop bør samles for at meddele, hvad disse ønsker at erfare, og forebringe menighedens ønsker.

Samt sandelig

-         at det foruden at afgive erklæringer og betænkninger over de sager og spørgsmål, der af den kirkelige øvrighed forelægges det, tillige skal have ret til at indgive andragender angående kirkelige foranstaltninger.

 

Menighedsrådsloven af 1903

 

I. C. Christensen (1856 – 1930) blev kultusminister, det vil sige kirke- og undervisningsminister, i den venstreregering, der tiltrådte i 1901. Snart efter regeringens tiltrædelse fremsatte han et lovforslag om oprettelse af lovpligtige menighedsråd i landets sogne. Hans forslag gik ud på, at der i hvert sogn skulle oprettes et menighedsråd bestående af 4 valgte medlemmer samt præsten. Rådet skulle tage sig af kirkebygningens vedligeholdelse og opvarmning, beslutte hvilken salmebog og dåbs- og nadverritual, menigheden skulle benytte og hvilken bibelhistorie, der skulle bruges i skolen. Lovforslaget kan ses som et første forsøg på delvis at indfri §66 i grundloven, der havde stillet en egentlig kirkeforfatning i udsigt.

Forslaget mødte massiv kirkelig og politisk modstand – alle kirkelige retninger samt biskopper og præster var af forskellige årsager imod loven om menighedsråd. Efter mange forhandlinger – og også en del indrømmelser – fik I.C., Christensen dog sit forslag vedtaget i rigsdagen 15/5 1903. Til de indrømmelser, venstreregeringen måtte gå med til, var, at loven skulle have en foreløbig løbetid på 6 år, og at der samtidig med etablering af menighedsråd skulle nedsættes et kirkeligt udvalg til at se på kirkeforfatningsspørgsmålet – løfteparagraffen fra 1849.

Som noget helt nyt var der med menighedsrådsloven i 1903 åbnet muligheden for, at kvinder var valgbare til de nye menighedsråd, og at kvinder og tyende havde stemmeret – det var aldrig set før. Dog blev det krævet, at alle, der ville benytte sig af stemmeret, i forvejen skriftligt skulle begære sig optaget på valglisten og samtidig afgive erklæring om, at man var døbt og konfirmeret med en kristelig dåb, at man var medlem af folkekirken og agtede at blive ved med at være det. Det var I. C. Christensens vision at engagere hele sognet, altså også de kirkefremmede, i kirkens liv ved at give dem alle medansvar.

Der blev i de følgende 6 år arbejdet med kirkeforfatningen, men der blev aldrig fremsat et lovforslag, og følgen blev, at Landstinget i 1909 afviste en forlængelse af menighedsrådsloven.

 

Ny menighedsrådslov og senere ændringer

 

Der fulgte nu to år – 1910 – 11 – uden menighedsråd, men i 1912 gennemførte en radikal kultusminister menighedsrådene ved lov, nu permanent og med en valgperiode fastsat til 4 år i stedet for 6 år. Deres arbejdsområde, der i forsøgsperioden havde været begrænset, udvidedes gennem tildeling af nye opgaver, bl.a. blev menighedsrådenes funktioner i forbindelse med præstevalg lovfæstet. Præsten var ikke længere født formand for menighedsrådet. Menighedsrådet blev pålagt at udarbejde regulativer for de kirkeligt ansatte, og aflønning af disse overgik til menighedsrådet.

I 1922 fik menighedsrådene et nyt lovkompleks, der var foranlediget af genforeningen med Sønderjylland i 1920, og hvori dansk og sønderjysk kirkeret blev harmoniseret. Ved denne lov fik menighedsrådene stemmeret ved bispevalg, ligesom de fik meget vidtstrakt myndighed på den økonomiske forvaltning. Antallet af menighedsrådsmedlemmer blev øget fra 4 til 6 i hvert sogn og derefter et medlem pr 1000 indbyggere i sognet med 15 som maksimum. Der blev indført provstiudvalg – og menighedsrådenes moralske opgave blev fjernet. Med loven i 1922 skabtes den moderne folkekirkelige ordning med en kombination af et forholdsvist fast statsstyre og et omfattende lokalt selvstyre. Strukturen med menighedsråd, provstiudvalg, stiftsøvrighed og kirkeministerium har siden dannet grundlag for folkekirkens administration.

Menighedsrådslovene af 1903, 1912 og 1922 fik ikke lov at stå alene. Ved en ny menighedsrådslov i 1949 indførtes rådighedsbeløbet – et fast beløb, der kunne bruges til fremme af det kirkelige liv i sognet. Menighedsrådet fik større frihed, da rådighedsbeløbet fra 1992 ikke længere skulle specificeres på budgettet. I 1983 og 1986 blev udgiften til kirkekoncerter og kirkebil for ældre flyttet fra rådighedsbeløbet til kirkekassen, og i 1996 bestemtes det, at også udgiften til kirkebladet ikke mere skulle afholdes af rådighedsbeløbet.

En revidering af menighedsrådsloven i 1984 pålagde menighedsrådet at udpege en person til på rådets vegne at give tjenstlige forskrifter og anvisninger til de ansatte. Det afspejler, at menighedsrådets rolle som arbejdsgiver med tiden har fået større omfang. Der blev i 90erne arbejdet på en gennemgribende revision af det gældende lovgrundlag.. I 1993 forelå lovudkastet, der med enkelte ændringer blev vedtaget i 1994. Dermed blev der givet et større råderum for menighedsrådenes arbejde. Der indførtes samtidig nye regler for offentlighed omkring menighedsrådsarbejdet.

I 2002 fremsatte vor nuværende kirkeminister forslag til endnu en ændring af det folkekirkelige regelsæt. Menighedsrådene drukner i cirkulærer, lovgivning, arbejdsgiveransvar, byggesager m.m.m., og forslaget skulle afbureaukratisere og regelforenkle store dele af menighedsrådenes arbejde, samtidig med at det skulle give menighedsrådene en forøgelse af kompetencen i forbindelse med budgetplanlægning.

Efter forslaget skal menighedsrådet fremover arbejde med rammebevillinger, og rådighedsbeløbet, der i 2003 udgør 125.000 kr., vil samtidig blive afskaffet. Hvor meget af dette, ministeren kommer igennem med, vides dog ikke.

 

Den skriftlige erklæring

 Hvert menighedsrådsmedlem underskriver ved sin indtræden i menighedsrådet en skriftlig erklæring, hvori han/hun på ære og samvittighed lover at ville udføre det ham/hende betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. – Sådan har det været siden 1904. Løftet, som vi kender det, er fra 1910, og ved den nye menighedsrådslov i 1912 fik det den ordlyd, som det stadig har i dag.

 

Menighedsrådene i Mårslet

 

Valg af første menighedsråd i 1903

I menighedsrådsloven var det fastsat, at sognepræsten skulle være formand for menighedsrådet, ligesom det var ham, der skulle udpege 2 personer til sammen med ham at udgøre den første valgbestyrelse. Sognepræst Valdemar Bille valgte til bestyrelsen gårdejer Peter Hansen Birkegaard, Obstrup og husmand Peder Rasmussen, Mårslet. Bestyrelsen supplerede sig med lærer Niels Jørgen Laursen Nordvig som ”skriftfører” – sekretær

Valgdatoen blev fastsat til fredag den 18. december 1903, og valget skulle foregå i Brugsens sal. Mårslet Brugsforenings bygning på Tandervej 6 var opført i 1886. Brugsen var på det tidspunkt indrettet i den del af bygningen, hvor der i dag er beboelse. Hvor brugsens forretning senere blev indrettet, og hvor der i dag er Pizzaria, var der siden bygningens opførelse indrettet en stor sal – med ”plads til 100 menneske uden trængsel” – og det var i dette lokale, at menighedsrådsvalget kom til at foregå.

Valgbestyrelsen havde til valget modtaget 2 kandidatlister:

 

Liste A:                     Jens Nørregaard, højskoleforstander, Testrup

                     Peter Hansen Birkegaard, gårdmand, Obstrup

                     Sophie Gyldenkrone lensbaronesse, Vilhelmsborg

                     Jensine Kirstine Jensen, hustru, Mårslet

 

Liste B:                     Rasmus Laursen, gårdmand, Hørret

                     Karen Marie Nielsen, gårdkone, Langballe

Jens Nørregaard, højskoleforstander, Testrup

                      Peter Hansen Birkegaard, gårdmand, Obstrup

 

Man aner den taktik, der ligger bag opstillingen bag de to lister. Ved at lade nr 1. og 2. på liste A opstille som nr 3. og 4. på liste B ville  man forsøge at undgå valg af baronessen, der jo var gift med kirkens ejer, baron Ove Theodor Gyldenkrone.

De af sognets stemmeberettigede beboere, der havde ladet sig opføre på valglisten, indfandt sig på valgdagen i Brugsens sal. 6 ad gangen blev de lukket ind i et mindre lokale, hvor man fik udleveret stemmeseddel og hvor man afgav sin stemme. 140 i alt afgav deres stemme, og da stemmerne var talt op, viste fordelingen, at de to første på hver af de to kandidatlister var blevet valgt – taktikken for at holde Sophie Gyldenkrone ude var lykkedes.

 

Første menighedsråds forretningsorden

 

Sognepræsten sammenkaldte det nye menighedsråd til det første møde 2. januar 1904. Efter underskrivelse af menighedsrådserklæringen gik man i gang med udformning af en forretningsorden:

 

a)      Menighedsrådet overtager forpligtelsen til at modtage alle meddelelser om timelig eller åndelig nød og trang og atter søge hjælp derfor hos sognepræsten, sygeplejersken, Plejeforeningen, bestyrelsen for Plejehjemsforeningen og bestyrelsen for Mårslet Børnehjem. Også suppleanterne påtager sig denne opgave.

b)      Suppleanterne deltager i menighedsplejen og omsorgen for åndelig og legemligt besværede og tilsiges til alle møder, om de ønsker at deltage i forhandlingerne, dog uden stemmeret.

c)      Fattigbøssen opbevares i præstegården og nøglen hos ældste medlem Dr. Nørregaard.

d)      Afstemning i menighedsrådet foretages ved almindelig flertalsafstemning.

e)      Medlemmerne tilsiges af formanden til hvert møde, og dem af disse som har forfald, påligger det at meddele dette snarest til formanden, der indkalder suppleanter i disses sted.

f)        Møderne afholdes i fremtiden i præstegården.

 

Et skema – og hvad der kan læses deraf

 

Der har siden 1903 været afholdt valg til menighedsråd. Det nuværende menighedsråd, der sidder i hundredåret for menighedsrådenes indførelse, er nr. 24 i rækken af menighedsråd i Mårslet.

Stilles rækken af menighedsråd op i et skema som vist nedenunder og uddrages oplysningerne fra skemaets tal, får man et godt overblik over de forløbne 100 år af menighedsrådets historie i Mårslet:

 

                      1 – Nummer på menighedsrådet

                      2 – Valgperiodens længde

                      3 – Antal valgte

                      4 – Heraf mænd/ kvinder

                      5 – Valgte medlemmers gennemsnitsalder

 

1. Af de 24 menighedsråd er kun de 5, der er markeret med *), dannet ved et afstemningsvalg. Til alle de øvrige menighedsrådsvalg har der kun  været en kandidatliste, hvorved valget er bortfaldet.

Til det første menighedsråd i 1904 – 09 var der to kandidatlister, hvoraf de to første kandidater på hver liste blev valgt. Ved valget blev der af afgivet 140 stemmer.

 

Der skulle gå 61 år inden det næste menighedsrådsvalg i 1965. Her var der tre kandidatlister – den fælleskirkelige, en borgerlig og en socialdemokratisk. Den første liste fik valgt 5 medlemmer, mens de 2 øvrige lister hver fik valgt 1 medlem. Dette valg fandt sted på Mårslet Afholdshotel. Der var i sognet 940 stemmeberettigede. Med 170 afgivne stemmer gav det en stemmeprocent på 18,5.

15 år senere var der valg igen. Til valget af det 19. menighedsråd 1980 – 84 var der indleveret 2 kandidatlister henholdsvis en fælleskirkelig, der var opstillet ved orienteringsmødet, og en anden liste opstillet efter. Den fælleskirkelige liste fik valgt 6 medlemmer og liste nr. 2 fik 1 medlem. Dette valg blev holdt i præstegårdens gamle konfirmandstue. Der var i sognet 1848 stemmeberettigede, hvoraf 263 afgav deres stemme, hvilket gav en stemmeprocent på 12,8.

Næste afstemningsvalg var til det 21. menighedsråd 1988 – 92. Her var der 2 kandidatlister – den fælleskirkelige og den socialdemokratiske. Den fælleskirkelige liste fik 8 valgt ind og den socialdemokratiske 1. Af 2307 stemmeberettigede afgav 546 deres stemme, og stemmeprocenten blev 23,7.

Det sidste af de 5 afstemningsvalg var til det 22. menighedsråd 1992 – 96. Igen var der de samme 2 kandidatlister fra fælleskirkelige og socialdemokrater. Resultatet blev 8 + 1 nøjagtig som ved sidste valg. Dette valg blev holdt i Sognehuset. 2367 kunne stemme. 477 benyttede sig af det, og det gav en stemmeprocent på 20,2.

Fra valget til 12. menighedsråd 1953 – 57 findes der blandt provst Thøger Rugholms efterladte papirer en kandidatliste indleveret af Socialdemokratiet, men der blev alligevel ikke afholdt afstemningsvalg til dette menighedsråd. De 2 første navne på den socialdemokratiske kandidatliste findes til gengæld blandt medlemmerne af menighedsrådet 1953 – 57, så provst Rugholm må have forhandlet en aftale med socialdemokraterne.

Det kan også nævnes, at ved opstillingsmødet til den fælleskirkelige kandidatliste til det 20. menighedsråd 1984 – 88 bad socialdemokraterne om at få opstillet en kandidat som nr. 4 på den fælleskirkelige liste. Det blev accepteret, hvorfor der det år blev aftalevalg.

 

2. Valgperioden for et menighedsråd er normalt  4 år. Der har været enkelte afvigelser fra denne regel. Det første menighedsråd 1904 – 09 blev valgt for en 6-årig periode, som blev efterfulgt af 2 år – 1910 – 11 – helt uden menighedsråd.

Det 4. menighedsråd 1920 – 22 sad kun i 2 år, fordi der kom en ny menighedsrådslov i 1922. Den næste uregelmæssige valgperiode var det 9. menighedsråd 1938 – 45, der kom til at virke i 7 år på grund af vanskelighed med afholdelse af valg under besættelsen. Og endelig blev det 18. menighedsråd 1977 – 80 kun valgt for en 3-årig periode – og grunden hertil var, at man fremover ville undgå, at kommunevalg og valg til menighedsråd fandt sted samme år.

 

3. Af skemaet fremgår hvor mange valgte menighedsrådsmedlemmer, der indgik i de enkelte menighedsråd. Antallet bestemmes af, hvor mange beboere der er i sognet forud for valget.

Det kan ses af de valgtes bopæl, at menighedsrådsmedlemmerne i næsten alle 24 menighedsråd bredt har repræsenteret hele sognet. De 167 valgte menighedsrådsmedlemmer var bosat:

 

                    86 i Mårslet

                    27 i Testrup

                    23 i Langballe

                    21 i Hørret

                      5 på Storhøj

                      4 i Obstrup

                      1 kendes bopælen ikke på

De to menighedsråd nr. 21 og 22, der begge blev dannet efter et afstemningsvalg, 1988 – 92 og 1992 – 96 skiller sig geografisk ud. I begge menighedsråd var 8 af de 9 valgte bosat i Mårslet

Der findes ingen fortegnelse over menighedsrådsmedlemmernes kirkelige og politiske tilhørsforhold. Der foreligger en opgørelse for enkelte år, der bl.a. fortæller, at 1 af de 7 medlemmer i 5. menighedsråd 1022 – 26 var indremissionsk og 1 var grundtvigsk. I det 13. og 14. menighedsråd 1957 – 61 og 1961 – 65 omtales i begge 1 indremissionsk medlem og 2 socialdemokrater.

I flere af de menighedsråd, hvor der har været aftalevalg, er der blandt medlemmerne 2 socialdemokrater, men de 3 gange, socialdemokraterne ved afstemningsvalg har opstillet på egen liste, er der hver gang kun blevet indvalgt 1 medlem.

De 167 valgte menighedsrådsmedlemmer omfatter i alt kun 85 personer, idet 44 har siddet i mere end 1 menighedsråd – og heraf har 3 været menighedsrådsmedlem i 25 år eller derover.

 

                    Marthin Hansen (28), Langballe – 27 år

                    Poul Nørlem (57), Mårslet – 27 år

                    Thorvald Skovgaard (73), Testrup – 25 år

 

(De fremhævede tal ( ) efter hvert navn henviser til fortegnelsen over menighedsrådsmedlemmer side 38)

Der er flere tilfælde af, at ægtefæller begge har været menighedsrådsmedlemmer – dog ikke medlem af samme menighedsråd.

 

                    Martha(5) og Niels Peter Andersen (6), Testrup

                    Kirstine (65) og Niels Stenshøj (75), Langballe

                    Anna (77) og Søren Anton Sørensen (83), Hørret

                    Bente (78) og Svend-Aage Fisker Sørensen (82), Mårslet

 

Og også andre familiebånd gør sig ældende mellem menighedsrådsmedlemmerne. Således var Marthin Hansen (28), Langballe, svigersøn af Kirstine Pedersen (60), Langballe – og Ove Sørensen (79), Hørret, var søn af Anna (77) og Søren Anton Sørensen (83), Hørret.

 

4. Fordelingen mellem valgte mænd og kvinder i de 24 menighedsråd er ikke overraskende – 64,1% mænd og 35,9% kvinder. Socialdemokraterne har i alle menighedsråd, de har deltaget i, udelukkende været repræsenteret af mænd.

I 2 af de 24 menighedsråd har der udelukkende siddet mænd – og i 4 af menighedsrådene har kvinderne været i flertal

 

5. Fødselsåret er kendt for 97,6% af de valgte 167 menighedsrådsmedlemmer, hvorfor udregning og oplysning af medlemmernes gennemsnitsalder ved indtrædelse i menighedsrådet findes forsvarlig.

Markering med *) efter gennemsnitsalderen ud for det enkelte menighedsråd angiver, at medlemmernes gennemsnitsalder er udregnet ud fra 1 medlem færre, end der er repræsenteret i pågældende menighedsråd.

Den totale gennemsnitsalder på 50,2 år er udregnet ud fra 163 af de 167 valgte menighedsrådsmedlemmer.

 

 

 

 

Menighedsråd i Mårslet 1904 – 2004

 

(de fremhævede tal i ( ) efter hvert navn henviser til fortegnelsen over mneighedsrådsmedlemmerne senere.

 

1.      menighedsråd 1904 – 09

JENS NØRREGAARD, Testrup, (58) – formand 1906 – 08

RASMUS LAURSEN, Hørret (45)

PETER HANSEN BIRKEGAARD, Obstrup (10)

KAREN MARIE NIELSEN, Langballe (55)

Sognepræst VALDEMAR BILLE, (9) – formand til 1906

Sognepræst JOHAN MIKKELSEN (49) – afløste Valdemar Bille fra 1906 – formand fra 1908

KRISTIAN FREDERIKSEN, Langballe (22) – afløste som suppleant Jens Nørregaard fra 1908

 

2.      Menighedsråd 1912 – 16

POVL PETER POVLSEN, Mårslet (63)

KRISTINE RASMUSSEN (STENSHØJ), Langballe, (65)

ELISE BO ANDERSEN, Testrup (11)

ANE MARIE JENSEN, Hørret (37)

Sognepræst JOHAN MIKKELSEN (49) – formand

 

3.      Menighedsråd 1916 – 20

POVL PETER POVLSEN, Mårslet, (63)

KIRSTINE STENSHØJ, Langballe (65)

ELISE BO ANDERSEN, Testrup (11)

ANE MARIE JENSEN, Hørret (37)

Sognepræst JOHAN MIKKELSEN (49) - Formand

 

4.      Menighedsråd 1920 – 22

OBERT THEODOR JOCHUMSEN, Hørret (41) – revisor

THORVALD SKOVGAARD, Testrup (73) – revisor

MADS PEDERSEN, Langballe, (61)

MORTEN HOLM, Mårslet (31) – Kirkeværge og kasserer

Sognepræst JOHAN MIKKELSEN (49) – FORMAND

    I 1921 nævnes en unavngiven som kommunens medlem

5.      Menighedsråd 1922 – 26

MORTEN HOM, Mårslet (31) – kirkeværge og kasserer

MADS PEDERSEN, Langballe, (61)

THORVALD SKOVGAARD, Testrup (73)

OBERT THEODOR JOCHUMSEN, Hørret (41) – næstformand

JOHANNE GAM, Mårslet (23)

ANE ØSTERGAARD,  Mårslet, (91)

SIMON  P. SØRENSEN, Mårslet (80)

Sognepræst JOHAN MIKKELSEN (49)

    Som bygningskyndig ved kirkesynet nævnes snedker MARTIN SØRENSEN, Mårslet

 

6.      Manighedsråd 1926 – 30

MORTEN HOLM, Mårslet (31) – Kirkeværge og kasserer

PETER HALSKOV MOSGAARD, Mårslet (51) – næstformand

SØREN Chr. Worm, Hørret (89)

THORVALD SKOVGAARD,  Testrup (73)

MARIE BONDE, Langballe (12)

MICHAEL P. MIKKELSEN, Nymarken (50)

CHRISTIAN MIKKELSEN (48)

Sognepræst JOHAN MIKKELSEN (49) – Formand til 1928

Sognepræst THØGER RUGHOLM (71) – afkøste fra 1928 Johan Mikkelsen

som præst og formand

 

7.      Menighedsråd 1930 34

MORTEN HOLM, Mårslet (31) – Kirkeværge

THORVALD SKOVGAARD, Testrup (73)

SEIERMANN NIELSEN, Mårslet (56) – Kasserer

ANNA MARGRETHE JENSEN, Hørret skov (38)

SØREN CHR. WORM, Hørret, (89)

NIELS STENSHØJ, Langblle (75) – næstformand

BOYLE HANSEN, Mårslet (27)

Sognepræst THØGER RUGHOLM, (71) – formand

 

8.      Menighedsråd 1934 – 38

OBERT THEODOR JOCHUMSEN, Hørret , (41) – næstformand

KIRSTINE PEDERSEN,  Langballe (60)

THORVALD SKOVGAARD, Testrup, (73) – næstformand fra 1937

JENS HØJSGAARD, Mårslet (33) – kirkeværge og kasserer

OLGA LAURSEN, O. Mårslet (44)

SIGVARD MATHIASEN, Langballe (47)

KARL ANDERSEN,  Mårslet (3)

Sognepræst THØGER RUGHOLM (71) – formand

PEDER VENG, Hørret (88) afløste som suppleant Obert Theodor Jochumsen i 1937

JAKOB JAKOBSEN,  Mårslet (34) afløste som suppleant Jens Højsgaard i 1938

 

9.      Menighedsråd 1938 – 45

THORVALD SKOVGAARD, Testrup (73) – næstformand

PEDER VENG, Hørret (88)

MADS PEDERSEN, Langballe (61)

JAKOB JAKOBSEN, Mårslet (34) – kirkeværge

BOYLE HANSEN, Mårslet, (27)

MARIUS SIMONSEN, Testrup (74)

EJNAR ZACHO RATH, Mårslet (68) – kasserer

Sognepræst THØGER RUGHOLM (71) – formand

 

10.  Menighedsråd 1945 – 49

E. DAHLERUP-PETERSEN, Testrup (17) – næstformand og kasserer sammen med formanden

MARIE ANDERSEN, O. Mårslet (4)

NIELS PETER JAKOBSEN, Hørret (35)

    Næstformand fra 1947 og kasserer fra 1949

JOHANNES ROSENDAL, Mårslet (70)

ASTRID HJØRNHOLM, Mårslet (30)

ANNA LOFT, Langballe (46)

KATRINE GREGERSEN, Mårslet (26)

Sognepræst THØGER RUGHOLM (71)

    Formand og kirkeværge – kasserer fra 1949

MARTHA ANDERSEN, Testrup (5) – afløste som suppleant E. Dahlerup- Petersen fra 1947

P. ZOFFMANN JESSEN var som ikke-medlem kasserer 1947 – 49

 

11.  Menighedsråd 1949 – 53

NIELS PETER JAKOBSEN, Hørret (35) – næstformand

ASTRID HJØRNHOLM, Mårslet (30)

PAULLI RASMUSSEN, Langballe (66)

JOHANNES ROSENDAL, Mårslet (70)

MARIE ANDERSEN, O. Mårslet (4)

KATRINE GREGERSEN, Mårslet (26)

ANNA MUNK NIELSEN,  Testrup (53)

Sognepræst THØGER RUGHOLM (71) – formand og kirkeværge

    Kirkekasse og menighedsrådskasse til formanden

    Præsteligningskassen til næstformanden

 

12.  Menighedsråd 1953 – 57

ASTRID HJØRNHOLM, Mårslet (30) – næstformand

JAKOB JENSEN, Hørret (39) – kasserer

AAGE JELSBAK, Mårslet, (36)

JOHANNES ROSENDAL,  Mårslet (70) – kirkeværge

ANNA MUNK NIELSEN, Testrup (53)

JENS PETER JENSEN, Mårslet (40)

MARIE ANDERSEN, O. Mårslet (4)

Sognepræst THØGER RUGHOLM (71) – formand

 

13.  menighedsråd 1957 – 61

JOHANNES RAGNJÆR, Mårslet (69) – kirkeværge

ANNA MUNK NIELSEN, Testrup (53)

ANNA LOFT, Langballe, (46)

JAKOB JENSEN, Hørret, (39) – kasserer

ASTRID HJØRNHOLM, Mårslet (30) – næstformand

SVEND INGVARD SØRENSEN, Testrup (81)

HANS OSVALD ANDERSEN, Hørretløkken (1)

Provst THØGER RUGHOLM (71) – formand

NIELS PETER ANDERSEN (6) afløste som suppleant Anna Munk Nielsen fra 1960

SØREN ANTON SØRENSEN (83) afløste som suppleant Jakob Jensen fra 1961

14.  Menighedsråd 1961 – 65

JOHANNES RAUNKJÆR, Mårslet (69) – kirkeværge

NIELS PETER ANDERSEN, Testrup (6) – næstformand og kasserer

SØREN ANTON SØRENSEN, Hørret (83)

JOHANNE NIELSEN, Mårslet (54)

MARTHIN HANSEN, Langablle (28)

SVEND INGVARD SØRENSEN, Testrup (81)

ELSE SCHMIDT Mårslet (72)

Provst THØGER RUGHOLM (71) – formand til 1963

Sognepræst JENS YDE (90) afløste Thøger Rugholm som sognepræst og formand fra 1963

 

15.  Menighedsråd 1965 – 69

JOHANNE NIELSEN, Mårslet (54) – næstformand og kirkeværge

MARTHIN HANSEN, Langballe (28)

EJNER THOMSEN, Mårslet (85)

ELSE RASMUSSEN, Testrup 64)

POUL NØRLEM, Mårslet (57) – kasserer

SØREN ANTON SØRENSEN, Hørret (83)

SVEND INGVARD SØRENSEN, Testrup (81)

Sognepræst JENS YDE (90) – formand

 

16.  Menighedsråd 1969 – 73

SVEND INGVARD SØRENSEN,(81) Testrup – kirkeværge fra 1970

JOHANNE NIELSEN, Mårslet (54) – kirkeværge til 1970

MARTHIN HANSEN; Langballe (28)

POUL NØRLEM, Mårslet (57) – kasserer

EVA THYSSEN, Storhøj (86) – næstformand

ELSE DAMGAARD, Hørret, (19)

KAJ GORMSEN, Mårslet (24)

Sognepræst JENS YDE, (90) – formand

EDVARD BORGBJERG, Obstrup (13) afløste som suppleant Kaj Gormsen fra 1970

ELSE RASMUSSEN, Testrup (64) afløste som suppleant Johanne Nielsen fra 1972

 

17.  Menighedsråd 1973 – 77

SVEND INGVAR SØRENSEN, Testrup (81) – kirkeværge

ELSE RASMUSSEN, Testrup (64)

MARTHIN HANSEN, Langballe (28) – kasserer

POUL NØRLEM, Mårslet (57) – næstformand i 1977

EVA THYSSEN, Storhøj (86) –

          Næstformand til 1977 og formand i 1977

      EDVARD BORGBJERG, Obstrup (13)

ANNA MARGRETHE SØRENSEN, Hørret (77)

Sognepræst JENS YDE, (90) – formand til 1977

MARTIN KONTNI (43) SOGNEPRÆST FRA 1977

 

18.  Menighedsråd 1977 – 80

EVA THYSSEN, Storhøj (86) – formand

MARTHIN HANSEN, Langballe (28) – kasserer

POUL NØRLEM, Mårslet (57) – næstformand

EDVARD BORGBJERG, Obstrup (13)

ELSE RASMUSSEN, Testrup (64)

SVEND INGVARD SØRENSEN, Testrup (81) – kirkeværge

ANNA MARGRETHE SØRENSEN, Hørret (77)

LARS HINDSGAUL, Mårslet (29)

Sognepræst MARTIN KONTNI (43)

 

19.  Menighedsråd 1980 – 84

EDVARD BORGBJERG, Obstrup (13)

MARTHIN HANSEN, Langballe (28) – kasserer

POUL NØRLEM, Mårslet (57) – formand

INGER HØGSTED, Mårslet (32)

VALBORG RASMUSSEN, Mustrup (67)

OVE SØRENSEN, Hørret (79) – kirkeværge

KNUD-ERIK AAEN JØRGENSEN, Mårslet (42)

NINA MØLLER, Mårslet (52) – næstformand

Sognepræst MARTIN KONTNI (43)

HANNE TORP (87) afløste som suppleant Inger Høgsted i 1984

 

20.  Menighedsråd 1984 – 88

MARTHIN HANSEN, Langballe (28) – kasserer

NINA MØLLER, Mårslet (52) – næstformand til 1986

POUL NØRLEM, Mårslet (57) – formand

KELD DANIELSEN, Mårslet (18)

OVE SØRENSEN, Mårslet (79) – kirkeværge

EDVARD BORGBJERG, Obstrup (13)

VALBORG RASMUSSEN, Mustrup (67)

HANNE TORP, Mårslet (87) – næstformand fra 1986

Sognepræst MARTIN KONTNI (43)

 

21.  Menighedsråd 1988 – 92

NINA MØLLER, Mårslet (52)

POUL NØRLEM, Mårslet (57) – formand

MOGENS PEDERSEN, Mårslet (62)

HANNE TORP,  Mårslet (87)

KELD DANIELSEN, Mårslet (18)

VALBORG RASMUSSEN, Mustrup (67)

KNUD ERIK AAEN JØRGENSEN, Mårslet (42) – næstformand

OVE SØRENSEN,  Mårslet (79)  - kirkeværge

ERIK THERS JØRGENSEN, Mårslet (84)

Sognepræst MARTIN KONTNI (43)

SVEND-AAGE FISKER- SØRENSEN, (82) afløste som suppleant

          Valborg Rasmussen i 1991

MARTHIN HANSEN, valgtes som ikke – medlem til kasserer

 

22.  Menighedsråd 1992 – 96

KNUD -ERIK AAEN JØRGENSEN, Mårslet (42) – formand

MOGENS PEDERSEN. Mårslet (62) – næstformand

NINA MØLLER, Mårslet (52) – kontaktperson

OVE SØRENSEN, Mårslet (79) – kirkeværge

HANNE TORP, Mårslet (87)

KELD DANIELSEN, Mårslet (18)

TOVE ANDERSEN, Hørret (7)

HENNE GREGERSEN, Mårslet (25)

SVEND-AAGE FISKER – SØRENSEN, Mårslet (82)

Sognepræst HANNE DAVIDSEN (20)

Anette christensen, Mårslet (15) afløste som suppleant Hanne Gregersen i 1994

 

23.  Menighedsråd 1996 – 2000

MOGENS PEDERSEN, Mårslet (62) – formand

HANNE TORP, Mårslet (87) – næstformand

BENTE FISKER-SØRENSEN, Mårslet (78)

JENS JØRGEN BECH, Langballe (8)

NINA MØLLER, Mårslet (52) – kontaktperson

TORBEN CHRISTENSEN, Mårslet (16) – kirkeværge fra 1998

OVE SØRENSEN, Mårslet – kirkeværge til 1998

EBBE NØRGAARD PEDERSEN, Mårslet (59)

HELMER KEMP ANDERSEN, Storhøj (2)

Dognepræst HANNE DAVIDSEN (20)

HENNY BAUDING, Præstesekretær, valgtes som ikke-medlem til kasserer

ELSE SVENDSEN, Langballe (76) afløste som suppleant Ove Sørensen i 1998

 

24.  Menighedsråd 2000 – 2004

MOGENS PEDERSEN, Mårslet (62) – formand

HELMER KEMP ANDERSEN, Storhøj (2)

JENS JØRGEN BECH, Langballe (8)

HANNE TORP, Mårslet (87) – næstformand

EBBE NØRGAARD PEDERSEN, Mårslet (59)

ELSE SVENDSEN, Langballe (76) – kontaktperson

FLEMMING BRANDT-NIELSEN, Mårslet (14) – kirkeværge

ANNETTE CHRISTENSEN, Mårslet (15)

JYTTE ENEVOLDSEN, Mårslet (21)

Sognepræst HANNE DAVIDSEN (20)

HENNY BAUNING, præstesekretær, valgtes som ikke-medlem til kasserer

Sognepræst JETTE ROSENBERG CHRISTIANSEN (92) – medlem 2002

 

Hvad er der sket i de 100 år?

 

I dag skrives der referat af menighedsrådets møder, og man kan se, hvad der har været drøftet og besluttet på hvert enkelt møde. Ved mødets slutning oplæses referatet, som menighedsmedlemmerne efter underskrift får en kopi af. Sådan har det ikke altid været. Det første menighedsråd anskaffede sig en protokol, og helt frem til 18. menighedsråd blev menighedsrådets møder – mere eller mindre – omtalt heri. Det var præsten, der som formand skrev i protokollen, men desværre har alle præster ikke været lige gode og omhyggelige med at få indført, hvad der blev drøftet og besluttet. En af præsterne skrev meget lidt, hvorfor en stor del af det, der foregik i hans formandstid, er uden for vort kendskab. En anden havde for vane at skrive i protokollen inden mødet og lade menighedsrådsmedlemmerne skrive under ved mødets slutning – et sådant referat er naturligvis en ringe værdi. Derfor afspejler de gamle menighedsrådsprotokoller desværre ikke det sande billede af arbejdet i menighedsrådene.

Når der i det følgende ud fra de gamle protokoller fortælles om menighedsrådsarbejdet i de 100 år, skal man derfor være opmærksom på, at der er sket meget mere i menighedsrådene, end protokollerne oplyser os om, og at der her i heftet heller ikke bliver omtalt alt, hvad der er sket, da det ville blive  helt uoverskueligt.

 

1904.            Allerede ved første menighedsrådsmøde 2. januar 1904 forelå der en klage til menighedsrådet over varmeforholdene i kirken. Man besluttede, at jens Nørregaard og Peter Hansen Birkegaard privat skulle henvende sig til kirkens ejer, baron Ove Theodor Gyldenkrone, og forelægge ham klagen.

”Varmeudvalget” meldte tilbage, at kirkeejeren var imødekommende, men inden der skete mere, fik menighedsrådet endnu en klage med et forlangende om, at kirkens opvarmning skulle være i orden inden 1/11 1904.

Der står intet i protokollen om, at baronen lod opstille en kakkelovn i kirken, men at han gjorde det, fremgår af menighedsrådets henvendelse til kirkeejeren i december, hvor menighedsrådet beder baronen om at få anbragt nogle beholdere med vand i eller på ”varmeindretningen”, da man følte sig besværet af, at luften var for tør.

Baronen svarede, at han ”ikke foreløbig fandt sig beføjet til at anbringe vandbeholdere, men ønskede sagen nærmere oplyst ved fugtighedsmålere” – Nu var varmesagen gået i hårdknude, og det lykkedes først efter opfordring fra ministeriet og ved provstens mægling i 1906 at få knuden løst.

Fra et kirkesyn i maj nævnes, at kirkebænkene var meget ubehagelige at sidde på, og at man ønskede dem fornyede. Der står intet i protokollen om, at baronen i 1906 indsatte nye kirkebænke – vore nuværende – i kirken. Ved synet blev det også konstateret, at gulvet i kirken var ujævnt og næsten opslidt – her skulle der gå endnu 31 år, inden der kom et nyt gulv.

En lov fra marts 1904 sagde, at der skulle ansættes en ringer ved kirken. Menighedsrådet behandlede det i august, og i december kunne der skrives kontrakt med kirkens første fatsansatte ringer. Det er den først kendte stillingsbeskrivelse ved kirken, og derfor gengives den her i sin helhed. Husmand i Mårslet, Søren Sørensen, ansættes som ringer til en løn af 144 kroner om året. Ud over kirkeklokkens ringning morgen og aften og ved alle gudstjenester skal han også sørge for trækruders op- og ilukning efter nærmere aftale med sognepræsten på de forskellige årstider, trække uret, hvis kirken forsynes med et sådant, feje gulvet og tørre støv af stolene efter hver gudstjeneste og holde kirkens inventarium rent. Hertil hører alterstager og alterkar, døbefont, servante, alterdug, servietter, håndklæde, linnedklæder, spyttebakker mm, bringe dåbsvandet op i kirken før hver dåb og borthælde det efter samme, sørge for at det fornødne vand til præstens tvætning anbringes bag alteret. De hellige kar hentes og bringes tilbage til præstegården, fattigbøssen hentes og bringes tilbage til præstegården. Lysene sættes i lysekransene og tændes ved aftensgudstjenesten – alterlysene er ringeren uvedkommende, ligesom også at hente vin og brød til nadveren i præstegården. Kirkedøren åbnes en time før gudstjenestens begyndelse og lukkes efter endt gudstjeneste. Servietter og håndklæder skal ved hver gudstjeneste findes i kirken – 1 serviet ved alteret, 1 håndklæde til dåb og 1 håndklæde bag alteret, nyvasket til hver brug.

 

1905.            Menighedsrådet tiltrådte en henstilling til ædruelighedskommissionen om at udskænkning og salg af spiritus, deri indbefattet skattepligtigt øl, forbydes fra lørdag aften kl 6. til mandag morgen kl 6.

I anledning af præstegårdsjordens bortforpagtning ønskede sognepræst Valdemar Bille en udtalelse fra menighedsrådet om jordens produktionsevne. Menighedsrådets svar var, at de efter bedste skøn formente, at stykkerne 1 – 5 i præstegårdsmarken var i nogenlunde god kultur, men at stykkerne 6 – 9 derimod var i mindre god kultur, idet der trængtes til brakning og gødning af disse.

Til præstegården var der projekteret et nyt møddinghus, og menighedsrådet udtalte, at da de anbefalede den lille avlings bibeholdelse ved præsteembedet, og da det må anses for gavnligt for avlingen, at der findes et møddinghus, ville de anbefale at der gives den ansøgte tilladelse, dog således at man må særligt betone det ønskelige i, at et sådant hus bygges ved hjælp af et embedslån som tilhørende præsteembedet.

 

1906.            I marts var menighedsrådet indkaldt til møde på Testrup Højskole i anledning af sognepræst Valdemar Billes død. Jens Nørregaard valgtes som ny menighedsrådsformand.

Menighedsrådet, der havde ret til at afgive betænkning ved besættelsen af præsteembedet, gav afkald på at gøre nogen indstilling ved præstevalget. Det var baronen, der som ejer af kirken havde kaldsretten.

Kirkebetjentens løn sættes til 4 kroner om måneden.

Menighedsrådet nedsatte et udvalg med højskolelærer Christoffer Bågø som formand til at se på ordningen for konfirmationen. Et forslag fra udvalget blev sendt til andre menighedsråd, og 409 af disse besvarede henvendelsen. Forslag og svar sendtes videre til Det Kirkelige Udvalg, der arbejdede med forslag til en kirkeforfatning.

 

1907. Menighedsrådet var samlet for at tage stilling til beliggenheden af den nye præstebolig samt om salget af præstegårdens jord – bygning af ny præstebolig og salg af den gamle præstegård fandt først sted 8 år senere i 1915.

 

1908. Der står intet nævnt om det i protokollen, men den ældgamle tiendeordning blev ophævet dette år. Baronen, der havde haft tiendeindtægten, fik som afløsning udbetalt 25 gange 1 års tiende – 18/25 betalt af de tiendepligtige og 7/25 dele af staten. Ved at indbetale en kapital kunne ejeren blive frigjort for sin forpligtelse til at vedligeholde kirken. Desværre ved vi intet om beløbets størrelse, eller om baronen frigjorde sig for fremover at vedligeholde kirken.

Menighedsrådet afskaffede Højtidsofret som aflønning og fastsatte, at der i stedet årligt skulle udbetales 570 kroner til sognepræsten, 130 kroner til førstelæreren i Mårslet, 100 kroner til læreren i Langballe og 50 kroner til læreren i Hørret.

 

1908 – 11. Ud over uddeling af ”blokpengene” – de indsamlede penge i fattigbøssen – står der intet skrevet i protokollen fra disse år.

 

1912. Menighedsrådet behandlede forslag til regulativ for Mårslet kirkegård.

 

1913. menighedsrådet anbefalede enstemmigt et salg af præstegårdens jorder med alle påstående bygninger. Salget fandt sted i 1915.

 

1914. Nye dåbs-, nadver- og bruderitualer indførtes fra det nye kirkeårs begyndelse. Samtidig bestemtes det at vende tilbage til den gamle ordning med skriftemål før gudstjenestens begyndelse

 

1915.             Der står intet i protokollen om opførelse af den nye præstegård på Obstrupvej og intet om salget af den gamle – hvorfor skrive det, for alle vidste jo, at det var Johannes Levring Christensen, der havde købt præstegården med tilhørende 18 tdr. land for 18.000 kroner

Menighedsrådet og skovrideren (som repræsentant for kirkeejeren) enedes om at vælge ny graver. Navnet står ikke nævnt, men det var Jens Pedersen Christensen, der var ringer og graver ved kirken i de næste 27 år.

 

1918. Efter salget af præstegården k1915 opstod der uenighed mellem sognepræsten og Johannes Levring Christensen om et stykke jord. Præsteembedet havde anlagt sag og tabt. Menighedsrådet ville ikke anbefale præsten at appellere dommen og afgav et skøn på, at den omhandlede jord havde en værdi af 300 kroner.

 

1919. Ringeren og graveren er nu også bælgetræder ved orglet i kirken – dvs det er hans børn, der træder bælgen, men han tillægges løn for det.

Lønnen som kirkesanger til førstelærer Peder Mosgaard fastsættes til 300 kroner pr år. Organistens løn sættes til 300 kr. plus 100 kr. for søgnedage.

 

1920. Kirkeministeriet henvendte sig til landets menighedsråd med spørgsmålet om, hvorvidt kvinder skulle have adgang til ordinerede embeder. Menighedsrådet behandlede spørgsmålet, men svaret fra Mårslet menighedsråd kendes desværre ikke. Kun 12% af landets menighedsrådsmedlemmer svarede ja.

Der afholdes et ekstraordinært syn i anledning af kirkens snarlige overgang til selveje.

Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer oprettes.

 

1921.      Menighedsrådet er samlet for at drøfte forskellige sager i anledning af kirkens overgang til selveje, og der afholdes afleveringssyn. Det er desværre alt, hvad der er skrevet om denne vigtige begivenhed.

1922.         Kirken havde fra 1653 hørt under herremanden på Skumstrup og fra 1673 baronen på Vilhelmsborg. Ved baroniets ophør i 1921 skulle kirken være selvejende. Det vides heller ikke, hvilken erstatning baronen fik for at afgive kirken til menighedsrådet.

1923.         Tilsynet med den selvejende kirke overgik fra 1921 til menighedsrådet, og der valgtes en kirkeværge. Desuden skulle et sognerådsmedlem indtræde i bestyrelsen af kirken, men det varede kun til den nye menighedsrådslov i 1922, hvor sognerådets deltagelse i kirkens bestyrelse faldt væk.

1924.         Menighedsrådet fastsatte aflønning af kirkebetjenten til 75 kr. for bælgetrædeløn, 175 kr. for ringerløn, 140 kr. for graverløn, 150 kr. for fyrbøderløn og 150 kr. for rengøring af kirken – i alt en årlig løn på 690 kr.

 

1922. Gartner Morten Holm sammenkaldte det nye menighedsråd. Ved konstitueringen blev Morten Holm kasserer for alle 4 kasser: Kirkekassen med kirkens indtægter (bl.a. kirkegården) og udgifter (vedligeholdelse og opvarmning), Kirkebetjeningskassen til aflønning af kirkebetjeningen, Præstelønskassen og Menighedsrådets kasse.

Fra 1955 blev antallet af kasser skåret ned til 3, og fra 1970 var der kun 2 kasser. Fra 1984 blev der kun en kasse, der skulle aflægges regnskab for.

 

1923. Menighedsrådet besluttede, at der skulle indlægges elektrisk lys i kirken.1924. Det blev besluttet, at der til nadveren skulle indføre særkalke. Foreløbig købte menighedsrådet 12, men antallet blev forøget, da guldsmed Vilhelm Ingelberg senere på året forærede kirken 30 særkalke i anledning af sit bryllup med godsejerdatteren Ger da Hviid.

 

1925.      Organist E. Rasmussen og kirkesanger Peder Mosgaard søger menighedsrådet om at blive fritaget for kirketjeneste nogle enkelte helligdage i årets løb – menighedsrådet bevilger dem hver 3 fridage.

 

1927. Der købes elektriske lysekroner og lampetter til kirken for tilsammen 140 kroner.

 

1928. Sognepræst Johan Mikkelsen overlod på grund af sin afsked fra embedet menighedsprotokollen til menighedsrådet.

Til det ledige sognepræstembede forelå der 19 ansøgninger. Efter møde med biskop Thomas Schiøler indstillede menighedsrådet Thøger Rugholm som nr. 1 – det var første gang, at menighedsrådet skulle vælge sognepræst.

Der anskaffes 5 salmebøger, og der nedsættes et udvalg til at overveje en kirkegårdsudvidelse eller regulering.

 

1929. Enken efter Mikkel Poulsen, Testrup, skænker kirken 12 særkalke. – Det bestemmes, at kirken skal stå åben fra solopgang til solnedgang.

Johannes Levring Christensen tilbyder menighedsrådet at sælge den jord, som den gamle præstegårds stuehus ligger på. Menighedsrådet køber med henblik på en udvidelse af kirkegården.

 

1931. Der købes igen jord af Johannes Levring Christensen – 6000 kvadratalen for 14.000 kroner, og gartner Klougart, beder, får overdraget arbejdet med den nye kirkegård, der bliver indviet sidst på året.

 

1934.    Menighedsrådet drøfter reparation af kirkeklokken. Der foreligger et tilbud på 800 kroner fra svejsemester Nielsen,  Roslev. Reparationen bliver besluttet.

 

1935.    Menighedsrådet anbefaler, at der anskaffes elektrisk blæser til orglet.,

 

1936. Johannes Holm ansættes som organist på betingelse af, at han tager undervisning, indtil han har attest fra domorganisten eller en anden kendt organist på, at han kan udføre gerningen tilfredsstillende – Johannes Holm var kirkens organist de følgende 39 år til 1975.

Stolestaderne skal males. Det vil koste 625 kroner. – der drøftes installering af centralvarme i kirken.

Arkitektfirmaet M. B. Fritz & Søn foreslår menighedsrådet at fjerne alterklædet af rødt plys med kors og bort af guldtråd, der omslutter alteret, og at alterbordets granitsten afrenses og fremover står synlige. Stenbordpladen med helgengrav foreslås erstattet med en træbordplade. Arbejdet kunne udføres for 35 kroner. – Det skete først i 1953.

 

1937. Der købes nyt varmeanlæg til kirken. Fyrkælderen graves ned på kirkegården nord for kirken, og der støbes kanaler til fremføring af varmen til kirken. Murer Rasmus Lisbjerg får ved licitationen murerarbejdet. Samlet omkostning 3.021 kroner.

Inden stolestaderne blev malet, blev det besluttet af afkorte gavlene med 3 – 6 tommer. – Det blev besluttet at genåbne det gamle romanske vindue på kirkeskibets nordvæg.

1938.  Tilladelse fra det kongelige bygningsinspektorat til at indsætte en ny egetræsdør i kirkens våbenhus. Døren, der kostede 553 kroner, var en gave til kirken fra godsejer Lars Hviid.

 

1940. På grund af besættelsen er der indført brændselsrationering. Direktoratet for Vareforsyning giver tilladelse til indkøb af 16 hl cinders til kirkens opvarmning. – I 1945 får kirken en tildeling på 2500 kg tørv. Samme år søger Thøger Rugholm om en tildeling af tørv til opvarmning af rummet, der bruges til konfirmandundervisning, men han får afslag, da undervisningen foregår i præstens private bolig.

Der anskaffes høreapparater for tunghøre. Bestyrelsen for Mårslet Børnehjem, der var nedlagt i 1938, giver 600 kroner til formålet.

 

1942. På skrænten til kirken lå der på Obstrupvej en lille bindingsværkshus beboet af rejsebud Anders Andersen. Det lod Thøger Rugholm menighedsrådet købe for 2.500 kroner og fik sognerådet til at betale det halve. Huset blev revet ned og arealet beplantet.

 

1944. Menighedsrådet søger ny ringer og graver. I en annonce til 6,50 kr i Uge-Posten oplyses at den årlige faste løn vil andrage 1968, 75 kr. – og at løsindtægten anslås til 1000 kroner. Der kom 32 ansøgere til stillingen. Lauritz Mortensen blev valgt uden afstemning.

 

1945. I krigens sidste dage blev der indkvarteret tyske flygtninge på Testrup Højskole. 10 af disse døde og blev begravet på Mårslet kirkegård. Menighedsrådet sendte regning på gravstederne til Odder Luftværn, som flygtningene på egnen sorterede under.

 

1948. Menighedsrådet giver præsten tilladelse til at få udarbejdet overslag over omkostningen ved installering af centralvarme i præstegården – og ligeledes til at få installeret flaskegas i køkkenet.

I menighedsrådets ansøgning til Arbejds- og Boligministeriet anføres, at 3 af præstegårdens kakkelovne står for udskiftning – og at tænde op hver morgen i 4 kakkelovne i køkken, opholdsstue, studereværelse og konfirmandstue overstiger en husmors kræfter – tilladelsen blev givet og i 1950 blev centralvarmen installeret.

 

1951. Der skal fremover ringes med kirkeklokken morgen og aften – også om søndagen.

Sognerådet erklærer sig villig til at frede de arealer, som kommunen ejer eller administrerer grænsende op til Mårslet kirkegård.

 

1952.  På anmodning fra ”Den Gamle By” vedtages det at deponere den gamle klokkeknebel i museets kirkelige samling, hvor i forvejen kirkens gamle altertavle fra 1682 er opbevaret.

Ansøgning til kirkeministeriet om tilladelse til lægning af nyt Expankogulv under stolestader og Ølandsfliser i midtergang og kor, om tilladelse til fremdragelse af kirkens oprindelige alter, der er dækket af brædder overtrukket med rødt fløjl og erstatte stenbordpladen med en træbordplade, om tilladelse til at erstatte det røde fløjl på knæfaldet med ufarvet kalveskind og om tilladelse til at fjerne det med rødt fløjl betrukne armlæn på prædikestolen.

Senere på året har menighedsrådet planer om en helt ny alterskranke og flytning af døbefonten til kirkeskibets sydøst hjørne. Alterskranken spøger længe, mens døbefontens flytning hurtigt opgives.

 

1953. Menighedsrådet vedtager et forslag til ny alterskranke, der kan tages i brug sidst på året.

 

1954. Forskellige kirkelige spørgsmål drøftes – desværre kendes spørgsmålene og deres besvarelse ikke.

Der anskaffes 6 stole til koret – Den  nye salmebog indføres og tages i brug i kirken.

 

1955. Skelstriden med gårdejer Levring Christensen bryder ud. – Efter 1½ år falder der dom i sagen til menighedsrådets fordel. Dommen bliver ikke appelleret, og sagen afsluttes.

 

1956. Menighedsrådet drøfter muligheden for indretning af toiletter i eller ved staldbygningen (kirkestalden, der var opført af kommunen i 1903 ved det ligeledes nybyggede kapel).

Der anskaffes et nyt hjemmeberedelsessæt.

 

1957. Ved menighedsrådsvalget i 19576 var der for første gang mulighed for at brevstemme. Det fik ingen betydning, for der afholdtes ikke menighedsrådsvalg i Mårslet.

Menighedsrådet overtager fra kommunen ligkapellet og kirkestalden. Kirkestalden nedbrydes og i forbindelse med kapellet indrettes der toiletter. Sognerådet betale 5000 kroner som sin halvdel af udgiften.

 

1958. Der anskaffes ny kedel med oliefyr til kirkens opvarmning.

 

1959. Menighedsrådet modtager en gave på 2000 kroner til kirkens udsmykning.

 

1960. Der anskaffes 2 trearmede lampetter til koret og en sølvalterkande fra guldsmed Hingelberg. – Kirkebænkene forsynes med nye hynder for 3.310 kroner.

 

1961. Kirkegårdsinspektør Rud Nielsen, Horsens, får til opgave at udarbejde en plan for en fremtidig kirkegårdsudvidelse mod nord.

Menighedsrådet udarbejder en ny forretningsorden:

1. Menighedsrådets møder er lukkede møder med undtagelse af dem, hvori overslag og regnskaber behandles.
2. Menighedsrådets formand sammenkalder til møde, når han dertil finder anledning, eller når det begæres af sognepræsten eller mindst en tredjedel af rådets medlemmer. Formanden bestemmer tid og sted for møderne, idet disse dog skal holdes på Mårslet Afholdshotel, hvis mindst 3 medlemmer forlanger dette. Ved indkaldelsen, der så vidt muligt skal ske med 6-8 dages varsel, angives dagsordenen for mødet.
3. Menighedsrådets beslutninger tages i møder. Rådet er kun beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ingen sag kan færdigbehandles i ét møde, hvis noget medlem kræver det underkastet en behandling mere. Herfra er dog valg af formand og næstformand undtaget.
4. Menighedsrådets forhandlinger og beslutninger indføres i forhandlingsprotokollen. Ethvert medlem kan forlange sin særstilling kortelig tilført protokollen og medtaget ved beslutningens indsendelse til andre myndigheder.
5. Forretningsordenen kan til enhver tid tages op til drøftelse, eventuelt til ændring, hvis det ønskes af noget medlem.

 

1962. Menighedsrådet blev af sognerådet bedt om udtalelse i forbindelse med et ønske om udstykning af matrikel 1k nord for kirkegården. – Menighedsrådet ønskede forbud mod bebyggelse, før der var udarbejdet plan for fremtidige kirkegårdsudvidelser.

 

1963. Menighedsrådet fik forelagt skitse til udvidelse af kirkegården. Der var 36 ansøgere til det ledige sognepræsteembede efter provst Thøger Rugholm. Jens Yde blev ansat som ny sognepræst.

1964. Kirkesanger og kirkebylærer J. V. Jensen opsagde sin stilling. Der var kun en ansøger til kirkesangerstillingen, småbørnslærerinde Esther Tromborg, Nølev, blev ansat.

Menighedsrådet behandlede forslag til ombygning af præsteboligens 1. sal med indretning af 2 værelser med toilet – udgift 29.100 kroner.

Der købes 24 særkalke á 23 kr. hos guldsmed Hingelberg.

 

1965. Det besluttes at ombygge præstegårdens udhus. Det indrettes med konfirmandstue med toilet og et mindre køkken. Pris 27.000 kr. – I 1966 forelå der fra Stiftsøvrigheden erklæring om godkendelse af projektet. Et eller andet gik galt, for ved indvielsen viste den samlede omkostning at være på 46.000 kroner.

 

1966. Menighedsrådet så på fotografier af kirkebøsser og besluttede at købe en ny af oxyderet messing til 258,50 kr.

Menighedsrådet drøfter behovet for en  ny kirke med kirkegård i det område ved Moesgård, hvor der planlægges bebyggelse med huse til 3000 mennesker. Kirken kan evt. placeres på det areal, der kaldes ”Skovmarken”.

 

1967. Menighedsrådet retter henvendelse til kunstneren Mogens Jørgensen, København, og beder om forslag til glasmosaikruder i kirkens korvinduer mod øst og syd – idet man tænker den nuværende altertavle flyttet væk fra alteret.

Mogens Jørgensen fremsender forslag og skitse til mosaikruder, antependium (alterbordforside) og kors til alterbordet. Menighedsrådet foretager studietur til Hørby kirke for at se et af kunstnerens antependier.

Det bestemmes, at Mogens Jørgensen kun skal fremstille mosaikvinduerne. Prisen er 39.000 kroner.

De tyske flygtningegrave på kirkegården flyttes til Grove kirkegård trods menighedsrådets tidligere protest mod en flytning.

 

1968. Menighedsrådets ansøgning til kirkeministeriet om tilladelse til udførelse af den nye alterudsmykning tilbagesendes fraministeriet med erklæring fra bygningsinspektøren, Kunstakademiet og Nationalmuseet. Nationalmuseet er betænkelig ved planerne, og ministeriet beder menighedsrådet overveje sagen endnu engang – Menighedsrådet fastholder sit forslag.

Våbenhusets tag fornyes.

 

1970. Altertavlen fra 1888 skal indtil videre have sin plads på kirkeskibets nordmur. Senere tænkes epitafiet flyttet et buefag ned og altertavlen flyttet til skibets sydvæg nedenfor indgangen.

Mogens Jørgensens kone, Gudrun Steenberg, er bedt om at fremsende forslag til udsmykning af alterbordet, og hun sendte forslag og skitse på kors i forskellig udformning. Menighedsrådet lader tømreren fremstille 3 kors i naturlig størrelse, hvorefter menighedsrådet bestemmer sig. Pris 27.000 kroner. Menighedsrådenes fond til udsmykning af kirker giver et tilskud på 10.000 kroner.

Der kommer godkendelse fra kirkeministeriet om korudsmykningen.

Inden kommunesammenlægningen ønsker menighedsrådet 75.000 kroner, der er opsparet af kirkeskatten, udbetalt af kommunens kasse. 25.000 kroner skal henlægges til nyt tag, 30.000 kroner til nyt orgel, 5.000 kroner til tunghøreanlæg og 15.000 kroner overført til kassebeholdningen.

Ved kommunesammenlægningen blev provstigrænserne lagt om. Mårslet kirke hører fra 1/1 1971 under det nyoprettede Århus Søndre Provsti – hvor den nye provst er Per Aagaard, Astrup.

Der købes ny tunghøreanlæg hos Octicon for 4.620 kroner.

 

1971. De nye mosaikvinduer og alterkorset er færdige til 2. maj.

Menighedsrådet drøfter køb af jord til kirkegårdudvidelse med gårdejer Levring Christensen. Forhandlingerne fortsatte uden resultat i 1972 og 1974, hvorefter menighedsrådet anlagde en ekspropriationssag, der først blev afsluttet i 1977. menighedsrådet måtte betale 225.000 kroner for jorden.

 

1972. Menighedsrådet beder murermester Børge Lisbjerg og tømrermester Viggo Andersen give et overslag over udgiften ved oplægning af nyt tag på kirken. Senere på året udarbejdede arkitekt Holm Nielsen, Odder, planer og overslag vedrørende fornyelse af kirkens tag, og han anslog udgiften til 374.995 kroner.

 

1973. Siden 1973 er valg af menighedsråd afhold på samme dag over hele landet og ikke som før, hvor valget frit kunne afholdes en dag i sidste del af november.

Den kongelige bygningsinspektør anbefaler menighedsrådet, at kirkens tag lægges med bæverhalesten, selv om differencen mellem almindelige tagsten og bæverhalesten vil være 123.000 kroner.

Menighedsrådet arbejder på at få frigivet 100.000 kroner af den kirkelige ligning, så der kan købes træ til kirkens tag inden forventede store prisstigninger.

 

1974. Menighedsrådet overvejer at købe nyt orgel til kirken. Domorganist Georg Fjellerad blev bedt om at udarbejde et dispositionsforslag. Orgelfirmaet Macussen& Søn vil bygge og levere et orgel i begyndelsen af 1977 for 330.000 kroner.

Udgiften til det nye kirketag må nu på grund af prisstigninger sættes til 569.000 kroner, - og sidst på året er overslagsprisen steget til 600,510 kroner. Ved den endelige opgørelse i 1975 viste regnskabet, at taget havde kostet 619.781, 47 kroner.

Kirkeklokken repareres for 3.900 kroner.

 

1977. Sognepræst Jens Yde har fået nyt embede i Vissenbjerg på Fyn. Der var 8 ansøgere til præsteembedet, og menighedsrådet valgte enstemmigt Martin Kontni som ny sognepræst.

Der bestilles nyt orgel. Prisen er nu 524.515 kr.

Magister H. Græbe fra Nationalmuseet redegjorde for fremgangsmåden ved afdækning af de nyfundne kalkmalerier i østfaget på korets nordvæg. Senere på året fremdrog konservator Mogens Larsen kalkmalerierne.

 

1978. Forslag fra Nationalmuseet om istandsættelse af de fremkomne kalkmalerier i østfaget og fremdragning af vestfagets billeder. Provstiudvalget meddelte, at kalkmalerierne bør bevares, men at arbejdet med istandsættelse og fremdragning skal udskydes på grund af pengemangel.

Det violette mosaikvindue i korets sydvæg flyttes efter Nationalmuseets tilladelse til tårnets vestvæg.

Menighedsrådet drøfter placering af det nye materielhus med faciliteter til kirkegårdspersonalet på den nyerhvervede kirkegårdsjord.

 

1979. Det gamle orgel skal nedrives og bortsælges ved auktion til fordel for afholdelse af kirkekoncerter.

Det nye orgel indvies ved gudstjenesten 29. april

Der er modtaget prøver af hynder til kirkebænkene.

Lisbeth Sørensen har syet ny alterdug og gardiner til kirken.

 

1980. Stiftsøvrigheden godkender kirkegårdsprojektet samt bygning af materielhuset med kirkegårdskontor. – Menighedsrådets budget bliver af provstiudvalget nedskåret med 155.000 kroner.

 

1981. Kirkens 800 års jubilæum fejres ved festgudstjeenste i kirken. Med biskop Herluf Eriksens ord skrev Mårslet kirkehistorie ved nøjagtig at datere kirkens fødsel til 14. juni 1181.

 

1982. Den nye kirkegård bliver indviet.

Det bestemmes at et nyt kirkeblad for Mårslet kirke skal indgå som midtersider i Mårslet-Bladet. Hans Møller bliver bedt om at skrive kirkesiderne.

 

1983. Der indføres automatik til klokkeringning, som fremover styres fra en tavle i kirken.

Der fremstilles en ny kirkebrochure. Martin Kontni, Poul Nørlem og Hans Møller står for udformningen

 

1984. Konservator Mogens Larsen udarbejdede i 1975 forslag til restaurering af Rasmus Pedersen Thestrups epitafium over forældre og søskende. Først her i 1984 blev der penge til den påtrængte restaurering.

 

1985. Kalkmalerierne på korets nordvæg blev af Nationalmuseet fremdraget og restaureret – Pris: 428.220 kroner.

Der arbejdes på at få bygget et nyt sognehus til erstatning for præstegårdens udhus. En halv million er bevilget til byggeriet.

 

1987. De 3 søskende Ingeborg; Christian og Holger Hansen forærer kirken kirkeskibet ”Fredericus Quartus”. Højtidelig ”stabelafløbning” i kirken pinsedag.

 

1988. Menighedsrådet markerer Rasmus Pedersen Thestrups 400 års fødselsdag ved en festgudstjeneste. Familiemedlemmer fra hele landet deltog og samledes til festmiddag på Testrup Højskole.

 

1989. Ester Bové Reintoft har vævet altertæppe til placering foran alteret. Tæppet er finansieret af en gave på 25.000 kr. fra Ester Christiansen.

Det nybyggede sognehus indvies under stor festivitas.

HALDA – stenen flyttes til pladsen øst for våbenhuset.

 

1992. Martin Kontni tager sin afsked for at blive pensioneret, og Hanne Davidsen – kirkens første kvindelige præst -  vælges som ny sognepræst.

 

1993. Henny Bauning ansættes som kirkens første præstesekretær.

Der fremstilles ny kirkebrochure. Hanne Davidsen, Poul Nørlem og Hans Møller står for arbejdet.

 

1994. Der arbejdes på planer om renovering af kapellet – renoveringen gennemført i 1996.

Julegudstjenesten transmitteres af TV fra Mårslet kirke.

Birthe Larsen har syet en ny alterdug, som hun skænker kirken i anledning af sit bryllup.

 

1996. På 1. salen i præstegården indrettes der et nyt badeværelse.

 

1997. Menighedsrådet beslutter en dyr men nødvendig reparation af kloakken ved præstegård og sognehus.

Minikonfirmander – elever fra skolens 3. klasser – undervises for første gang i Sognehuset.

Der indføres automatisk kimning med kirkeklokken.

 

1998. Anna Johnsen ansættes som halvtids sognemedhjælper til primært at stå for undervisning af minikonfirmander samt skole-kirkesamarbejdet.

Menighedsrådet støtter økonomisk kirkespillet ”Tåbernes Testamente”, der over flere  forestillinger vises i kirken for ca 1000 mennesker.

Der anskaffes køleanlæg til kapellet.

 

1999. Kirkegårdens sektion med urnegravsteder bliver indviet.

Der er igen TV-transmission fra Mårslet kirke fastelavnssøndag.

 

2000. EDB-udstyr og møbler anskaffes til præstekontoret til forberedelse af indførelse af den nye elektroniske kirkebog.

Menighedsrådet deltager i ”Mulighedernes Marked” i skolens kantine for at vise menighedsrådets arbejde i kirke og sognehus på forskellige måder. Samme dag var der radiotransmitteret gidstjeneste fra Mårslet kirke.

 

2001. Den nyansatte sognepræst Jette Rosenberg Christiansen i Tiset, som menighedsrådet har været med til at ansætte, skal arbejde på deltid i Mårslet.

Menighedsrådet beslutter at lade ”Den Kreative Børnehøjskole”, der er startet af Anne Johnsen, indgå som en del af kirkens arbejde.

I forbindelse med den årlige juletræstænding på pladsen foran kirken var de åbent hus i kirken.

 

2002. Menighedsrådet støttede kirkespillet ”Legenden om de tre ringe”, der opførtes i kirken for fulde huse.

Menighedsrådet deltog også i år med et arrangement i Mårslet festuge.

Kirken blev kalket udvendig.

 

2003. Menighedsrådet har ladet fremstille en ny meget flot kirkebrochure.

Anne Johnsen har valgt at vende tilbage til sin lærergerning, og menighedsrådet er i færd med ansættelse af ny sognemedhjælper.

Der er foretaget dræning af den del af kirkegården.

Menighedsrådet arbejder på at få indrettet kirkekontor i Sognehusets nuværende garage.

 

Hver eneste ændring af menighedsrådsloven af 1912 har givet menighedsrådet flere beføjelser. Disse er i dag, som det ses, ganske omfattende og indbefatter stillingsretten til præsteembedet og deltagelse i valg af biskop og provstiudvalg. Administration af kirke, præstegård og andre af kirkens ejede bygninger varetages af menighedsrådet, der afholder de dermed forbundne udgifter, og kirkefunktionærer ansættes og lønnes af menighedsrådet.

Der er virkelig sket en ændring i menighedsrådets arbejde, siden menighedsrådet i 1905 blev bedt om at bedømme præstegårdsjordens bonitet. Menighedsrådet forvalter med stor kyndighed mange penge, der anvendes til lønninger, på kirkebygninger og på det liv, der udfolder sig i og omkring kirken.

Menighedsrådets budget er i dag på omkring 2½ million kroner. Årlige nedskæringer meddelt fra provstiudvalget gør, at der ikke er penge til alt det, menighedsrådet gerne vil gennemføre – en lang række opgaver står på menighedsrådets ønskeliste og venter på, at der engang skal blive penge, så ønskerne kan blive realiseret.

 

Menighedsrådsmedlemmer

1904 – 2004

 

1. ANDERSEN, HANS OSVALD, arbejdsmand, Hørretløkken

(1898 – 1967)

1957 – 1961

2. ANDERSEN, HELMER KEMP, konsulent, Storhøj

(* 1933 –

1996 – 2000

2000 - 2004

3.      ANDERSEN, KARL, pedel, Mårslet

(1898 – 1977)

1934 – 1938

4.      ANDERSEN, MARIE, husmoder, Ovesdal, Mårslet

(1899 – 1972)

1945 – 1949

1949 – 1953

1953 – 1957

5.      ANDERSEN, MARTHA, gårdmandskone, Nedergård, Testrup

(* 1907

1947 – 1949 indtrådt som suppleant

6.      ANDERSEN, NIELS PETER KRUSE, gårdejer, Nedergård, Testrup

(1907 – 2003)

1960 indtrådt som suppleant

1961 – 1965 næstformand og kasserer

7.      ANDERSEN, TOVE, kontorassistent, Hørret

(* 1946

1992 – 1996

8.      BECH, JENS JØRGEN, lærer, Langballe

(* 1929

1996 – 2000

2000 – 2004

9.      BILLE, VALDEMAR, sognepræst (1892 – 1906), Mårslet

(1844 – 1906)

1903 – 1906 formand

10.  BIRKEGAARD, PETER HANSEN, gårdejer, Obstrup

(1853 – 1929)

1904 – 1909

11.  BO, ELISE ALVILDA ANDERSEN, højskolelærer, Testrup

(1859 – 1932)

1912 1916

1916 – 1920

12.  BONDE, MARIE, Langballegård (gift KRISTIANSEN i 1928)

(1891 – 1986)

1926 – 1930

13.  BORGBJERG, EDVARD, gårdejer, Obstrupgård, Obstrup

(* 1920

1970 – 1973 indtrådt som suppleant

1973 – 1977

1977 - 1980

1980 – 1984

1984 – 1988

14.  BRANDT- NIELSEN, FLEMMING, centerleder, Mårslet

(* 1948

2000 – 2004 kirkeværge

15.  CHRISTENSEN, ANNETTE, socialpædagog, Mårslet

(* 1961

1994 – 1996 indtrådt som suppleant

2000 – 2004

16.  CHRISTENSEN, TORBEN, VVS installatør, Mårslet

(* 1940

1996 – 2000 kirkeværge fra 1998

17.  DAHLERUP-PETERSEN, E, cand. Teol, højskoleforstander, Testrup

(* 1909

1945 – 1947 (rejst) næstformand og kasserer

18.  DANIELSEN, KELD, konsulent, Mårslet

(* 1942

1984 – 1988

1988 – 1992

1992 – 1996

19.  DAMGAARD ANDERSEN, ELSE, gårdmandskone, Hørret

(1903 – 1988)

1969 – 1973

20.  HANNE DAVIDSEN, sognepræst (1992), Mårslet

(* 1954

1992 – 1996

1996 – 2000

2000 – 2004

21.  ENEVOLDSEN, JYTTE, lærer, Mårslet

(* 1953

2000 – 2004

22.  FREDERIKSEN, KRISTIAN, gårdejer, Langballe

(1852 – 1922)

1908 – 1909 indtrådt som suppleant

23.  GAM, JOHANNE, fru, Mårslet

(1873 – 1950)

1922 – 1926

24.  GORMSEN, KAJ, depotleder, Mårslet

(* 1931

1969 – 1970 (rejst)

25.  GREGERSEN, HANNE, stud. Teol, Mårslet

(* 1961

1992 – 1994 (udtrådt)

26.  GREGERSEN, KATRINE, Mårslet

(1994 – 1981)

1945 – 1949

1949 – 1953

27.  HANSEN, BOYLE, tømrer, Mårslet

(1875 – 1954)

1930 – 1934

1938 – 1945

28.  HANSEN, MARTHIN JØRGEN, gartner, Langballe

(1921 – 2000)

1961 – 1965

1965 – 1969

1969 – 1973

1973 – 1977 kasserer

1977 – 1980 kasserer

1980 – 1984 – kasserer

1984 – 1988 – kasserer

29.  HINDSGAVL, LARS, journalist, Mårslet

(* 1944

1977 – 1980

30.  BJØRNHOLM, ASTRID, dyrlægefrue, Mårslet

(1897 – 1993)

1945 – 1949

1949 – 1953

1953 – 1957 næstformand

1957 – 1961 næstformand

31.  HOLM (NIELSEN) MORTEN, gartner, Mårslet

(1882 – 1948)

1920 – 1922

1922 – 1926 kirkeværge og kasserer

1926 – 1930 kirkeværge og kasserer

1930 – 1934 kirkeværge

32.  HØGSTED, INGER, stud. Teol, Mårslet

(* 1942

1980 – 1984 (rejst i 1984)

33.  HØJSGAARD, JENS, tidligere sognerådsformand, Mårslet

(1879 – 1938)

1934 – 1938 kirkeværge og kasserer

34.  JAKOBSEN, JAKOB, foderstofuddeler, Mårslet

(1880 – 1956)

1038 indtrådt som suppleant

1938 – 1945

35.  JAKOBSEN, NIELS PETER, gårdejer, Hørret

(1889 – 1969)

1945 – 1949 næstformand fra 1949, kasserer 1949

1949 – 1953 næstformand

36.  JELSBÆK, AAGE, Tømrer, Mårslet

(1908 – 1980)

1953 – 1957

37.  JENSEN, ANE MARIE, Overgård, Hørret

(1863 – 1940)

1912 – 1916

1916 – 1920

38.  JENSEN, ANNA MARGRETHE, skovfogedfrue, Hørret

(* 1886

1930 – 1934

39.  JENSEN, JAKOB ANREAS, gårdejer, Overgård, Hørret

(1895 – 1961)

1953 – 1957 kasserer

1957 – 1961 kasserer (død 1961)

40.  JENSEN, JENS PEDER, arbejdsmand, Mårslet

(1909 – 1973)

1953 – 1957

41.  JOCHUMSEN, OBERT, THEODOR, lærer, Hørret

(1875 – 1944)

1920 – 1922  revisor

1922 – 1926 næstformand

1934 – 1937 næstformand (rejst 1937)

42.  JØRGENSEN, KNUD ERIK AAEN, maskintekniker, Mårslet

(* 1944

1980 – 1984

1988 – 1992  næstformand

1992 – 1996 formand

43.  MARTIN KONTNI, sognepræst (1977 – 1992), Mårslet

(* 1929

1977 – 1980

1980 – 1984

1984 – 1988

1988 – 1992

 

KRISTIANSEN, MARIE – se BONDE (12)

44.  LAURSEN, OLGA, O. Mårslet

(* 1900

1934 – 1938

45.  LAURSEN, RASMUS, gårdejer, Hørret

(1841 – 1914)

1904 – 1909

46.  LOFT, ANNA, Langballe

(* 1898

1945 – 1949

1957 – 1961

47.  MATHIASEN, SIGVARD, teglværksarbejder, Langballe

(1897 – 1973)

1934 – 1938

48.  MIKKELSEN, CHRISTIAN

(*

1926 – 1930

49.  MIKKELSEN, JOHAN, sognepræst (1906 – 1928), Mårslet

(1858 – 1932)

1906 – 1910 formand fra 1908

1912 – 1916 formand

1916 – 1920 – formand

1920 – 1922 – formand

1922 – 1926 formand

1926 – 1928 formand (rejst 1928)

50.  MIKKELSEN, MICHAEL P, gårdejer, bredballegård, Mårslet

(1867 – 1941)

1926 – 1930

51.  MOSGAARD, PETER HALSKOV, lærer, Mårslet

(1886 – 1955)

1926 – 1930 næstformand

52.  MØLLER, NINA, hjemmesygeplejerske, Mårslet

(* 1932

1980 – 1984 næstformand

1984 – 1988 – næstformand til 1986

1988 – 1992

1992 – 1996 kontaktperson

1996 – 2000 kontaktperson

53.  NIELSEN, ANNA MUNK, husmoder, Testrup

(* 1910

1949 – 1953

1953 – 1957

1957 – 1960 (rejst)

54.  NIELSEN, JOHANNE CATHRINE, lærerinde, Mårslet

(* 1908

1961 – 1965

1965 – 1969 næstformand og kirkeværge

1969 – 1972 – kirkeværge (rejst)

55.  NIELSEN, KAREN MARIE, gårdmandskone, langballe

(1862 – 1927)

1904 – 1909

 

NIELSEN, MORTEN HOLM – Se Holm (31)

56.  NIELSEN, SEIRMANN, landpostbud, Mårslet

(*

1930 – 1934 kasserer

57.  NØRLEM, POUL CHRISTIAN, overlærer, Mårslet

(1923 – 2002)

1965 – 1969 kasserer

1969 – 1973 kasserer

1973 – 1977 næstformand

1977 – 1980 næstformand

1980 1984 – formand

1984 – 1988 formand

1988 – 1992 formand

58.  NØRREGÅRD, JENS, højskoleforstander, Testrup

(1838 – 1913)

1904 – 1908 formand fra 1906 (rejst 1908)

59.  PEDERSEN, EBBE NØRGÅRD, diakon, Mårslet

(* 1962

1996 – 2000

2000 – 2004

60.  PEDERSEN, KIRSTINE, Langballe

(1892 – 1980)

1934 – 1938

61.  PEDERSEN, MADS, gårdejer, Langballe

(1873 – 1963)

1920 – 1922

1922 – 1926

1938 – 1945

62.  PEDERSEN, MOGENS, bankfuldmægtig, Mårslet

(* 1946

1988 – 1992

1992 – 1996 næstformand

1996 – 2000 formand

2000 – 2003 formand

63.  POVLSEN, POVL PETER, sognefoged, Mårslet

(1869 – 1930)

1912 – 1916

1916 – 1920

64.  RASMUSSEN, ELSE, gårdmandskone, Testrup

(1926 – 2000)

1965 – 1969

1972 – 1973 indtrådt som suppleant

1973 – 1977

1977 – 1980

65.  RASMUSSEN, KIRSTINE, lærer, Langballe

(født Adserballe, gift Rasmussen, ændret 1916 til Stenshøj)

(1873 – 1937)

1912 – 1916

1916 – 1920

66.  RASMUSSEN, PAULLI, murersvend, Langballe

(*     

1949 – 1953

67.  RASMUSSEN, VALBORG, hjemmesygeplejerske, Mustrup

(* 1944

1980 – 1984

1984 – 1988

1988 – 1991 (rejst i 1991)

68.  RATH, EJNAR ZACHO,  stationsmester, Mårslet

(1894 – 1974)

1938 – 1945 kasserer

69.  RAUNKJÆR, JOHANNES MARK, diakon, De Gamles Hjem

(* 1924

1957 – 1961 kirkeværge

1961 – 1965 kirkeværge

70.  ROSENDAL (JENSEN) JOHANNES, gartner, Mårslet

(1906 – 1995)

1945 – 1949

1949 – 1953

1953 – 1957 kirkeværge

71.  RUGHOLM, THØGER, sognepræst (1928 – 1963), Mårslet

(1896 – 1973)

1928 – 1930 formand

1930 – 1934 formand

1934 – 1938 formand

1938 – 1945 formand

1945 – 1949 formand og kirkeværge. Kasserer i 1949

1949 – 1953 formand og kirkeværge

1953 – 1957 formand

1957 – 1961 formand

1961 – 1963 formand (rejst)

72.  SCHMIDT, ELSE INGA, lærerinde, Mårslet

(* 1931

1961 – 1965

73.  SKOVGAARD, THORVALD, teglværksejer, Testrup

(1880 – 1966)

1920 – 1922 revisor

1922 – 1926

1926 – 1930

1930 – 1934

1934 – 1938 næstformand fra  1937

1938 – 1945 næstformand

74.  SIMONSEN, MARIUS, husmand, Testrup

(1897 – 1967)

1938 – 1945

 

STENSHØJ, KIRSTINE – se Rasmussen (65)

 

75.  STENSHØJ, NIELS, lærer, Langballe

(1869 – 1946)

1930 – 1934

76.  SVENDSEN, ELSE, gårdmandskone, Dalsgård, Langballe

(* 1951

1998 – 2000 indtrådt i 1998

2000 – 2004 kontaktperson

77.  SØRENSEN, ANNE MARGRETHE, gårdmandskone, Hørret

(1913 – 2001)

1973 – 1977

1977 – 1980

78.  SØRENSEN, BENTE FISKER, lærer, Mårslet

(* 1934

1996 – 2000

79.  SØRENSEN, OVE, elektriker, Hørret (senere Mårslet)

(* 1939

1980 – 1984 kirkeværge

1984 – 1988 kirkevære

1988 – 1992 kirkeværge

1992 – 1996 kirkeværge

1996 – 1998 kirkeværge (udtrådt i 1998)

80.  SØRENSEN, SIMON P.,overportør, Mårslet

(*

1922 – 1926

81.  SØRENSEN, SVEND INGVARD, murer, Testrup

(1908 – 1990)

1957 – 1961

1961 – 1965

1965 – 1969

1969 – 1973 kirkeværge fra 1970

1973 – 1977 kirkeværge

1977 – 1980 kirkeværge

82.  SØRENSEN, SVEND-AAGE FISKER, lærer, Mårslet

(* 1929

1991 – 1992 indtrådt i 1991

1992 – 1996

83.  SØRENSEN, SØREN ANTON, gårdejer, Højby, Hørret

(1908 – 1989)

1961 indtrådt som suppleant

1961 – 1965

1965 – 1969

84.  THERS-JØRGENSEN, ERIK, Mårslet

(1928 – 1999)

1988 – 1992

85.  THOMSEN, EJNER, gårdejer Tranbjerggård, Mårslet

(1924 – 1998)

1965 1969

86.  THYSSEN, EVA THEIL, husmoder, Storhøj

(1923 – 2002)

1969 – 1973 næstformand

1973 – 1977 næstformand til 1977. Formand i 1977

1977 – 1980 formand

87.  TORP, (JENSEN) HANNE, lærer, Mårslet

(* 1945

1984 indtrådt som suppleant

1984 – 1988 – næstformand fra 1986

1988 – 1992

1992 – 1996

1996 – 2000 næstformand

2000 – 2004 næstformand

88.  VENG, PEDER, gårdejer, Hørret

(1878 – 1948)

1937 – 1938 indtrådt som suppleant

1938 – 1945

89.  WORM, SØREN CHRISTIAN KJÆR, købmand, Hørret

(1879 – 1953)

1926 – 1930

1930 – 1934

90.  YDE, JENS, sognepræst (1963 – 1977) Mårslet

(1919 – 1984)

1963 – 1965 formand

1965 – 1969 formand

1969 – 1973 formand

1973 – 1977 formand (rejst i 1977)

91.  ØSTERGAARD, ANE, Mårslet

(1867 – 1948)

1922 – 1926

92.  CHRISTIANSEN, JETTE ROSENBERG, sognepræst, Tiset

(* 1967

sognepræst på deltid i Mårslet fra 2002

 

  Tilbage til fosiden