Dandse-Tilladelse
Det tillades herved de unge Folk i Hørret at dandse
Søn dagen den 2d _ _ fra Kl. 4 Eftermiddag til
næste Morgen Kl. 4 hos Sognefoged Th. Andersen i Høiballe
hvem det herved paalægges at vaage over, og staae inde for, at intet Hazardspil
spilles, at Ingen beruser sig, og at anden Usædelighed ikke øves i dette Selskab.
Inden Afbenyttelsen, forevises denne Tilladelse for Sogneforstanderskabets For-
mand og for Sognefogeden.
Wilhelmsborgs Birkecontoir, den 29 December 1852.
C. Rasmussen
|
Der skulle på daværende tidspunkt søges om tilladelse til at afholde bal.
I dette tilfælde er det hos
'Sognefoged Th. Andersen i Højballe".
Thomas Andersen (1802-1869) var den 6 sognefoged i sognet 1851 - 1853.
Hvad med "de ældre" ?
Måtte de ikke danse!
Læs om 'Sognefogeder i Mårslet' af Hans Møller i
hæfte nr. 5 i serien MÅRSLET... HER HVOR VI BOR.
Dokumentet fundet i "Udklipsbog" tilegnet Karen Margrete Friis Sørensen, Højballegård 25 marts 1915.
Bogen lavet af "Bedstefader".
Vil du se billedet større - tryk på billedet.
Original dokument opbevares på Mårslet Egnsarkiv.
|