|
'En dokumentation af en dag i Mårslet'
- den 24. maj 1978.
Fotografering af Mårslet indenfor 24 timer af Carsten Langkilde samt elever.
Billedbeskrivelse:
Testrup.Tingskovvej 2. Testrup Købmandshandel.
|
|
Billed nr. 279.
| Huset på hjørnet af Tingskovvej og Testrupvej er bygget af Johannes Rasmussen. Ved folketællingen i 1901 boede han her sammen med sin kone og fire børn. Johannes Rasmussen havde en høkerhandel i huset kun småhandel med begrænset vareudbud, fordi det på det tidspunkt ikke var tilladt at drive handel i et bælte på 1½ mil uden om Århus. Høkerhandelen kunne familien ikke leve af, så Johannes Rasmussen var også skomager, og så byggede han violiner. Da det efter 1903 blev tilladt med handel i landsbyerne, kunne varesortimentet udvides, og herved opstod Testrup Købmandshandel. (Fortsættes på næste billede) Billed ID: B5549. Dias opbevares på Mårslet Egnsarkiv Registreret i Arkibas. | |||