NUTIDIG LOKALHISTORIE
13. november 2012.
Foredragsaften om modstandsmanden Jens Toldstrup i Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening.
Denne foredragsaften med Tove Uth, datter af Jens Toldstrup, blev et sandt tilløbsstykke. Lokalhistorisk Forening havde inviteret Tove Uth til at fortælle om sin far, modstandsmand og nedkastningschef for Jylland under Anden Verdenskrig, og salen var med omkring 60 tilhørere stuvende fuld.

Tove Uth fortalte levende om denne enestående mand, der helhjertet gik ind i modstandskampen lige fra krigens første dag.
Tove Uth fortalte også om, hvad der videre skete i Toldstrups liv efter krigens afslutning, og det var ikke så lidt, Jens Toldstrup fik prøvet.

Også skuffelsen, da Danmark tilsluttede sig EF. Efter foredraget var der lejlighed til at stille spørgsmål til Tove Uth, og hele aftenen forløb i en meget hyggelig atmosfære med sange fra Højskolesangbogen til akkompagnement af gemalen Svend Uth på flygelhorn.
foto: ©2012 Jørgen Lauritsen
Gemalen Svend Uth akkompagnerede sangene fra Højskolesangbogen med sit flygelhorns bløde tone.
Salen synger: 'Det haver så nyligen regnet'
Tove Uth sang selv for.
En stuvende fyldt sal.
Formanden for Lokalhistorisk Forening Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen takkede for foredraget og overrakte den næsten skjulte Tove Uth en fyldt kurv.
Tove Uth med den fyldte kurv.