NUTIDIG LOKALHISTORIE
6 april 2008. Billeder og tekst hentet på Mårslet Webben.
Indsamling søndag
Til en afveksling blev udbyttet i dag AFLEVERET i banken.
Det handlede nemlig ikke om et røveri, men om penge fra søndagens indsamling for "Kræftens Bekæmpelse"
Søndag kl. 10 mødte 30 indsamlere op i Nordea til kaffe og rundstykker. Efter en kort orientering gik indsamlerne ud i den dejlige forårsdag.
Alle kom glade tilbage, de var blevet godt modtaget, selvom mange ikke var hjemme. Mens Conny, Erik Og Poul talte bøtterne op, ventede indsamlerne spændt på resultatet.
Resultatet blev også over al forventning kr. 39.473,50 en forøgelse i forhold til sidste års resultat på kr. 5.000,-.
foto: ©2008 Jesper Andersen