Om ADKOMST, GODS og GÆLD.
7. Capitel
Om PANT.
1. Haandfaaet Pant skal den, som det tager, giemme som sit eget Gods.
End kommer der Ild i hans Huus og opbrænder det, eller Tyv stiel det bort, eller det ved anden Ulykkelig Tilfald forkommer tillige med hans eget, som Credit ikke ved sin Skiødeløshed, eller Forsømmelse, er skyldig udi, da kand Skyldneren Pantet ej igienkræve, (og Creditor mister det, som hand der paa laant haver.)
4. Haandfaaet Pant maa ingen til anden overdrage for højere Sum, end som hand det selv til Pant annammet haver, og naar den Pantsettendis betaler Hovedstoelen, som det er udsat for, med sin tilbørlig Rente skadisløs, da bør Pantet i hannem igien at leveris af den, som det er overdraget til, og hand søge sin Skadis Opretning hos den, som det til hannem overdrog.
