Emma Schrøders ophold på Silkeborg Tuberkulosesanatorium - Brev fra Inger på Silkeborg Sanatorium. 8 april 1913. Se originalbrev

Våren d. 8. april 1913. Kæreste lille Svennemand! Mit humør er snart lige så strålende som solen er nu og stærene er også i godt humør - så her er liv og glade dage. - Fitti er igen bleven "Tuberkelpige" men "echit op" (??) o.s.v., - her er altså så vidunderligt - jeg elsker mine ture - " Præstens Bænk" er så bedårense og vejen dertil som er fuld af skovmærker og anemoner - solsorten sidder inde i skoven og andre lyde er der ikke - ja jeg har fået den store forårsdille og det er herligt at leve om foråret - to små lam så jeg forleden. Nu skal jeg fortælle lidt herfra.- Vi er nu 4 patienter der er oppe - 2 herrer som jeg har meget lidt at gøre med - og så er der kommen en fru Tornø hvis mand har været missionær i Alaska - hun er 29 år og søster til en der hedder Andrea, som gik til præst sammen med mig, en køn brunøjet pige - Nå fru T. rejste til Amerika, da hun var 20 år - hun er en gårdmandsdatter fra Bjerager og har de dejligste øjne - tænk så blev hun gift med en velhavende apotekersøn fra Århus, som havde et apotek derovre - men så fik de begge stor lyst til at blive missionærer og det blev han så uddannet til mens hun lærte sygepleje - så blev de gift og rejste til Alaska - men efter 2 års forløb måtte de opgive det, da hun blev så syg af blodspytning - så flyttede de ned mod syd - og der blev hendes mand syg og døde i løbet af en månedstid.

Hun rejste så her hjem i oktober med en lille pige der hedder Minna Kristine og lige efter jul fik hun en lille pige til, der hedder Venzela Tornø - Fru T. er så god og from og et ualmindeligt elskeligt menneske - hun gik her ganske ene med de to herrer og hun siger at det er Vorherre, der har sendt mig herned til hende for at hun ikke skulle gå så ene.- Frk. Schr.(øder) er bleven dårligere og har i disse dage ligget med høj temp. - hun siger mange gange at hun er så glad ved at jeg er kommet igen for jeg hjælper hende med at spise og andre småting - Fru Guldberg er meget venligere og alt dette gør at jeg ikke er så ked af at være her, so jeg ellers ville have været - det er så dejligt når man mærker man er til lidt oplivelse. - Fru T. er jo så alvorlig og bedrøvet og jeg vil så gerne høre hende tale om alt hvad der trykker hende - og så er hun alligevel så oplivende at tale med - Jeg er så glad ved at lære hende at kende. Emma S.(chrøder) er også en god lille en - og jeg har så ondt af hende.