Banevej 7. Afholdshotellet.Ca 1930. Læs mere om Afholdshotellet

Nok Anker Kristiansens (1903-1985) første lastbil, en Ford, og billedet må være fra omkring 1930 med Anker i førerhuset, datteren Ruth (1924-1950) på ladet, og Marie, Ankers kone (1903-1973) i baggrunden med hvidt forklæde.
Stationens pakhus i baggrunden. Nummeret på nummerpladen: X 14-210
Se billede større - tryk på billedet.
Billede på Mårslet Egnsarkiv. Billed ID: B663 Registreret i Arkibas.
Karl Anker Kristiansen overtog i 1926 afholdshotellet og vognmandsforretningen efter sin far.
Anker var da portør og stationskarl på stationen i Odder, hvor han også boede.
I 1924 havde han giftet sig i Århus Domkirke med Elsine Marie Kristensen (1903 – 1973).
De rykkede nu ind på Afholdshotellet, der derefter blev deres hjem i mere end 40 år.
Anker Kristiansen overtog gælden i hotellet – resten af lånet på 12.000 kr. fra 1922 og et lån på 2.000 kr, som moderen havde optaget i 1925.
I 1927 blev vognmandskørslen udvidet til også at omfatte lillebilkørsel.
Billedet er februar 2011 givet til Mårslet Egnsarkiv af Peder Kristiansen, Tåstrup, søn af Anker og Marie Kristiansen og født på Afholdshotellet.