NUTIDIG LOKALHISTORIE
11. juni 2011. Billeder og tekst hentet på Mårslet Webben.
Årets Mårsletborger 2011
For at blive kåret som årets Mårslet Borger, skal vedkommende i særlig grad have gjort sig gældende med en aktiv, ulønnet indsats for byen, en forening, klub eller andet til glæde for børn, unge eller ældre.
Komitéen, der består af tidligere års modtagere samt én fra Mårslet og Omegns Brugsforening, har valgt Steen Bille til værdig modtager af æresprisen ”Årets Mårslet Borger 2011”.
I den indstilling, komitéen havde modtaget for Steen Bille, stod der bl. a. at læse:
”Steen har gennem de sidste mange år utrætteligt blandet sig i byens liv i både ord (såvel det talte som især det skrevne ord) samt i konkrete handlinger.
Steen er heller ikke bange for en masse store udfordringer – selv om det også kan udvikle sig til nogle seje træk ind i mellem. Her tænkes der naturligvis især på kæmpeprojektet Multihallen.
Steens initiativer og engagement favner ganske bredt, det har alt sammen det specielle særpræg, der er med til at styrke sammenhængskraften i vores dejlige by Mårslet.”
Tidligere mangeårig formand for Mårslet Skoles Venner - Aktiv forælder i Skakklubben igennem mange år.
Mårslet Bladet har også nydt godt af Steens aktiviteter.
TMG må heller ikke glemmes, her har Steen har sat et endda rigtig godt og stort aftryk.
Som om det ikke var nok, ja så kom Motionscenteret / MotionsHuset også lige på hans CV.
Stort tillykke med æresprisen ”Årets Mårslet Borger 2011.

/Kaj Christensen, Jacob Lind, Anna Johnsen og Poul Granslev. foto: ©2011 Poul Granslev & Kaj Christensen