|
'En dokumentation af en dag i Mårslet'
- den 24. maj 1978.
Fotografering af Mårslet indenfor 24 timer af Carsten Langkilde samt elever.
Billedbeskrivelse:
Tandervej.
Billedet taget fra smedien i Mårslet ned ad Tandervej.
|
|
Billed ID: B5276.
Dias opbevares på Mårslet Egnsarkiv
-
Registreret i Arkibas.
Billed nr. 6.
| Til venstre ses den gamle Brugsforening, der i 1978 rummede Mårslet Brugskunst ejet af Birgit Buchtrup Laursen der havde købt den gamle brugs i 1974. Til højre ses Mårslets Bodega, der ejedes af Jørgen Andersen. Ejendommen har tidligere huset Tusindhandel og Sparekassen Østjylland. Bag bodegaen ligger Mårslets gamle frysehus der efter lukningen blev køb af brødrene Hans og Peter Anton Sørensen fra Hørret, der indrettede bodega i bygningen. Det var også dem der ombyggede sparekassen til Bodega. Bag den grønne bil ses Mårslet Vandværk. Til venstre i billedet bag Brugsen ses den nyere brugs som blev bygget i 1962. Den blev solgt til Provinsbanken i 1975. | |||