Emma Schrøders ophold på Silkeborg Tuberkulosesanatorium - Forhistorie.
I slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. hærgede tuberkulosen i hele Europa.
Mange ganske unge menneske døde og mange søgte helbredelse på de sanatorier og kuranstalter, der etableredes i de lande, der havde råd til det.
Bahandlingen på et sanatorie bestod bl.a. i masser af frisk luft og motion over en længere periode.
Ofte opholdt man sig i flere måneder på sanatoriet.
Det har kun været muligt for nogenlunde velhavendde folk.
Det miljø og det liv. der opstod på et sanatorium var noget helt specielt.
Den tyske forfatter nobelpristageren Thomas Mann har skildret sanatorielivet i sin store roman "Troldfjeldet" (1924).
I Danmark var der flere sanatorier bl.a. i Vejle og Silkeborg.
I 1913 opholdt 2 unge piger sig på sanatoriet i Silkeborg, den del af det som kaldtes Gl. Skovridergaard.
Det var Emma Schrøder, datter af skovrideren på Vilhelmsborg og Inger Ploug Rasmussen, datter af præsten i Saksild.
De kendte hinanden, før de mødtes på sanatoriet, idet de muligvis har været sammen på Testrup Højskole i 1907.
Emma var mere medtaget af sygdommen end Inger, og som den mest raske var det naturligt for Inger at tage sig af Emma. Men hun fulgte med stigende bekymring, hvordan Emmas tilstand forværredes.
Dette blandt meget andet fortalte hun i sin flittige brevveksling med sin 4 år yngre søster Gudrun, der var præstekone i Følleslev på Sjælland.
Hun, der efter to års forlovelse var lykkelig gift og gravid, følte med den syge Emma, som var forlovet, men uden Gudruns glade og lyse forhåbninger til fremtiden.
Emma var født den 23 juli 1889 men døde den 22 juli 1913 - dagen før hun ville være blevet 24 år - mens Inger blev helbredt for sygdommen.
Tekst: JJB.