Kilde: Hans Møller i hæftet 'Hvad tavse stene kan fortælle' udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening i 1999.
Registreret i Arkibas. Billed ID: B1896.
Billedet afleveret af Johannes Rosendal sammen med andre billeder fra Mårslet Bønehjem 'fra Rosas gemmer' E. B. Børnehjemmet Mårslet ca. 1918-1927.
Mariane Jensen - Søster Mariane, som man kaldte hende i Mårslet, og mor, som børnehjemmets børn kaldte hende kom i 1909 som 33.årig til Mårslet som forstanderinde for børnehjemmet, hvis leder hun var gennem 29 år lige til børnehjemmets ophør.
Med sin indremissionske baggrund skabte hun et trygt hjem for mange børn - helt op til 26 på én gang der indtil deres konfirmation boede på børnehjemmet.
Den eneste hjælp søster Mariane havde, var at en af de store piger, efter i et år at have været ude at tjene, kom tilbage til hjemmet og hjalp til ellers var børnene i det daglige fælles om arbejdet, der skulle gøres stable tørv, bære brænde og vand ind, feje gård, hente mælk på mejeriet og meget andet. Haven på den anden side af vejen ned mod åen skulle børnene også hjælpe med til at passe. Her lå også børnehjemmets hønsehus.
Børnene blev ved at komme hjem på besøg, efter at de var kommet ud at tjene, eller var i gang med en uddannelse. Der var altid en seng parat til dem på loftet. Det var selvfølgelig med til at tære på hjemmets økonomi, når børneflokken således blev forøget, for de store børn var der ingen tilskud til.
Børnenes konfirmationer blev holdt på børnehjemmet, og flere af børnenes bryllupper holdtes også. Søster Mariane var som Mor mild overfor børnene, men hun krævede orden. Hun var venlig og flink mod alle, og børnenes kammerater i byen var altid velkomne i hjemmet.
I 1938 besluttede bestyrelsen sig for at nedlægge Mårslet Børnehjem. Søster Mariane var blevet syg og kunne ikke mere klare opgaven, bygningen trængte til en modernisering, og børnetallet var til sidst blevet så lille, at der ikke mere kunne ydes offentligt tilskud til børnehjemmet.
Bestyrelsen tildelte Søster Mariane en pension og dertil et årligt beløb, som hun kunne hjælpe de børn med, der ikke kunne klare sig selv. Hun fik endvidere lov at blive boende i bygningen.
Et enestående menneske, afholdt af de, der kendte hende, en stærk kvinde, der få år efter sin ankomst til Mårslet oprettede en søndagsskole for sine egne og byens børn, og i 1915 og frem til 1938 oprettede og ledede hun en KFUK-afdeling og samlede her en halv snes unge piger på børnehjemmet. Hun havde lederevner, hun blev det faste samlingspunkt for mange unge piger, ligesom hun som enlig mor i det daglige var sine mange børns eneste holdepunkt.
Sine sidste år tilbragte Søster Mariane hos et af sine gifte børn i Århus, og her døde hun.
Dødsannoncen, som hendes voksne børn havde indrykket i avisen, blev dagen efter af avisen kommenteret således:
Et æresminde. Det er en dødsannonce i en avis, der i dette tilfælde antager karakter af et æresminde. En forhenværende plejemor for et børnehjem er død. Annoncen indledes med ordene Vor kære mor og er underskrevet Børnene. Børnene, ikke plejebørnene. Det gør en forskel, at de børn, den afdøde har haft under sin omsorg, virkelig har mødt inderlig kærlighed og været omgivet af den tryghed, som naturlige forældre ikke har kunnet give dem.
Søster Marianes grav på Mårslet kirkegård blev indtil for få år siden passet af et af hendes børn. Nu er Knud selv død, og hans ønske om at blive begravet på Mårslet kirkegård i nærheden af sin mor, er gået i opfyldelse.