|
Levnedsbeskrivelse. Sognefogeder.
Sognefoged Poul Peter Poulsen (1869-1930) blev 11. sognefoged i Mårslet 1912-29. Han var født i Testrup som søn af den forrige sognefoged. Poul Peter Poulsen blev gårdejer i Over Mårslet, matr. Nr. 11, Nuværende Mustrupvej 48. Gården blev kaldt ’Dortheasminde’, efter han i 1894 giftede sig med Dorthea Marie Pedersen(1868-1944), der var datter fra nabogården, matr. Nr 12. Ved sognerådsvalget i 1900 opnåede Poul Peter Poulsen samme stemmetal som lensbaron Ove Theodor Gyldenkrone, men han tabte lodtrækningen med denne og blev altså ikke valgt ind. Han blev valgt ind i Mårslet Sogneråd 1904-09 og blev sognerådsformand i 1906. Poul Peter Poulsen var i årene 1912-20 medlem af Mårslet Menighedsråd. Kilde: Hans Møller |