'Bomgaarden' - Verner Pedersen og Agnete Johanne Larsen f. Pedersen
De to søskende, Verner Pedersen (1911-1973) og Agnete Johanne Larsen f. Pedersen (1896-1976) var de sidste ejere af Bomgården.
Begge født på Bomgården og begge begravet på Mårslet Kirkegård.
Faderens navn:
Mads Peter Pedersen.
Det var da Agnete blev født, at Mads Peter plantede de to kastanjetræer ved indkørslen til Bomgaarden. Agnete blev gift med Larsen, som døde i en ret ung alder.
Derefter flyttede hun tilbage til Mårslet med drengene og bestyrede gården sammen med sin bror Verner Pedersen lige til sin død.
Agnete var en meget dygtig landbo husmor, der styrede husholdningen forbilledligt og kunne lære fra sig,både når det gjaldt slagtning og hvad dermed følger og ikke mindst også ved alle former for håndarbejde.
Verner var ungkarl, et utrolig venligt menneske og en meget kompetent og dygtig landmand, som havde en hjerne, der kunne have bragt ham vidt, hvis han havde fået mulighed for at studere. Begge var trofastemedlemmer af Maarslet Sangforening lige til dens ophør.
Verner var rigtig glad for sin violin, som han ofte trakterede et nummer på.
Begge fulgte med i, hvadder rørte sig i Maarslet, og deltog glade og gerne i alle fester og arrangementer i byen. En lille svingom var skam ikke af vejen. Det var hyggelige mennesker.
(Fortalt af Ingerlise Wendland sep. 2011)


Billede på Mårslet Egnsarkiv.
Registreret i Arkibas.
Billed ID: B2009