Emma Schrøders ophold på Silkeborg Tuberkulosesanatorium - Inger har lige har afsluttet sit andet ophold på Silkeborg Sanatorium. Nu er hun på "rekreation" hos Døtter på Billeshave; herfra sender hun brev til Gudrun, der er i 8. måned med Clara. Inger fortæller bl.a. om veninden Emma Schrøder, der ikke overlevede sanatorieopholdet. Se originalbrev. Side 1. Se originalbrev. Side 2.

Billesgave 28-8-1913. Kæreste lille Svennemand ! Tak for dit brev jeg fik sidste fredag - ja "sikke dage" jeg har haft siden - de var over al beskrivelse men nu er jeg vel nået hertil og har fået en i alle måder god modtagelse og vejret er vidunderligt - så jeg glæder mig til at være her på dette yndige sted hos din gode rare svigerfamilie. Tanta Clara (som jeg skal sige) er forfærdelig sød, men jeg synes hun ser lidt svag og dårlig ud, men hun siger at det er bedre end Frederikshavn. - Nu skal du høre lidt om mine forskellige oplevelser. Søndag tibragte vi i ro - Frk. Thorsø var til kaffe det lille skind - hun kom så meget de sidste dage, sad ganske stille ude på verandaen og syede, mens jeg masede rundt i huset - men det var fordi jeg skulle rejse, hun gerne ville være i min nærhed, ja hun er nu rørende - og ensom;- så fik jeg kort søndag om jeg ikke ville komme til Frederiksdal om mandagen - det var lidt ubelejligt, men tog med toget til Mårslet; der var fru Schrøder og tog imod mig.- -

Vi gik så op på kirkegården, hvor Emmas grav lå så hyggeligt under nogle store lindetræer - jeg havde bundet et lyngkors (med meget besvær) og så havde jeg en buket lyserøde roser (75 øre) og nogle anemoner med - der var mange blomster i forvejen, så der blev så pænt, - til Nørregaards grav havde jeg to store buketter - så jeg havde lige alt det jeg kunne bære, - Jeg var så på skovridergården til 5-toget - der var så idyllisk og det var så vemodigt at være der og tænke på den lille Emma, der var der alle de måneder på San., medens hendes gamle hjem blev indtaget ag hele den flok børn der nu er der. Vi talte jo meget om Emma, og jeg fik at vide, at da de alle stod om hendes seng og hun havde så svært med åndenød og meget andet, så bøjede doktoren sig over hende og sagde "hvad er der i vejen" ? Lidt efter svarede hun med en mærkelig klar og kraftig stwmme "Der er ingenting i vejen ! " - og så døde hun. Den sidste tid havde hun talt meget om at dø til sin sygeplejerske, som hun holdt meget af og som var et troende menneske - så hun har nok været forberedt på det. - Det er så betagende for mig at være der og høre så meget om hende det lille kærlige menneske, - men jeg var glad jeg kom der før jeg rejste, og fru Schr. sagde, jeg skulle endelig komme en anden gang.