NUTIDIG LOKALHISTORIE
14 september 2008. Billeder og tekst hentet på Mårslet Webben.
Høst i kirken
Søndag den 14. september fandt den årlige høstgudstjeneste sted i en smukt pyntet Mårslet Kirke.
Minikonfirmanderne fra 3.a og 3.b bar under præludiet de mange fantasifulde høstgaver ind i kirken, hvor de blev placeret i korbuen.
Efter gudstjenesten med Hanne Davidsen som prædikant og hvor kirkens nye korskole medvirkede, var der sammenkomst for alle i Sognehuset, hvor hele høstudbyttet blev solgt ved en festlig auktion forestået af Ebbe Nørgård Pedersen og Anette Christensen.
Overskuddet på 904 kr gik til Folkekirkens Nødhjælp.
foto: ©2008 Jørgen Lauritsen