| Emma Schrøders ophold på Silkeborg Tuberkulosesanatorium -
Brev fra Inger til Gudrun, der har været på besøg i Odder. 4 juni 1913. Se originalbrev
Odder d. 4. juni 1913.
| Min lille elskede Svennemand ! - Tak for dit kære brev i går, som vi blev glad ved - så fik det besøg slut - ja det er ulykken med det sigen farvel - jeg klarede den uden vand - for jeg var så gal på fru Chr. - det hjalp mig over det - selv om hun ønsker alt muligt godt for dig med Vorherre og alt hvad der hører til så behøver hun virkelig ikke at få hele menigheden til at græde - men jeg tror nu hun nyder det - hvis hun kunne lære at lade være med den slags var det nu ingen skade til ! - Det var grueligt de første dage efter at I var rejst - navnlig søndagen var vellykket - jeg var lige ved at fortvivle, men vi kom jo da over den og nu går alt i sin gamle gænge - lille Jensen er endnu mere vis i sine guldbemærkninger end hun var da du hørte hendes visdom - (næbbet tøs i grunden mellem os sagt) - Jeg har hvid kjole på i dag for første gang - her er ganske henrivende i haven, nu har Sikmand skuffet, så skal de andre rive i morgen - Tænk jeg har været nede med Kis's tøj for at få det syet hos Mentla (?) og jeg har været nede og set på en hat hos de Linde, nu skal mor med efter the og afgøre om det kan gå an 2,75 koster den. - I dag fik jeg brev fra Rasmus den gode dreng, han skrev at han længtes efter mig de første dage han var hjemme og så skrev han at han var bange for at vi aldrig så hinanden mere - og at han ville så gerne have mig til at besøge ham i hans hjem - ellers ikke noget videre, så fik jeg kort fra SkiveSkov han skrev rigtig pænt -
og Emma S.(chrøder) skrev at hun var vist lidt bedre men havde tabt så meget i vægt, ellers har vi ingen brev fået siden du rejste, -
| Hør sig mig er det en rigtig indbydelse fra Døtter for så må jeg jo skrive og takke hende - mon hun virkelig vil have mig? så kan jeg rejse fra hende til Kbhvn. til Fesser - jeg vil naturligvis meget gerne være hos hende hvis hun virkelig ikke er ked af at have mig - Hvor må det være rart for jer at lollæderne også kom, så kan du få dig en rigtig forstående passiar - jeg ser jer to "h......" drøfte begivenhedernes gang - Ja hils dem nu alle så mange gange fra mor og mig, selv får du 1000 kys (ja rigtige kys) fra Vensjen og din egen gamle "Fittikomic" . Uha hvor du var tyk - meget ja ! og sort under øjnene meget tit, ja ! Hvordan har "han" det - springer han ? Tænk Jensen kom ind til os dagen efter at du var rejst - han ville så gerne have set dig. men jeg forklarede så hvordan du havde det - han smilte forstÃ¥ende og bad hilse. Her blev lyst for Clara i søndags - er du snart færdig med puden - tænk jeg kommer i tanke om at jeg har lovet hende et brudelommetørkklæde så bu kan du regne ud at jeg må have det allerstørste hjul foran. - sølle mig. | |