NUTIDIG LOKALHISTORIE
26 marts 2008. Billeder og tekst hentet på Mårslet Webben.
Ved generalforsamlingen i Mårslet Sogns lokalhistoriske Forening d. 26. marts var der genvalg over hele linien.
Et forslag om kontingentforhøjelse blev trukket tilbage, så kontingentet fortsat er så lavt som 30 kr. for enkeltpersoner og 50 kr. for en husstand om året.
Der var et ønske om mere synlighed af foreningen, der kun har 85 medlemmer ud af Mårslets indbyggertal på over 4000. Mange ville kunne få stor glæde af at vide mere om den fortid, der danner baggrund for den nutid, de er en del af.
Efter generalforsamlingen kom kaffen på bordet, og Jørgen Kraglund viste gamle kort over byen og underholdt med muntre anekdoter fra sin tid som medarbejder ved tidsskriftet "Skalk".







foto: © 2008 Jørgen Lauritsen