Ved Kirken 2. 'VALBORG VRÅ'
Huset er opført i 1902 af Valdemar Bille, sognepræst ved kirken 1892 – 1906. Pastorens svigerinder, præstekonen Frederikkes to ugifte søstre flyttede ind i huset og ernærede sig ved at udleje værelser og lejligheder.
Huset blev navngivet ’Valborg Vraa’ – vist efter den af søstrene, der hed Valborg.
Dyrlæge Hjørnholm boede også til leje her i huset i 1920erne, men i 1924 købte han huset. I 1929 tilkøbte han en del af ’cirkuspladsen’ nedenfor huset, så grunden kom til at strække sig helt til Hørretvej. Efter Hjørnholms død i 1972 var huset en kort overgang solgt, inden det i 1972 blev købt af Elsebet og Anders Errboe, der fortsat ejer huset.

De to herren tv er 2 elektrikere Viborg og Kristiansen der boede til leje mens de lavede el i byen.

Valborg Vrå's dreng og pige (de små). [Tekst til billedet. Hvem er mon det?? ]
Se billede større - tryk på billedet.
Original billede på Mårslet Egnsarkiv.
Billed ID: B75.
Registreret i Arkibas.