Emma Schrøders ophold på Silkeborg Tuberkulosesanatorium -
Brev fra Gudrun til Inger, der er nær ved at afslutte sit andet ophold på sanatoriet Gl. Skovridergaard i Silkeborg. 29 april 1916.
Se originalbrev
Følleslev d. 29. april 1913.
Kæreste lille Fitti ! -
Tak for dit brev i går, det var rart at det kom, jeg længtes efter at høre fra dig.
Så lader det da til at du selv har det rigtig godt, men det er jo lidt trist med omgivelserne, stakkels lille frøken Schrøder der er så syg, det er trist at hun er forlovet, så hænger hun vel mere ved livet.
Nora fik også luftpustninger (som ikke hjalp) men det behøver vist ikke at være det sidste. -
Hermed sender jeg dig en jabot som jeg købte til dig i København, det er så moderne at alle går med dem, du kan vel nok bruge den.
Der kom vel en æske kobfekt til dig søndag el. mandag, den var fra "vos", vi købte den på vejen til Koncertpalæet hvor vi skulle høre studentersangerne, (danske og svenske) det var glimrende, Visse var med og vi sad lige overfor kongen, dronningen og prinsesserne Thyra og Dagmar, de to første var meget søde.


Silkeborg Sanatorium - Udsigt fra Birkehøj.
Rekonvalecenter i skoven - Silkeborg Sanatorium 1913 -