Langballevej 12 'Skrænten'. Hvornår ?

Billedet er givet til Egnsarkivet af Hans Højsgaard, søn af Jens Højsgaard, der boede i huset.

Se billede større - tryk på billedet.
Billede på Mårslet Egnsarkiv.
Billed ID: B2338
Registreret i Arkibas.
Kristiane Højsgaard havde ved mandens død i 1938 indrettet et brødudsalg i huset.
Brødet kom med toget fra Malling Bageri to gange dagligt.
Dette brødudsalg blev lukket i 1951, da hun mod betaling gav ophold og overlod en stue til enken Karen Marie Pedersen, Beder.
Kristiane Højsgaard døde i 1956. (Hans Møller 2003)
Den oprindelige ejer af villa ”Skrænten” var urmager og barber – og tandtrækker.
Senere boede sognerådsformand Jens Højsgaard (1879-1938) i huset sammen med sin kone Kristiane (1883-1956) f. Pedersen. De blev gift 25/9 1910 og havde da en gård ved Tingskoven i Testrup.
1 1913 blev Jens Højsgaard, mens han endnu boede i Testrup, valgt ind i Sognerådet, og efter valget i 1917 blev ban af sognerådets venstreflertal valgt til sogneådsformand, selv om ban politisk var Venstre Radikal. Han blev genvalgt som sognerådsformand frem til 1933.
Ved sognerådsvalget i 1933 opnåede han igen at blive valgt, men ban trak sig, fordi han blev udnævnt som medlem af Skatterådet.
Det nye sogneråd valgte ham til kommunekasserer og regnskabsfører.
Skolebyggeriet i Mårslet 1931 blev foretaget i Jens Højsgaards formandsperiode. Han var ivrig fortaler for at bygge ny skole i sognet til afløsning for den gamle skole ved Banevej, som flere i sognerådet foretrak at udbygge. Fra Højsgaards efterladte papirer findes regnskabsark over kasseudgifter til skolebyggeriet. Den gamle skole blev i 1931 kæmner- og kommunekontor.
Før den tid var sognerådets kontor i sognerådsformandens bolig på Langballevej. Jens Højsgaards privatejede pengekasse, der fungerede som sognets kasse, og et slidt sognekort er i 2003 givet til Egnsarkivet af sønnen Hans Højsgaard, der også har afleveret en del papirer og billeder.
Jens Højsgaard var medlem af Mårslet menighedsråd fra 1934 til sin død i 1938. Han valgtes som kirkeværge og kasserer for menighedsrådet.
Ved en udbetaling fra kommunekassen på Afholdshotellet blev Jens Højsgaard syg og døde efterfø1gende af en hjerneblødning i august 1938.(Hans Møller 2003)