Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening
|
|
Generalforsamling 1995 (11)
| 21/2 - 1995. Så blev det igen tid for den årlige generalforsamling, som averteredes i Mårslet-Bladet. Også i år sluttede medlemmerne flot op om denne handling - et halvt hundrede deltagere var mødt. Stemningen var som sædvanlig fin-fin, så det var en glad og tilfreds formand der bød velkommen. Ingerlises Mårslet-Sang blev med god stemmepragt afsunget. Til ordstyrer blev (for 9. gang) Thers-Jørgensen valgt. Han kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovmæssigt indvarslet. Herefter fulgte "Formandens Beretning" - som blev godkendt enstemmigt. Regnskabet blev forelagt af Ingerlise Wendland som også gav supplrende bemærkninger - som det (måske!) ses var revisorerne Hugo Kristensen og Ove Sørensen. Efter nogle få kommentarer godkendte forsamlingen enstemmigt regnskabet. Der var ikke indkomnmet forslag, men en snak blev det alligevel til. Kontingentet : 40 kr pr år for en familie og 25 kr årligt for enkelt personer - ønskedes bibeholdt (også efter bestyrelsens ønske).
Valg : Da det er ulige år var formanden på valg - Poul Nørlem efterlyste forslag til en ny sådan, idet han mente afløsning var på tide, men der var åbenbart ingen stemning for udskiftning, så "den gamle" blev på posten.
| Hans Møller og Edvard Borgbjerg blev ligeledes genvalgt, hvilket også var tilfældet med revisorene (Hugo og Ove) Da der ikke var noget særligt under eventuelt, afsluttede Thers-Jørgensen generalforsamlingen, og - der kom kaffe på bordet ! ---------------- Der var god interesse - og livlige kommentarer til Hans's og Poul's forevisning af gamle Mårslet billeder. Atter en go' generalforsamling ! NB: Hans Møller havde igen lavet flot program-brochure til aftenen. Renskrift af side i foreningens protokol. Se siden Se side 2 Se side 3 Se side 4 | ||