NUTIDIG LOKALHISTORIE
11 maj 2007. Billeder og tekst hentet på Mårslet Webben.
UDFLUGT TIL FUR
Torsdag den 10. maj havde Mårslet Hyggeklub en vellykket udflugt med bus til Limfjordens smukkeste ø, Fur.
Trods de dårlige vejrudsigter havde der meldt sig 56 deltagere.
Efter en middag på Fur Færgekro kom deltagerne på en guidet rundtur til de mange seværdigheder: Bette Jens' Hyw, klinterne på nordkysten, det gamle bundgarnshus fra 1925, Sct Mortens Kirke samt udgravningerne, der ligger til grund for øens største erhverv, produktionen af molér. Rundturen sluttede med kaffe på færgekroen, før turen gik tilbage til Mårslet.
Her er en stribe stemningsbilleder fra turen.
foto: © 2007 Jørgen Lauritsen