NUTIDIG LOKALHISTORIE
28. november 2009. Billeder og tekst hentet på Mårslet Webben.
Byens juletræ tændt
Julemarkederne i Borgerhuset og på Lokalcenter Kildevang var godt besøgt denne sidste lørdag før 1. søndag i advent. Og som der er tradition for det her i Mårslet, er det også på denne dag byens juletræ tændes af årets mårsletborger, der i år er Jacob Lind.
Der var gået rygter om at julemanden var blevet syg, og han ankom da også i en hospitalsseng, men helt så slemt var det vist ikke, for mens sneen fra en snekanon dalede ned, steg han ud af sengen, og alle de forventningsfulde børn fik alligevel en godtepose med hjem.
Lodtrækningen af årets julesnaps fra Juletræslauget blev foretaget af Else Marie Hulemose, og den heldige vinder ligger inde med lod nr. 16. Gevinsten kan hentes hos Kaj Christensen, Hørretvej 13.
Herefter var der mange der begav sig op til Mårslet Kirke, hvor julen blev sunget ind.
Søndag er julemarkedet i Borgerhuset åbent fra kl. 10 - 17.
foto: ©2009 Jørgen Lauritsen









BR>







BR>