NUTIDIG LOKALHISTORIE
5. juni 2013. Billeder og tekst hentet på Mårslet Webben.
Grundlovsfest
Vejret var i den grad en loyal medspiller ved den årlige grundlovsfest i Borgerhusets have.
I strålende solskin og med en temparatur på den rigtige side af de 20° holdt aarhusborgmester Jacob Bundsgaard (S) grundlovstalen, hvori han bl.a. lagde vægt på værdien af at stå sammen i et bredt fællesskab.
Der var grillstegt pattegris med tilbehør, og koret "På opadgående fod" underholdt med bl.a. den nye mårsletsang.
foto: ©Susanne Lauritsen
Grundlovsfesten 2013
Atter i år var der fest for Grundloven i vores borgerhus – med stort fremmøde og borgmestertale Vejret var så godt, at man skulle tro, at bestyrelsen havde fået også det ønske opfyldt – og alle hyggede sig i den smukke have – den er i hvert fald smuk, når der er så mange mårsletter samlede, øllet skummer og snakken går.
Vi havde fået Borgmesteren til at komme at holde tale. Først var Jacob Bundsgaard dog lige et smut nede ved Giberå for at indvi en trampesti for en anden Jacob – nemlig Jacob Lind, der som bekendt er formand for Fællesrådets Trampesti-udvalg. Godt gået – bogstavelig talt – Borgmesteren fik sig også en god spadseretur i det smukke vejr.
Borgerinddragelse – det store begreb i det sig udviklende kommunale demokrati – blev demonstreret af Jacob Bundsgaard på den gode måde. Alle borgere, der havde noget på hjerte, kunne frit henvende sig til byens førstemand – og få gode og direkte svar. Her er hvad Borgmesteren sagde i sin tale, der var direkte henvendt til mårsletterne: (Direkte afskrevet efter lydfil optaget af Jørgen Lauritsen)
LÆS borgmesterens tale efter billede 5 & 6.









Borgmesterens tale:
Det er jo Grundlovs dag i dag og der fejrer vi vores grundlov, som vi har gjort det siden 1949 - og vi fejrer demokratiet. Det er vigtigt - og det er rigtigt. Demokratiet og vores folkestyre er det helt grundlæggende i vores tilværelse, i vores måde at omgås hinanden på, i vores måde at styre og udvikle vores samfund. Og det er det, vi fejrer i dag, når vi hylder grundloven her den 5. juni.
Men for mig handler dagen i dag om mere end en samling paragraffer i en gammel lovtekst. For mig handler vores grundlovsdag om vores fællesskab. Vores fælles værdier, vores respekt for hinanden, vores tolerance og vores måde at leve sammen på i et forpligtende fællesskab. For uden et forpligtende fællesskab i det danske samfund er grundloven blot en tekst i et gammelt dokument, der beskriver pligter og rettigheder.
Et historisk dokument som vi kan skændes om at beskrive ved forskellige lejligheder.
Det er fællesskabet, der skaber vores samfund og sætter rammen om vores stræben efter lykken. Og vores grundlov er stærk og rodfæstet. Den bliver ikke sådan lige ændret uden videre. Den er, for så vidt, ikke under voldsom forandring eller under angreb. Det er selvfølgelig værd at fejre en dag som i dag.
Vores fællesskab derimod, ja det er jo under konstant forandring. Det er hele tiden til diskussion - om hvad det er, der gavner fællesskabet. Hvad det er, der udhuler det. Hvad det er, der skal være plads til og hvad vi ikke synes, der skal være plads til i vores samfund.
Og jeg tror, at de fleste har en forestilling om, hvad vil sige, at være med i et moderne fællesskab. For mig er Aarhus et stærkt og forpligtende fællesskab. Selvfølgelig også en geografisk betegnelse for en by, en kommune og et bysamfund, men mest af alt, er det betegnelsen for et stærkt og forpligtende fællesskab.
Det handler om mennesker, som i fællesskab kan skabe egne og hinandens tilværelser. Mennesker som er afhængige af hinanden, som står i relation til hinanden og som kan skabe noget sammen – i fællesskab. Et fællesskab, som vi hele tiden skal søge at styrke – for det er i fællesskabet, vi finder trygheden, skaber mulighederne for velfærd og job, for oplevelser, for udfordringer, ja, muligheder i det hele taget – for at leve vores moderne liv.
Og bare her i den seneste uges tid, har vi fået et par gode eksempler på ting, som er med til at styrke vores fællesskab.
For at par dage siden havde vi Aarhus Pride, sådan som vi også havde for første gang sidste år, og det er en hyldest til mangfoldigheden i vores by. Og formålet er at bidrage til respekt for lesbiske og bøsser biseksuelle og trans-personer.
Jeg havde fornøjelsen at tale både sidste år og i år. Jeg mener sådan set at det er noget af det det officielle Aarhus er forpligtet til at gøre. Nemlig at give støtte til den type af arrangementer. for fællesskabet Aarhus det fungerer kun hvis vi accepter og respekter hinanden – det er jo det der er svært. Det er jo det der kræver at vi står op og giver hinanden accept og respekt. Og det handler jo ikke om man er homo, trans- eller biseksuel; eller man er gul, grøn, hvid eller sort.
Det handler ikke om man er katolik, protestant, hindu eller muslim og det handler heller ikke om hvilken politisk eller religiøs overbevisning man har. Det handler om at være menneske. Vi må eller skal aldrig finde os i, at nogen bliver udelukket fra vores fællesskab på grund af race, seksualitet eller religiøs eller politisk overbevisning.
Vi vil ikke acceptere, at der bliver gjort forskal på folk - uanset hvor man kommer fra eller hvor det er man lever – om man bor i Gjellerup eller i Mårslet – eller i Malling.
Vi kan være uenige, og vi kan diskutere, også en gang imellem så det fløjter, men ingen skal betvivle vores ret til at være – ret til at være stolte over den måde, vi lever vores liv på. For vores stærke fællesskab, det gælder alle – ellers er det ikke et stærkt og forpligtende fællesskab i mine øjne. Alle skal have muligheder, rettigheder og pligter i vores Aarhus.
En anden begivenhed, som jeg synes er værd at fremhæve, som noget af det der er med til at styrke vores fællesskab og vores fælles identitet, er den udstilling der kører netop nu fra Tangkrogen til Ballehage, nemlig Sculpture by The Sea. Årets udstilling er netop åbnet og varer måneden ud -. Og jeg synes, at det er en rigtig flot og stærk udstilling med megen god kunst og kultur.
Så er den også et billede på et fællesskab og en samhørighed i Aarhus. Det er jo en begivenhed, som er åben for alle og det er gratis at være med. Man kan komme hele dagen og den viser noget af det vi gerne vil være stolte af her i Aarhus. Men forudsætningen for, at det overhovedet kan lade sig gøre at stable en sådan udstilling på benene, ja det er, at vi gør det i fællesskab. Der er utroligt mange kræfter, der bidrager til at det kunne lykkes og der for bliver det også et symbol - eller et billede - på det, der bringer os sammen her i Aarhus.
Vi vil have mulighed for at give den type af oplevelser til alle. Og det skal være gratis at komme ind. , og derfor kræver det at vi alle bidrager. Og det kan vi når gode kræfter arbejder sammen i fælles retning, så kan vi løfte nogen af de største opgaver, man overhovedet kan forestille sig.
Jeg vil også benytte lejligheden i dag til at nævne noget, som er med til at udhule eller nedgøre eller ødelægge vores fællesskab, for medens vi har været samlet her og fejret grundloven, sidder der en familie i Viby og gruer for deres fremtid. Her tænker jeg på Kent Iversen og hans lille familie, som I måske har hørt om i medierne. En sag, jeg har involveret mig i, fordi jeg synes, det er helt forkert at splitte en familie, fordi hustruen har vietnamesisk statsborgerskab og hendes mand for 1½ år siden modtog revalidering. Og har kæmpet sig tilbage og er nu ingeniør med fast arbejde, men kan alligevel ikke få lov til at beholde sin familie i Danmark. Det er for mig noget af det, der udfordrer vores fællesskab, og derfor bliver deres kamp for at få lov til at blive sammen, jo også en kamp for fællesskabet.
Vi har alle muligheder for at bidrage til fællesskabet - og selv er jeg meget optaget af, at vi påtager os et ansvar for det samspil, der skal være mellem borgere og kommune. Det skal på mange måder styrkes på flere fronter. Det handler om mere inddragelse og mere åbenhed. Det gælder om mere lydhørhed og mere åbenhed, når det gælder udviklingen af det lokale demokrati.
Jeg er helt overbevist om, at måden at inddrage borgere, virksomheder, foreninger og lokalområder på, er det der skal gentænkes. Det samme gælder for kommunens kommunikation, som fremover skal være bedre tilpasset borgere, foreninger og virksomheder - og det er nogen områder, som Byrådet i Aarhus skal arbejde med i de kommende måneder og år. Det er i sig selv måden, hvorpå et stærkt og forpligtende fællesskab - med udgangspunkt i et velfærdssamfund med højt niveau i kvalitet og en stor bredde i de tilbud, der er.
Noget af det nye, vi gerne vil arbejde med og som måske kan være relevant for jeres lokalområde herude, det er et ønske om at involvere borgere endnu mere i den direkte udmøntning i de offentlige budgetter - også når det helt konkret handler om at skulle prioritere de rådige ressourcer. Det kunne bl.a. ske i det, vi kalder borgerbudgetter. Man lægger simpelthen en pengepose ud, som man så igennem lokale beslutningsstrukturer finder ud af hvordan, det skal bruges.
Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at de beslutninger, der bliver truffet, de rykkes endnu tættere på borgerne så vi får et levende samspil mellem borgere, politikere, ansatte, brugere, virksomheder om den konkrete udvikling af rammerne for vores by. Jeg ønsker også, at borgere får lyst og mulighed for at komme på banen, når det handler om frivilligt arbejde.
Lige inden jeg kom herned, var jeg ude at åbne den nye natursti, som kommer derude. Forudsætningen for at den kan være åben, er at der er nogen frivillige i lokalsamfundet der kan påtage et ansvar for at sikre at det bliver vedligeholdt. Det er i den lille skala, men det det kan man jo tænke i alle niveauer og jeg tror, at der både vil være et ønske og et behov for, at man involverer sig også dybt på nogle områder, som man ikke finder det naturligt i dag. Og den diskussion skal vi selvfølgelig have løbende, hvor vi sikrer, at balancen er i orden.
Vi ved fra undersøgelse at langt flere borgere end tidligere og også langt flere borgere end de der allerede gør det, ønsker at yde et frivilligt arbejde og det er et velfærdspotentiale, der sikrer at vi også kan levere en service på et meget højt niveau i den tid der kommer. Det handler om at vi hver især påtager os et ansvar for fællesskabet. Skaber de bedst mulige rammer for det gode liv. Aarhus er en fantastisk dejlig by og vores by udgør et stærkt og forpligtende fællesskab. Det skal vi glæde os over her på grundlovsdag, hvor netop vores fælles værdier er i fokus. Og vi skal huske på, at både sammen og hver for sig, har vi et ansvar for vores by og vores land - og for sammenholdet, for sammenhængskraft, for hinanden og for at fællesskabet fungerer.
Vær en del af det - og vær med til at passe på det. Og hav en rigtig god grundlovsdag. Tak.
Det var en grundlovstale med budskaber direkte til borgerne i Mårslet og resten af 8320. Fællesrådet er i gang med flere af de tiltag, der omtaltes. Faktisk gav talen grund til optimisme mht. etablering af en troværdig og forpligtende dialog og medbestemmelse mellem lokalsamfundet og kommunen.
Inden borgmestertalen, som mange udtrykte deres uforbeholdne tilfredshed med, (også lyden skænket med forstærker og højtalere fra Blaaberg Radio) havde Borgerhuset solgt både helstegt gris og senere pølser, samt specialbrygget øl til foræringspriser. Grisen skænket af Tandergården og stegt på mesterlig vis af Slagtermester Zacho.
Kulturen fik vinger også her i Mårslet, da vores (næsten eget) sangkor ”På opadgående Fod”, sang Mårsletsangen og flere, vidunderlige sange.
De lokale helte – trafikvagterne, som lige er blevet hædret for deres mod i morgentrafikken, fik også lejlighed til fra talerstolen at påpege nødvendigheden af nye friske medlemmer – på forhånd tak! Næste år, skal vi nok have to grise - og vi lover i bestyrelsen at prøve at leve op til succesen både med fremmødet og med vejret.
Så tak Mårslet – vi glæder os allerede til næste år.
Bestyrelsen for Mårslet Borgerhus