Skønt det knap er 50 år siden, virker det som en fjern fortid. Så sent som i 1960 havde 200.000 danske familier deres liv på landet. De arbejdede fra solen stod op, til de om aftenen gik i seng, og de lavede selv stort set alt, hvad de skulle bruge, og forlod kun sjældent deres bosted. Tilværelsen for landmandsfamilien var, som den havde været gennem generationer, præget af hårdt arbejde, udholdenhed og nøjsomhed. Familien og lokalsamfundet var den veldefinerede, men også snævre ramme om menneskers liv på landet. Der var fællesskaber om alt, og der var en forpligtelse over for alle, der boede i landsbysamfundet.

Her få år inde i det nye årtusinde kan vi se tilbage på bondekulturens undergang, på en tid og et samfund som nu er væk. I dag er der færre end 45.000 danske landbofamilier tilbage, og landbrugene har udviklet sig fra at være familiebrug, hvor dyrene havde navne, til i dag store industrilandbrug. Bondesamfundet er et overstået kapitel - nu har bysamfundet taget over.

Der er kun få mennesker tilbage, som på egen krop har oplevet sognets bondekultur. Det er ved at være sidste udkald, hvis man fra første hånd vil høre om livet i det gamle bondesamfund - høre dem, der stadig kan huske tiden, gøre status over en kultur, der nu er svundet bort. En kultur, der i tusinder af år har påvirket vort tankesæt og vor levevis - og glemmer vi den, glemmer vi, hvor vi kommer fra, og vi ignorerer en livsform, der har været virkeligheden for generationer af vore fædre.

Flere lokalbosiddende har givet deres bidrag til denne historie om de 14 statshusmandsbrug udstykket fra Vilhelmsborg i 1921. Skønt fortællingen i heftet kun omhandler en begrænset del af bondesamfundets historie, er det en interessant og vigtig del af sognets lokalhistorie. Der er kun én eneste grund til, at dette hefte er skrevet: Fordi historien om husmændenes hårde kamp for at opretholde tilværelsen fortjener at blive nedskrevet og bevaret.

Af brugstyper i landbruget fandtes tidligere stort set kun bøndergårde og herregårde. Begrebet husmand betegnede en beboer af et jordløst hus eller et hus med så lidt jord, at det ikke var muligt for en familie at leve af det alene, hvorfor husmanden måtte tage arbejde hos gårdmand eller herremand.

Ved landboreformerne i slutningen af 1700-tallet - i Mårsiet i 1790 -var der oprettet nogle få husmandsbrug med et meget lille jordtilliggen-de., og i løbet af 1800-tallet kom der flere små husmandsbrug til, men stadig med for lidt jord. En landarbejderfamilie havde usle kår - dårlig bolig og ringe løn - og der var ringe udsigt til, at det kunne blive bedre, I sidste tredjedel af 1800-tallet blev der ligefrem mangel på arbejdskraft på landet, fordi en voksende strøm fra de små husmands- og landarbej-derejendomme foretrak et bedre betalt lønarbejde i købstæderne eller rejste til Amerika.

Omkring år 1900 hørte 62 % af Danmarks 2,5 million indbyggere til på landet. Men flugten af landarbejdere til byen var massiv - det var let at finde arbejde som industriarbejder.

Staten trådte i 1899 aktivt ind i bestræbelserne på at skabe flere og større husmandsbrug, da loven om statslån til køb af jord og til opførelse af bygninger til statshusmandsbrug blev vedtaget. Loven skulle skaffe landarbejdere adgang til ved hjælp af et betydeligt og billigt statslån at erhverve et selvstændigt landbrug - men samtidig skulle loven også sikre arbejdskraften på landet for de mellemstore brug. Husmandsbrugene blev derfor heller ikke nu så store, at de kunne ernære en familie -husmandens indtægt måtte stadig suppleres ved at tage landmandsarbejde udenfor hjemmet.

Gårdmændene sad fortsat hårdt på husmændene. Godsejerne havde 15 % af landbrugsjorden, gårdmændene 75 %, mens husmændene efter udstykningsloven i 1899 sad inde med 10 % af jorden.

4. oktober 1919 vedtog rigsdagen jordreformen med bl.a. lensafløsningsloven, der fastlagde, hvordan landets tilbageværende 14 baronier skulle indløses fra båndlagt ejendom til fri ejendom. Besidderen skulle afgive 1/3 af jorden til staten mod en erstatning, der svarede til ejendomskyldværdien - lige siden 1673, da baroniet Vilhelmsborg blev oprettet, havde det ikke været muligt at formindske godsarealet. Endvidere skulle der af baroniets vurderede værdi betales 25 % til staten t afgift, der skulle henlægges til en særlig jordfond, hvis midler skulle kunne anvendes som udlån til nye småbrugere.

Statens nyerhvervede jord skulle udstykkes til statshusmandsbrug, og pengene i statens jordfond skulle bruges til udlån til statshusmændene. Man tilstræbte nu oprettelse af husmandsbrug af en sådan størrelse, at en mand og hans familie kunne leve deraf.

Til administration af de nye love oprettedes Statens Jordlovsudvalg, og indenfor amtet nedsatte husmandsforeningen en Husmandsbrugskommission, der skulle vejlede ansøgere og føre det lokale tilsyn med oprettelsen af de nye brug.

I 1901 var 'Dansk Husmandsforening' stiftet, og i 1910 oprettedes 'De samvirkende danske Husmandsforeninger', der fik stor indflydelse på jordlovene i 1919. Husmandsforeningerne gjorde, at arbejdsomme husmænd kom ud af en afhængig landarbejdertilværelse og i stedet blev selvhjulpne småbrugere.

En husmand blev nu af husmandsforeningerne karakteriseret ved, at den typiske repræsentant besad ejendom af en sådan størrelse, at han kunne leve af den uden i væsentlig grad at søge arbejde hos andre, mens han på den anden side heller ikke anvendte anden arbejdskraft end sin egen og sin families. Indtægten hævede sig som regel ikke meget over lønarbejderens, og arbejdstiden var længere, men selve besiddelsen af fast ejendom gav selvstændighedsfølelse, og husmanden kunne selv tilrettelægge sit arbejde.

For at blive antaget som én af de nye statshusmænd skulle man være myndig, men helst ikke over 55 år, have indfødsret, være ædruelig og hæderlig og kunne anses for at være i stand til at drive landbrug - og dertil i besiddelse af en vis kapital.

Mange arbejder- og bondesønner ønskede at få foden under eget bord og få lejlighed til at prøve kræfter som selvstændige landmænd. De vidste samtidig, at det var nødvendigt med et stort gå-på-mod, et par solide næver, et godt humør, et godt helbred samt en god portion held.

Baroniet Vilhelmsborg var et af de baronier, som loven omfattede. Vilhelmsborg blev indløst til fri ejendom 24. februar 1921, og af herregårdsjorden blev der til udstykning til statshusmandsbrug afgivet matr. nr. le og 38a beliggende nord for Langballevej. Det var Vilhelmsborgs nordligste marker kaldet Visbjerg kobbel og en del af Kirkevejs kobbel. Endvidere blev der ved Nymarksvej afgivet matr. nr. 21b og 42b, der var den jord, der i 1871 ved nedlæggelsen af fæstegården Sofienberg var blevet inddraget under herregårdsjorden.

I alt blev der fra Vilhelmsborg afgivet 83 ha 6150 m² jord - svarende til ca. 152 tdr. land. Heraf kunne der udstykkes 14 statshusmandsbrug – 5 ved Nymarksvej og 9 i Visbjergudstykningen.

I dagspressen var der i forvejen blevet bekendtgjort en ansøgningsfrist for at komme i betragtning til de parceller, der i Mårslet ville blive afgivet til udstykning. Ansøgningsskemaer blev udleveret af det stedlige sogneråd og skulle tilbageleveres til sognerådet med diverse attester til påtegning om egenskaber, ædruelighed og hæderlighed. Fra sognerådene blev ansøgningerne ekspederet videre til jordlovsudvalg og husmands –brugskommissionen.

Derefter blev ansøgere, der var rede til at komme i betragtning ved Vilhelmsborgudstykningen, bedt om at melde sig, hvorefter alle interesserede i denne udstykning blev indkaldt til at give møde mandag den 21 marts 1921 ved parcel nr. 6 ved Visbjergvej 1, hvor de første 9 parceller til husmandsbrug skulle fordeles. – Her skulle deres og deres familiers skæbne afgøres.

Fordelingen af parceller skulle foretages af to medlemmer af jordlovsudvalget, 1 fra Husmandskommissionen, 1 fra Århus Amts Udstykningsforening samt en landinspektør. De spændte vordende husmænd indfandt sig ved Visbjergvej, de fleste i deres bedste tøj og flere ledsaget af landbrugskyndige familiemedlemmer. Fordeling af parcel nr 6 – 14 af det af Vilhelmsborg til staten afgivne areal af matr. Nr. 1e og 38 a af Vilhelmsborg hovedgård kunne begynde.

Parcellerne påvistes på stedet af landbrugsinspektøren. Lodtrækningen om de 9 parceller blev forestået af et medlem af jordlovsudvalget. Han var udstyret med en lærredspose indeholdende lige så mange marmor-kugler, som der var fremmødte ansøgere. Èn af kuglerne var af en anden farve end de øvrige - og det var ansøgeren, der trak denne kugle, der fik gevinst og overtog den parcel, der var udloddet. De 9 nye ejere af et husmandssted i Visbjergudstykningen blev:

Parcel nr. 7 6,1 ha - Visbjergvej 20

Parcel nr. 8 6,1 ha - Visbjergvej 30

Parcel nr. 9 7,2 ha - Hovstien 5

Parcel nr. 10 6,0 ha - Langballevej 49

Parcel nr. 11 5,6 ha - Langballevej 47

Parcel nr. 12 5,6 ha - Langballevej 41

Parcel nr. 13 5,6 ha - Langballevej 33

Parcel nr. 14 5,6 ha - Langballevej 29

Da parcel 6-14 ved Visbjergvej var udloddet, gav forsamlingen sig af sted til Nymarkudstykningen, hvor parcellerne nr. 1-5 på samme måde skulle udloddes. De heldige fem nye husmænd i Nymarkudstykningen blev:

Parcel nr. 2 5,5 ha - Nymarksvej 17

Parcel nr. 3 5,5 ha - Nymarksvej 25

Parcel nr. 4 5,5 ha - Nymarksvej 27

Parcel nr. 5 5,5 ha - Nymarksvej 15

Efter fordelingen af de 14 parceller blev mødet henlagt til Afholdshotellet i Mårslet, hvor husmændene underskrev slutseddel og betalte 150 kr., der skulle dække udgiften til tinglysning, arkitekttegninger og tilsyn med byggeriet. Jordlovsudvalgets repræsentant gav nybyggerne forskellige oplysninger vedrørende opførelsen af deres bygninger og gjorde opmærksom på, at forhåndstilsagnet til byggelån ville blive på maksimalt 16.200 kr. Husmændene kunne straks tage deres nye parceller i besiddelse.

Tirsdag den 29. marts var der igen indkaldt til møde på Mårslet Afholdshotel, hvor arkitekt Schødt, Hobro, var til stede og fremviste de mange forslag og tegninger til husmandsbrug, der kunne vælges imellem, og han gav meget udførlige oplysninger vedrørende opførelsen. Alle 14 nye parcellister var mødt, og en del af egnens håndværkere, der håbede at skulle stå for opførelsen, var også til stede.

Derefter blev de kommende statshusmænd tilsagt at give møde med jordlovsudvalget og kommissionens medlemmer på Vilhelmsborg tirsdag den 14. juni, hvor der skulle underskrives købekontrakter og pantebreve til lån til gårdbyggeriet.

Eksempel på en købekontrakt underskrevet 14. juni 1921 af den nye ejer af parcel nr. 4, Einar Eis (1921-22), Nymarksvej 27, kan ses som bilag l på side 41. Et eksempel på en panteobligation til lån til gårdbyggeriet, underskrevet af ejeren af parcel nr. 11, Peder Johan Sørensen (1921-42), Langballevej 47, findes på side 45 som bilag 2.

Husmanden fik skøde på jorden mod at svare en halvårlig afgift på 2% % af jordværdien - han købte altså ikke jorden, men 'fæstede' den fra staten. Til opførelse af bygninger, heri brønd og ajlebeholder, kunne der opnås statslån på indtil 9/10 af omkostningerne. Den del af lånet, der oversteg 6.000 kr., var rentefrit. Renten blev 4½ %, og lånet var afdragsfrit de første 4 år. Højeste låneværdi blev i 1921 fastsat til 22.000 kr. - men alle 14 husmænd i Vilhelmsborgudstykningen fik tilbudt et mindre lånebeløb -16.200 kr.

Ifølge købekontrakten skulle de nye bygninger på jorden være opført inden 10. oktober samme år. Det har givet travlhed hos de lokale håndværkere, når der på én gang skulle opføres 14 nye gårde. Allerede l. maj havde husmand Niels Magnus Jensen (1921-25) Visbjergvej 30, sit byggeri under tag og søgte om forskud på byggelånet. Husmandsbrugs-kommissionen, der synede byggeriet, fandt det forsvarligt opført og i overensstemmelse med den af kommissionen godkendte tegning og anbefalede derfor et forskud på 6.000 kr. udbetalt til bygmesteren. Flere af de andre husmænd søgte også og fik udbetalt lignende forskud.

Nogle af de nye husmænd fortsatte med deres igangværende beskæftigelse, mens andre tog del i byggeriet og derved tjente løn som murerarbejdsmænd. Husmand Rasmus Sørensen Jensen (1921-24), Visbjerg-vej 20, var udlært tømrer, og han var sin egen bygherre. Da den nuværende ejer af husmandsstedet, Hans Bach (1969) Visbjergvej 20, i 1977 nedrev det gamle 60 m² stuehus fra 1921 for at opføre det nuværende stuehus med de store udsigtsvinduer i gavlene på 1. sal, kunne han se, at det tidligere byggeri havde været af kvalitet både med materialer og arbejdets udførelse. Eksempelvis var det gamle hønsehus opført med hulmur og pløjede loftsbrædder og har nok fra starten tjent som husmandens tømrerværksted.

Husmand Hans P. Knudsen (1921-24), Nymarksvej 15, meldte som den sidste sit byggeri færdig 16. december, så derved nåede alle 14 gårde at blive færdigbyggede i 1921, og familierne kunne flytte ind i deres nye hjem. Nogle af de 14 ejendomme havde fritliggende stuehus, mens andre bestod af to sammenbyggede længer.

Fire af Visbjergudstykningens husmandssteder fik egne navne. Ejendommen Visbjergvej l blev kaldt 'Visbjerggård', og Visbjergvej 30 fik naturligt navnet 'Højbo'. Husmandsstedet Hovstien 5 kaldtes allerede før 1925 'Smørhullet' - men det var et navn, som husmand Alfred Jensens (1944-61) kone Anna Marie ikke brød sig om, så hun omdøbte ejendommen til 'Visbjerg Enggård'. Navnet 'Smørhullet' hænger dog stadig ved husmandsstedet. Ejendommen Langballevej 49 blev ved bygningernes opførelse navngivet 'Solhjem'.

De nye statshusmænd overtog alle deres parceller fra 1. april 1921. Endnu var der ikke foretaget udstykning - det skete først 16. november samme år - og af Landbrugsministeriet fremsendt 21. januar 1922 til tinglysning på købekontrakter og pantebreve. Hidtil havde udstykningen været benævnt som del af matr. nr. 21 b, parcel l - 5, og del af matr. nr. le, parcel 6 -14. De nye matrikelnumre for Nymarkudstykningen blev 2l b, 21c, 21d, 21e og 21f. Matr. nr. 21b blev i 1987 delt og fik matr. nr. 21b og 21g. For Visbjergud-stykningen blev matrikelnumrene le, If, I g, 1h, li, 1k, 1l, 1m og 1n.

Hvordan var nu den jord, disse 14 husmandsfamilier skulle skaffe sig udkommet af. De 5 parceller ved Nymarksvej var tilsåede med hvede og var derfor de mest attraktive at erhverve, da de allerede det første år ville give husmændene et høstudbytte. De 9 parceller i Visbjergudstykningen var bar græsmark, og noget udkomme i form af indtægter fra den nyerhvervede jord ville først komme i det følgende år. Alle 14 parceller bestod af god muldrig jord.

Jorden var meget kalktrængende. Først efter, at der i 1926 blev etableret mergeltransport på flyttelige spor fra Hou til Mårslet, kunne der på tipvogne i 1926-27 føres mergel frem til udstrøning på Mårslets marker, og alle de nye husmandsbrug fik da merglet deres jord.

Der er givetvis også blevet drænet på flere af markerne, men det er der ikke en samlet oversigt over. Husmand Peder Poulsen (1921-26), Nymarksvej 11, efterlod sig et dræningskort, som husmand Børge Tornbjerg (l956-99) senere gjorde brug af, da han i 1979 og 1981 selv gravede drænrør ned på sine marker. - Året efter, at husmand Kristian Kristiansen (1942-93) havde overtaget husmandsstedet Langballevej 47, blev drænets hovedledning stoppet, og de lavere beliggende marker stod under vand. Der blev da optaget et grundforbedringslån på 615,00 kr. i Grundforbedringsfonden til udbedring af skaden ved lægning af nye drænrør. Lånet, der skulle forrentes med 4'/₂ %, var afdragsfrit i 3 år, hvorefter det skulle afdrages over 10 år. På nøjagtig samme vilkår blev der hos Statskassen i 1955 optaget et grundforbedringslån på l .560,00 kr. Denne gang var det til forbedring af den mark, der vendte over mod 'Højbo', Visbjergvej 30. Her var det på grund af bakket og ujævnt terræn vanskeligt at arbejde med landbrugsredskaber.

Sædskiftet, der for de nye brugere også spillede en stor rolle, var for de fleste en 8 marksdrift. Enkelte valgte en 7 marksdrift og kun en enkelt en 5 marksdrift. Markerne skulle tilsås med hvede, byg, kålroer og sukkerroer, og 2 marker blev i hvert brug udlagt med græs. Markerne til roer blev tilført staldgødning, mens kornmarkerne fik kunstgødning. -Der skulle gøres indkøb af trækkraft, markredskaber, gødning, frø og sædekorn.

To af husmandsbrugene blev senere udvidet med tilkøbsjord, og fra et husmandsbrug blev der frasolgt jord. - Husmand Eberhart Møller Mikkelsen (1946-86) Visbjerggård, Visbjergvej l, købte 5 tdr. land i Hørretløkken i spidsen mellem Jelshøjvej og Hørretvej. Den nuværende ejer af Visbjergvej I, Ole Juhi Hansen (1986), solgte i 2001 og 2004 denne jord til en byggegrund og resten, hvor Andelsboligforeningen 'Bytoften' har opført 15 røde boliger, til byggefirmaet Holmsø Huset. -Husmand Jesper Jespersen (1940-66), Langballevej 41, købte i 1944 ved Langballevej 5 tdr. land fra 'Borregården'. Denne jord solgtes senere til kommunen, og her blev bebyggelsen 'Visbjerg Hegn' opført. -Husmand Børge Tornbjerg (1956-99), Nymarksvej 11, solgte i 1987 ca. halvdelen af sin jord til Per Ulrichs gartneri på Bedervej.

Et af de første problemer, der skulle løses, var at skaffe vand. Der blev gravet brønde, og vandet måtte til at begynde med hejses op ved hjælp af et hejseværk. 2 spande i hver sin ende af et reb om en træbom.

Når den ene spand gik ned, kom den anden op med vand, hvis altså ikke rebet var gået i stykker. Senere blev brønden påbygget først en håndpumpe og derefter en elektrisk pumpe med rørføring til stald og bryggers. - Da husmand Magnus Pedersen (1930-67) flyttede ind på husmandsstedet Nymarksvej 15, måtte familien hente vand hos naboen. Magnus Pedersen havde evne til at vise vand med en pilekvist og gravede selv en ny brønd på ejendommen. - Der var brønd på ejendommen, da husmand Knud Larsen (1955-98) købte husmandsstedet Nymarksvej 17, men der var ingen vand i den, så vand måtte også her hentes hos naboen, indtil der blev gravet en ny ikke ret dyb brønd, der ramte en vandåre. I 1958 fik han indlagt vandværksvand. I dag har alle husmandsstederne indlagt vand fra vandværket.

I 1960'erne var husmand Eberhart Møller Mikkelsen (1946-86), Visbjergvej l, med til at starte Hørretløkken Vandværk, og husmændene ned ad Visbjergvej til 'Smørhullet' fik da indlagt vandværksvand.

Husmandsstedernes stuehuse opført i 1921 var skrabet byggeri, og der var naturligvis ikke tænkt på toilet. Et gammeldags 'das' i staldbygningen gjorde det ud for familiens wc. Den almindelige velstand i samfundet i efterkrigsårene fik også husmandsfamilierne til at ønske sig et indlagt toilet i stuehuset. Da husmand Knud Larsen (1955-98), Nymarksvej 17, i 1958 spurgte sognerådet til råds, fik han af sogneråds-formand, gårdejer Peter Damgård, svaret: 'Toilet er ikke nødvendigt på et husmandssted". Om svaret var påvirket af den gamle opfattelse af husmændenes lave placering i landbomiljøet, eller om det var fordi, kommunen endnu ikke havde tænkt på kloakering ved Nymarksvej, vides ikke i dag. Men familien på Nymarksvej ønskede sig et toilet og fik fra husmandsforeningen tilsagn om et lån hertil. Da toilet med tilhørende trikstank til årlig tømning var etableret, var denne lånemulighed imidlertid bortfaldet, så pengene blev derfor de følgende år afdraget til smed Edvard Sørensen, Mårslet, der havde stået for etableringen. - Da lærer og husmand Svend-Aage Fisker-Sørensen (1975-2000) i 1975 købte Visbjergvej 30, fandtes der endnu ingen toilet i stuehuset.

Der havde været adgang til brug af elektricitet i Mårslet fra juleaften 1914. Husmand Einar Eis (1921-22), Nymarksvej 27, havde elektricitet indlagt, da han solgte i 1922. - Da husmand Axel Møller Andersen (1936-56) købte Nymarksvej 11 i 1936, var der hverken vand eller el indlagt på husmandsstedet. Hvor besværligt det var ikke at have strøm, kan illustreres ved, at når hønsene skulle have kom, blev et kornneg skilt ad på logulvet, og Axel Møller Andersen slog kornet løs fra aksene med en håndplejl, der var en tærskestok bestående af to lange træstænger sat sammen med et stykke læder. Skulle der tærskes en større portion korn, blev håndplejlen erstattet med den pigtærsker, der også var på Axel Møller Andersens ejendom. Pigtærskeren var forbundet med en bom ud til en hesteomgang. Hesteomgangen var en cirkulær plads, hvor hesten, idet den vedvarende gik rundt i omgangen, overførte kraft til bommen, der derved drejede rundt og igen overførte kraften til pigtærskeren i laden. - Først efter, at husmand Kristian Kristiansen (1942-93) i 1942 købte Langballevej 47, blev der for en pris af 304,22 kr. installeret el og kraft på ejendommen. - Når pengene var små, var man nødt til at klare sig med håndkraft og med petroleumslys - og det havde man jo altid gjort.

Husmændenes stuehuse blev alle fra begyndelsen opvarmet med kakkelovn - måske suppleret med en petroleumsovn, inden der blev installeret kaloriferefyr til koks. Det blev de fleste steder igen afløst af et oliefyr - og mange af husmandsstederne, der var dækket af byens fjernvarmenet, fik tilsluttet fjernvarme efter 1990,

Heste, køer og svin skulle anskaffes., og måske lidt høns og andet fjerkræ. Til hvert af de 14 husmandsbrug blev der købt 2 heste, for der skulle være trækkraft foran redskaber og maskiner til jordens bearbejdning. Sådan var det for husmanden indtil omkring midten af 1950'erne, da flere afskaffede hestene og i stedet indførte traktor - i nogle tilfælde en brugt og måske en grå Ferguson, som man så næsten overalt i landbruget i disse år. Det var Marshall-planen, et amerikansk hjælpeprogram, der efter 2. verdenskrig satte mekaniseringen af landbruget i gang. Traktoren skulle kun have benzin, når den var i brug, mens hestene skulle have foder hver dag - også når de stod på stald og ikke blev brugt. Indførsel af traktor i bedriften blev et fremskridt.

Antallet af købte køer til stalden afhang i starten nok af husmandens økonomi. Tallet på køer kendes først for de 14 husmandssteder i 1950. Da havde de fleste husmænd hver 6 køer og 2-4 ungkreaturer. Husmand Jesper Jespersen (1940-66), Langballevej 41, holdt 8 køer, og husmand Eberhart Møller Mikkelsen (1946-86), Visbjergvej l, øgede senere sin besætning til l0 køer, men begge havde også købt 5 tdr. land til ejendommens jord. I snit blev der holdt 5,85 køer og 3,42 ungkreaturer på hvert af de 14 husmandsbrug i 1950.

Før inseminering var almindelig til befrugtning af køerne, måtte der en tyr til. Da ingen af de små statshusmandsbrug var store nok til selv at holde tyr, gik de 5 husmænd ved Langballevej i et fællesskab om en tyr, der var opstaldet på 'Overgård' i Hørret. Når en ko skulle til tyr, trak landmanden den fra Langballevej tværs over til Hørret og efter bedækningen samme vej tilbage igen. Så var der kun at håbe på, at husmandens besætning 9 måneder senere ville være udvidet med en kalv.

Svin er det sværere at oplyse antal af. I 1950 var der i staldene fra l til 15-20 svin på hvert husmandssted.

Der er flere eksempler på, at forældre har hjulpet deres børn, da de etablerede sig ved køb af et af de 14 husmandsbrug. Knud og Kirsten Larsen (1955-98), Nymarksvej 17, fik af Kirstens forældre foræret en ko. Da koen året efter døde efter en kælvning, erstattede forældrene den med en ny ko, - Og da Børge og Irene Tornbjerg (1956-99) købte husmandsstedet Nymarksvej l ], forærede Irenes forældre parret 2 sogrise til ejendommens svinebesætning.

Slagtning af svin gav kød på bordet til husmandsfamilien, og køerne gav mælk og smør. Havde man høns, var der også æg. Sammen med udbyttet fra køkkenhaven var familiens husholdning i stor grad selvforsynende.

At den daglige livsførelse for statshusmændene fra starten måtte være meget beskeden, siger sig selv. For i begyndelsen at have lidt mælk til den daglige husholdning, har flere af husmændene anskaffet en ged eller to, der kunne bjærge føden i vejgrøften. Men at holde ged var ikke anset hos almindelige landmænd og har givetvis gjort sit til at indgive fornemmelse af standsforskel hos begge parter - hos gårdejerne, som så de nye naboer indrette sig, og hos nybyggerne, som med deres kun 10 tdr. land måtte se sig indplaceret lavest i det ret skarpt lagdelte landmandsmiljø. Med tiden ændredes dette forhold dog fuldstændig.

Man kan forestille sig, at en koloni af 14 nye landbrug - nytilkomne bønder med deres familier - i begyndelsen har virket i landsbyen som et fremmedelement, som det lille sognesamfund havde svært ved at forsone sig med. Også i landsbyens andeIsorganisationer - brugs, foderstofforening, slagteri og mejeri, ja måske mest i mejeriet - kunne de gamle andelshavere have betænkelighed ved at skulle optage de mange fattige tilflyttere som ligeberettigede medlemmer. I Brugsen ser vi dog, at husmand Niels Carl Nielsen (1921-42), ejer af Visbjerggård, Visbjergvej l, i 1936 var valgt som brugsforeningens formand, hvilket også senere var tilfældet for husmand Børge Tornbjerg (1956-99), Nymarksvej 11.

Til sognerådet, hvor der kun er adgang til en navneliste 1842-1942, var husmand Niels Carl Nielsen (1921-42), Visbjergvej l, indvalgt i årene 1937-43 som den eneste fra husmandskolonien. I menighedsrådet findes i perioden 1921-2004 kun ægteparret lærer og husmand Svend-Aage Fisker-Sørensen (1975-2000), Visbjergvej 30, indvalgt 1991-96 og lærer Bente Fisker-Sørensen indvalgt 1996-2000.

De nye husmandsfamilier holdt selvfølgelig sammen. Det var en stor støtte for de 14 familier, at de alle var i samme båd. Det skabte sammenhold og samarbejde om store og små ting. Dette sammenhold og det daglige slid kom til at præge husmandskolonien i årenes løb.

Sammenholdet var på mange måder også en nødvendighed for nybyggerne. Maskiner til såning, høst og tærskning egnede sig godt for fælleseje mellem to eller flere husmænd.

Da husmand Børge Tornberg (1956 – 99) købte Nymarksvej 11, havde han tredjepart med naboer i en tromle, en enkeltradrenser og en dobbeltradrenser. Der var halvpart i en radsåmaskine, en selvbinder og en decimalvægt med lodder og en fjerdepart i en hesterive. Senere blev der købt en ny såmaskine i tredjepart med Henry Conradsen (1946-86), Nymarksvej 25, og Knud Larsen (1955-98), Nymarksvej 17. - Som bilag 4 vises på side 52 skøde fra 1956 ved Børge Tornbjergs (1956-99) køb af Nymarksvej 11.

Oprettelsen af de mange nye statshusmandsbrug i 1921 var så nøje planlagt og tilrettelagt fra både husmandsforeningers som fra statens side med den nødvendige lovgivning. Intet kunne gå galt. Det eneste, man ikke havde taget højde for, var fremtiden, for den kendte man ikke. Og det blev netop fremtidens økonomiske omvæltninger, der fra starten kom til at lægge hindringer i vejen for en gnidningsløs iværksættelse af idéen med husmandsbrugene.

1920'rne var et mærkværdigt årti præget af en efterkrigstids desillusion. Det blev indledt med en galoperende inflation og økonomisk krise som følge af kronefaldet. I midten af årtiet afløstes krisen af en brat stigning af kronekursen, så de økonomiske vilkår i løbet af 1926-29 langsomt blev bedret, men efter børskrakket i 1929 i Wall Street gik det atter ned ad bakke. Aktierne styrtdykkede med en global økonomisk krise af historiske dimensioner som følge. Da den økonomiske verdenskrise brød ind over dansk erhvervsliv, ramte det voldsomme prisfald i begyndelsen af 1930'rne landbruget hårdest.

Det lykkedes husmandsbevægelsens ledelse at nå til forståelse med politikerne om en nødvendig kreditlovgivning. Trods de elendige tider økonomisk havde husmændene stadig troen og håbet i behold.

For at komme betrængte landmænd til hjælp blev der i 1926 oprettet lokale driftslåneforeninger, der med en startkapital fra Finansministeriet kunne yde landmændene driftslån.

Ning Herreds Driftslåneforening, der havde møller Jacob Jacobsen, Foderstofforeningen 'Kildevang' i Mårslet som kasserer, fik i december 1925 overført 5.880,00 kr. fra Finansministeriet. Senere fik foreningen suppleret med et tillægslån, så gælden til Finansministeriet i alt blev på 8.000,00 kr.

Fra l. februar 1926 til 15. marts 1940 kunne der søges om lån i driftslåneforeningen, og mange landmænd benyttede sig af det – blandt andre var to af statshusmændene i Vilhelmsborgudstykningen flittige lånere. Husmand Jens Poulsen (1925-75), Visbjergvej 30, fik i perioden 1926 - 1939 i alt 9 lån fra foreningen på tilsammen 2.025,00 kr. Lånene var typisk hver på mellem 200,00 kr. og 300,00 kr. og skulle tilbagebetales halvårlig med 35,00 kr. til 50,00 kr. Det ses af foreningens udlånsprotokol, at ingen af lånene var fuldt tilbagebetalt, inden et nyt lån blev optaget, og ofte sprang Jens Poulsen en termin over uden betaling.

En anden låner var statshusmand Alfred Sørensen (1926-78), Langballevej 33. Han havde 5 lån i perioden 1928 -1936. Det første lån var på 150,00 kr. med en tilbagebetaling af 25,00 kr. halvårlig. Hans øvrige lån var på 300,00 kr., 2 lån på hver 50,00 kr. og et på 175,00 kr. Bortset fra ved tilbagebetalingen af det første lån blev der ofte sprunget terminsbetalinger over, så det lille halvårlige afdrag tilligemed tilskrevne renter havde været for svært for husmanden at finde betaling til ud af driften.

For at komme i betragtning ved tildeling af lån, måtte låntageren indsende en ansøgning til Driftslåneforeningen. Eksempel på en sådan ansøgning og dens behandling kan ses som bilag 5 på side 55.

Driftslåneforeningens sidste lån er bogført i 1940, og i 1943 tilbagebetalte foreningen resten af de lånte penge sammen med renter til Finansministeriet. Der havde i årene 1927-29 været halvårlige afdrag på 500,00 - 800,00 kr. af foreningens gæld til Finansministeriet.

Husmandens kreditmuligheder var hurtigt udtømt, og landbrugskrisen blev ikke løst ved de lånemuligheder, der var åbnet mulighed for. Alle danske landmandshjem led i begyndelsen af 30´me under krisen, der var blevet værre end frygtet. Der måtte helt andre tiltag til for at hjælpe landbruget.

I 1932 greb staten ind med en henstandslovgivning, der gav husmændene mulighed for at undlade at indbetale terminsbetaling, uden at de derved var henvist til at miste deres husmandssted. Henstandslov-givningen slog dog ikke til overfor landbrugets vanskeligheder. Derfor kom der i 1933 en bestemmelse om, at de husmænd, der på grund af de helt umulige forhold under landbrugskrisen de foregående år var kommet i restance med deres terminsydelser, skulle have disse indefrosset og tilskrevet hovedstolen.

l bilag 6 på side 57 vises et eksempel på, hvordan husmand Søren Westergaard (1922-59), Nymarksvej 27, i 1934 fik tilskrevet de manglende terminsydelser til lånets hovedstol.

Krisen i landbruget var så stor, at det for husmandsfamilien ikke var muligt at leve af bedriften - der måtte som hjælp til økonomien indtægter til udefra. Men på grund af den almindelige arbejdsløshed i 30'rne var der ingen mulighed for, hverken for husmanden eller hans kone, at gå ud at tjene en dagløn - der var simpelthen ingen arbejdspladser.

Den næsten eneste mulighed, husmanden havde for lidt indtægt, var at deltage i den årlige licitation over mælkekørsel til mejeriet. På grund af den store trang var dette arbejde dog meget underbetalt, og der var hele tiden en frygt for, at mælkeruten næste år ville blive underbudt af en af de andre husmænd. Gennem årene havde flere af statshusmændene en mælkerute fra sognets gårde til Andelsmejeriet 'Kildevang', der lå i Mårslet på Tandervej 6, inden mejeriet i 1948 blev nedlagt. - Husmændene Søren Westergaard (1922-59), Nymarksvej 27, Axel Møller Andersen (1936-56) Nymarksvej 11, Magnus Pedersen (1930-67), Nymarksvej 15, Alfred Sørensen (1926-78), Langballevej 33, Kristian Kristiansen (1942-93), Langballevej 47, Otto Rasmussen (1934-74), Langballevej 49, og Søren Marinus Eriksen (1921-36), Hovstien 5, havde alle i kortere eller længere tid en mælkerute hver morgen.

At køre mælkekørsel betød, at husmanden skulle meget tidligt op, have fodret sine heste og have malket sine egne køer inden han var klar til at afhente de andre gårdes mælkespande. Mælken skulle være fremme ved mejeriet til kl. 7. Husmanden skulle selv bekoste anskaffelsen af mælkevogn, holde denne og hestene med beslag og anden vedligeholdelse. Regnede man omkostningen til vogn og heste med, var indtjeningen meget ringe for det hårde og tunge arbejde.

Husmand Magnus Pedersen (1930-67), Nymarksvej 15, havde ud over sin mælkekørsel også kørsel af træ fra Vilhelmsborg- og Fløjstrup-skovene, og han arbejdede i Baronmosen, der lå overfor Bredballegård på Nymarksvej. Her gravede han tørv i slutningen af besættelsen.

Det var ikke kun landbruget, der var påvirket af krisen. Hele samfundet led som følge af stor arbejdsløshed på grund af nedsat produktion og deraf følgende afskedigelser. En arbejdsløs mand, der ikke kunne skaffe penge til bolig og mad, blev i den værste krise ansat – uden løn – som Karl hos husmand Søren Westergård (1922 – 59), Nymarksvej 27, og ved at yde arbejde på ejendommen reddede den arbejdsløse sig derved gratis kost og logi.

Trods statens kriselovgivning for at komme betrængte landbrug til hjælp, stod det snart klart, at det stadig ikke var tilstrækkeligt, og at der måtte mere til. Partiet venstre og regeringspartierne Socialdemokratiet og Radikale Venstre forhandlede om yderligere krisehjælp i begyndelsen af 1933, og det resulterede i et forlig 30. januar 1933 - Kanslergadeforliget, fordi det blev indgået i statsminister Staunings private bolig i Kanslergade 10 på Østerbro i København.

Blandt de kriseforanstaltninger, der blev vedtaget, var loven om konjunkturrente, der gav alle husmænd mulighed for at gå over fra den faste rente på boliglån på 4½ % til en bevægelig konjunkturbestemt rente. Boliglånets afdrag blev ikke ændret og skulle betales som hidtil.

Renten blev beregnet med 1/3 ud fra Københavns smørnotering i det foregående halvår, 1/3 efter andelsslagteriernes landsnotering for flæsk i 1. klasse og 1/3 efter gennemsnits kapiteltaksten for byg i årene 1926-30. Konjunkturrenten kunne dog højst stige eller falde 50 % i forhold til renten i juni termin 1933.

Overgangen fandt sted i 1933, og den gav en betydelig og hårdt tiltrængt lettelse i ydelserne til staten - ofte omtrent til det halve. I bilag 6 på side 57 kan det ses, hvad overgang til konjunkturbestemt rente kom til at betyde for husmand Søren Westergaard (1922-59), Nymarksvej 27.

Ordningen afløstes i 1937 af en ny ordning, hvor statshusmændene kom til at betale en konjunkturbestemt forrentningsprocent udregnet på basis af et gennemsnit af indsendte landbrugsregnskaber.

Inden det var kommet så langt, havde 9 af de 14 husmandsbrug fået nye ejere. Indenfor de første 5 år var der faldet 6 husmænd fra, mens der i det følgende tiår til 1936 kun faldt yderligere 3 førstegangsejere fra-efter 15 år havde 9 af de 14 brug altså fået nye ejere.

De første 14 ejere af husmandsbrugene havde deres ejendomme i gennemsnit i 12,35 år - En enkelt husmand holdt kun ud i 1 år, mens den længstsiddende førstegangsejer havde sit husmandssted i 35 år. Husmanden, der kun havde sin ejendom i et år, var Einar Eis (1921-22), Nymarksvej 27. Som bilag 3 ses på side 50 det skøde, der blev udfærdiget ved salg af husmandsstedet i 1922.

Endnu i 1950 var det muligt at drage en sammenligning mellem de 14 husmandsbrug, der indtil da var drevet omtrent ens, men efter 1960'erne og 70'erne bliver det meget vanskeligt at foretage en sådan sammenligning.

På de følgende sider vises en oversigt over samtlige ejere af husmandsbrugene, og hvordan hvert enkelt af de 14 statshusmandsbrug så ud i året 1950:

Gården er vinkelbygget i 1921.

l0 tdr. land mark, der drives i 8 marksdrift.

t 1987 solgtes jord fra til gartneriet på Bedervej.

Besætning: 2 heste, 5 køer, 4 ungkreaturer og 8-10 svin.

Stuehus, stalde, vaskehus og brænderum bygget 1921. Maskinhus, hønsehus og redskabshus opført 1948.

11 tdr. land mark, der drives i 8 marksdrift.

Besætning: 2 jyske heste, 6 køer, 3 ungkreaturer og 6-8 svin.

Tolænget, hvidpudsede bygninger med fast tag opført 1921.

10 tdr. land mark, der drives i 5 marksdrift.

Besætning: 2 nordbagger, 6 køer, 2 ungkreaturer og 10 svin.

Tolænget ejendom i rødsten, tækket med cementsten opført 1921. 10 tdr. land mark, der drives i 7 marksdrift. Merglet 1926-27. Besætning: l belgisk og l jysk hest, 6 køer, 3 ungkreaturer og 4-5 svin.

1. Einar og Kirstine Marie Eis
2. Søren og Sørine Westergaard

Tolænget gård i rødsten, hårdttækket fra 1921. Laden bygget af Søren

Westergaard.

10 tdr. land mark, der drives i 8 marksdrift. Merglet 1926-27.

Besætning: l belgisk og l frederiksborgsk hest, 6 køer, 3 ungkreaturer

og 8 svin.

Gården opført 1921 i rødsten - 3 længer med fast tag.

12 tdr. land mark, der drives i 8 marksdrift. Møller Mikkelsen tilkøbte 5

tdr. land jord i Hørretløkken.

Besætning: 2 heste, 6 køer, 4 ungkreaturer og 10 svin.

Gården er 4-længet med fast tag opført 1921. Stuehuset udvidet, staldene ombygget og lade opført af Jens Laurids Hansen. 11 tdr. land mark, der drives i 8 marksdrift. Merglet 1924. Besætning: 2 heste, 6 køer, 4 ungkreaturer og 15-20 svin.

11 tdr. land mark, der drives i 8 marksdrift. Merglet 1926-27. Drænet

1942.

Besætning: 2 heste, 8 køer, 2 ungkreaturer og 40 svin.

2-Iænget gård med fast tag opført i vinkel i 1921.

13 tdr. land mark, der drives i 8 marksdrift.

Besætning: 2 nordbagger, 6 køer, 4 ungkreaturer og 8-10 svin,

2-længet gård i T-form bygget 1921 med fast tag.

11 tdr. land mark der drives i 7-marksdrift.

Besætning: 2 norske heste, 6 køer, 3 ungkreaturer og 4-6 svin.

10 tdr. land mark der drives i 8 marksdrift. Der var havreål i jorden ved

købet i 1942.

Besætning: 2 heste, 3 køer, 2 ungkreaturer og l gris.

3-længet gård opført i rødsten med fast tag i 1921.

10 tdr. land mark + 5 tdr. land langs Langballevej tilkøbt i 1944 fra

Borregården - drives i 8-marksdrift.

Besætning: 2 heste, 8 køer, 7 ungkreaturer og 12-15 svin.

2-længet gård med fast tag. 1937 tilbygget maskinhus og 1945 hønsehus.

9'/2 tdr. land mark og '/₂ td. land gårdsplads, have og mergelgrav med vand. Merglet 1925-26. Drives i 8-marksdrift. Besætning: 2 heste, 4 køer, 4 ungkreaturer og 5-6 svin,

10 tdr. land mark, der er merglet 1926-27.

3-længet ejendom med fast tag opført i rødsten 1921. Ny lade og svinehus 1926 + udvidet stuehus. Besætning: 2 heste, 6 køer, 3 ungkreaturer og 20 svin årlig.

Ligesom hestene forsvandt fra husmandsstederne, da traktoren i 1950'erne overtog deres arbejde, så blev også koholdet, hvis mælk hidtil havde været husmandens væsentligste indtægtskilde, opgivet på flere af husmandsbrugene i 1960'erne og 70'erne, da ejendommenes udnyttelse helt blev ændret.

Da Aksel Laursen (1965-92) i 1965 købte sit husmandssted Langballevej 29, havde han i Århus en forretning, hvorfra han solgte møbler. Efter få år flyttede han møhelsalget til Mårslet, hvor han på husmandsstedet indrettede udstillings- og salgslokaler. Aksel Laursen har aldrig drevet landbruget og har i sin tid på ejendommen heller ikke haft husdyr. Husmandsbrugets jord var bortforpagtet.

Datteren Dorte Laursen (1992) og Stig Nielsen har overtaget Møbelgården og genoptaget salget af møbler herfra. Husmandsstedets jord er fortsat bortforpagtet.

Bendt Jørgensen (1974-91) købte ejendommen Langballevej 49 i skifteretten og byggede den totalt om. Ved købet var stald og stuehus i samme bygning - bygget i T-form med stalden i den lange del af huset. Stuehuset vendte ud mod vejen, og her blev der endnu fyret i kakkelovn, og der var ikke indlagt toilet. Ombygningen blev omfattende. Kun bygningsskallen, husets ydervægge, blev bevaret, og i den blev der indrettet 340 m² beboelse med udnyttelse af tagetagen.

I 1978 blev der opført en ny, meget stor svinestald med 28 bokse til hver 12 fedegrise. Både fodring og udmugning foregik automatisk. Fra en silo førtes komet i rør frem til svineboksene. Besætningen var FTF sygdomsfri. Smågrisene blev leveret til stalden, fedet op og efter 3 måneder kørt til slagteriet i Horsens. Årsproduktionen på gården var omkring 1000 svin.

Sygdom kunne ikke helt undgås, og da der i 1988 kom lungebetændelse i besætningen, og fodringsapparatet samtidig var ved at være nedslidt, stoppede Bendt Jørgensen sin svineproduktion og solgte ejendommen i 1991. - Bendt Jørgensen var fotograf/ litograf, og hverken han eller hustruen Kirsten, der stod som ejer af husmandsstedet, var landbrugsuddannede, da de begyndte deres husmandstilværelse. Bendt Jørgensen havde selv passet jorden, men ladet en maskinstation pløje og høste.

Stedets nye ejere, Søren og Tine Legarth Iversen overtog husmandsstedet i 1991. Søren Legarth Iversen startede en importvirksomhed af isenkram, hvortil der kom engrossalg af lamper. Virksomheden er afviklet i 2001. - Den store svinestald er udlejet bl.a. til øvelokale for musikere, og en mindre del af den store beboelse er også udlejet. Søren Legarth Iversen er momsregistreret landmand og driver selv gårdens jord ved hjælp fra en maskinstation.

Efter at Børge Tornbjerg (1956-99), Nymarksvej 1l, i 1987 havde solgt halvdelen af sin jord til Per Ulrichs gartneri på Bedervej, plantede han selv med håndkraft 12000 juletræer på resten af jorden. I nogle år havde han salg af juletræer til private og til Tyskland. - Den senere ejer, Jens Erik Bundgård (1999-2004) fældede en del af granplantagen og indrettede i stedet indhegning med græs til heste. - Nuværende ejer, Jesper Thomsen (2004), har ejendommen udelukkende til beboelse. Ca. 1/3 afgrunden er stadig tilplantet med grantræer, og endnu kan der findes træer til anvendelse som juletræer - ellers sælges granen som pyntegran. Jesper Thomsen har accepteret et tilbud fra kommunen, så grunden i dag er erklæret for pesticinfri zone.

Svend-Aage Fisker-Sørensen (1975-2000), Visbjergvej 30, havde indtil 1985 12-14 stykker amerikansk kødkvæg gående i løsdrift på halvdelen af jorden. Efter salget af kreaturerne blev 1/3 af jorden tilplantet med juletræer beregnet til salg.

Også på Visbjerggård har der været en juletræsproduktion. Ole Juhl Hansen (1986), Visbjergvej l, plantede juletræer på en del af sin jord, men de sidste juletræer er blevet fældet i 2008.

Richard Veng (1966-99), Langballevej 41, drev i nogle år maskinstation fra ejendommen. Da han senere tog lønarbejde, bortforpagtede han en del af jorden til Steffen Næs i Langballe.

Da datteren Marianne Veng og Svend Kristensen (1999) overtog husmandsstedet, blev både stuehus og stald bygget om, og der blev opført en ny staldbygning med 5 hestebokse. Halvdelen af jorden er udlagt med græs til ejendommens trav- og rideheste, og resten er bortforpagtet. Svend Kristensen driver fra ejendommen en beslagsmedje.

Da Henry Conradsen (1946-86), Nymarksvej 25, i 1976 solgte husmandsstedets køer, dyrkede han lidt flere kartofler og grønsager i haven. Kartofler og grønsager blev solgt sammen med æg og slagtede høns ved selvbetjening fra en salgsbod opstillet i laden - hønsene fra en fryser. Det gav familien en bedre indtægt end ved at have køer.

Niels B. og Jytte Andersen købte husmandsstedet Nymarksvej 15 i 1983 og anlagde et frilandsgartneri på jorden. Niels B. Andersen er udlært væksthusgartner og gik i gang med tilplantning af frugttræer, bærbuske og jordbærplanter. På 2 hektar af jorden er der plantet 2200 frugttræer og bærbuske - 5-6 æblesorter, 3 pæresorter, 3 blommesorter samt syltekirsebær og søde kirsebær. Af frugtbuske er der solbær, hindbær, ribs og stikkelsbær. På ca. 3/4 tdr. land dyrkes der jordbærplanter af 3 smagfulde 50'er sorter. Dertil kommer en mindre kartoffelavl samt en produktion af pyntegræskar og halloween-græskar.

De resterende 2 hektar af husmandsstedets jord er udlagt med græs, og her opdrætter ægteparret kødkvæg, der går ude hele året. Dertil kommer en nyplantning af 500 juletræer, der i år vil blive forøget med 1500 nye grantræer.

Nymarksvej 27 er det første af de 14 husmandsbrug, hvorfra der er udstykket byggegrunde. Ejerne Morten Degn og Annette Jensen (1994) har faet grunden delt, og på den bageste del af jorden har de opført et nyt beboelseshus og en hestestald. De tilhørende 7½ tdr land jord er udlagt med græs til 6 travheste.

Det gamle stuehus er solgt fra og har fået nr. 29 på Nymarksvej. Derudover har Århus Byråd i 2008 vedtaget en lokalplan med tilladelse til udstykninger til parcelhuse på jorden nærmest Nymarksvej. Et tilsvarende areal fra nabogrunden, Nymarksvej 31, er med i udstykningen, der i alt består af 14 parceller med navnet 'Enkegårdslunden'.

På toppen af bakken, hvor husmandsstedet Nymarksvej 25 ligger, opstillede Robert (1986) og Bodil Sørensen i 1988 en stor vindmølle, der som gårdens vartegn kom til at syne flot i landskabet. Møllen var 24 meter høj, og vingerne var 5,5 meter lange. Vindmøllen producerede strøm, og effekten var 22 kW. Ud over strøm til familiens eget energiforbrug blev der også produceret strøm til elnettet. Kun i vindstille perioder aftog familien strøm fra elselskabet. Vindmøllen var ikke helt udtjent, da den blev taget ned i 2007, men da støj fra møllen ville hindre en bebyggelse på de nyudstykkede byggegrunde på genbogrunden, blev møllen fjernet. I vindmøllens godt 19 års levetid havde den produceret 620.000 kWh.

Anna var født i 1927 på husmandsstedet Langballevej 33 som datter af Alfred (1926-78) og Sidsel Marie Sørensen. Som barn mærkede hun ikke, at hjemmet var fattigt, og følte heller ikke at familien manglede noget. Hun hjalp til hjemme bl.a. med hakning af roer og lugning i haven. Anna havde mange legekammerater fra de andre husmandsbrug - og senere kom klassekammerater til.

Da Anne var 9 år, var hun lovet en kælk, men uheldigvis var Marinus Eriksen (1921-36), Hovstien 5, faldet død om efter at være kommet hjem fra sin mælketur, og pengene, der skulle være brugt til kælken, gik i stedet til en indsamling til enken.

Lilly var født 1936 som yngste datter af Magnus (1930-67) og Petra Pedersen, Nymarksvej 15. Hun hjalp til hjemme med husholdning og hjalp også i høsten, hvor hun husker at have taget mange neg fra på loftet, når der blev kørt korn hjem fra marken. - Lillys bedste veninde var Grethe, datter af Asta og Axel Møller Andersen (1936-56), Nymarksvej 11. Pigernes foretrukne legeplads var på husets loft, hvor Lilly også læste meget, da hun blev større. Hun gik i søndagsskole hos Holm Nielsen og til dans på Afholdshotellet hos Karen Dolleris.

Der var gaver til jul og fødselsdag - en dukke, dukkevogn, en syæske og tit syet eller hjemmestrikket tøj. Lilly følte aldrig, at gaverne var små. Hun husker familiebesøgene som festdage og særlig turen om sommeren i jumbe til bedsteforældrene i Ormslev. Hun havde en god og lykkelig barndom og følte ikke, at familien manglede noget. Det var først som 13-årig, at hun blev bevidst om, at pengene i hjemmet var små, da hun spurgte til, hvad et høstpantebrev var, og da af moderen fik forklaret, at det havde været nødvendigt forud at låne penge på den høst, der endnu stod som aks på marken og ikke var høstet.

Både Anna og Lilly gik 7 år i skole i Mårslet og begge kom ud at tjene efter konfirmationen.

Der var et godt forhold mellem godsejer Lars Hviid, ejer af Vilhelmsborg 1923-54, og de 14 statshusmænd, hvis jord stødte op til Vilhelmsborgs jorder. En dag, Lars Hviid mødte husmand Søren Wester-gaard (1922-59), Nymarksvej 27, ved skelhegnet mellem husmandsstedet og Vilhelmsborgs marker, faldt de i snak. "De har ikke så meget græs til Deres kreaturer, Søren Westergaard", sagde godsejeren. Nej, det måtte husmanden indrømme - det havde også været en ualmindelig tør sommer. "De må gerne sætte køerne ind på min mark" - og derved blev det. Søren Westergaards køer blev sat i tøjr på herregårdens mark, hvor der var rigelig med græs.

Også husmand Henry Conradsen (1946-86), Nymarksvej 25, fik lov til efter den meget tørre sommer 1947, hvor han ikke selv havde meget græs til køerne, at sætte sine køer på Vilhelmsborgs afhøstede marker.

Husmand Alfred Sørensen (1926-78), Langballevej 33, har ligeledes fortalt, hvordan Lars Hviid tilbød ham, at han måtte sætte sine køer over på Vilhelmsborgs marker på den anden side af Langballevej, hvor der var meget bedre græsningsmulighed end på hans egne husmands-marker.

Ejerne af de 14 husmandsbrug drev deres ejendomme, som var det deres egne bedrifter - det var det bare ikke. Samtlige statshusmænd var fra starten i 1921 'fæstere' og skulle betale jordrente af jorden til Statens Jordfond, der var ejer af jorden.

I det daglige tænkte ingen på den forskel, der var i ejerforholdet mellem husmanden og den almindelige landmand, men da husmand Kristian Kristiansen (1942-93), Langballevej 47, i 1962 ville kautionere for sin søn ved et huskøb, fik han besked på, at det kunne han ikke, for han ejede ikke ejendommen.

Da der forinden ved lovgivning var åbnet mulighed for en konvertering - ombytning - af de gamle huslån fra 1921 og for en fjernelse af jordrentens restriktive klausuler, valgte både Kristian Kristiansen og de øvrige husmænd at få foretaget en konvertering, så både ejendom og jord kunne kaldes deres egen.

Ved underskrivelse af købekontrakten i 1921 havde husmanden bl.a. skrevet under på, at "på ejendommen skal vedligeholdes et almindeligt jordbrug eller havebrug og til enhver tid holdes den dertil fornødne besætning og inventarium". Det var Jordlovsudvalget, der havde kontrollen med, at der også blev drevet landbrug på den ejendom, der var udstykket til statshusmandsbrug.

Landøkonomisk havde det siden 1960'erne været en kendsgerning, at brug af denne størrelse næppe ville kunne eksistere indenfor rammerne af en fremtidig landbrugsstruktur. Alligevel var Jordlovsudvalget stadig nidkær og kontrollerede nøje, om en ny køber af et husmandsbrug havde landbruget og indtægten af hus-mandsstedet som hovedindtægt.

Og det havde Svend-Aage Fisker-Sørensen (1975-2000) ikke, da han i 1975 købte Visbjergvej 30. Både han og hustruen Bente var lærere, så der skulle tjenes virkelig mange penge på husmandsbruget, hvis land-

bruget skulle være hovederhvervet. Det blev påtalt af Jordlovsudvalget ved kontrolbesøg, og en ansøgning om dispensation fra kravet om landbruget som hovedindtægt blev afvist - familien vidste ikke, om den kunne blive boende i den tidligere så forsømte gård, som Bente og Svend-Aage Fisker-Sørensen havde ofret rigtig mange penge på at renovere.

Så skiftede landet regering. Fisker-Sørensen opsøgte den nye landbrugsminister med en ny ansøgning om dispensation - og denne gang lykkedes det. Familien kunne blive boende på husmandsstedet uden at have landbruget som hovederhverv.

Flere af de tidligere og senere købere af de 14 statshusmandsejendomme har heller ikke haft landbruget som hovederhverv, men Jordlovsudvalgets kontrol hermed har manglet og er i dag helt ophørt.

Da statshusmandsbrugene blev oprettet i 1921 var det i forventning om, at en familie alene kunne leve af at drive det lille husmandsbrug, uden at mand eller kone skulle skaffe familien indtægt ved arbejde udenfor hjemmet.

Men forventningen blev ikke opfyldt. 1920'rne og 30'rne var hårde år at komme igennem, hvor der ingen mulighed var for at øge husmandsindtægten med et lønarbejde. 1940'rne rettede lidt op på husmandens hårde økonomiske vilkår.

Den begyndende mekanisering af landbruget i 1950'erne - anskaffelse af traktor, malkemaskine m.v. - nødvendiggjorde en større indtjening, end driften af husmandsbruget kunne give, og husmanden eller husmandskonen begyndte at skaffe familien en indtjening ved at tage arbejde udenfor hjemmet. En medvirkende årsag til ønsket om en lønindtægt har sikkert også været samfundets begyndende velstandsstigning, hvor også familierne på de små husmandsbrug ønskede sig en familiebil, TV eller modernisering i hjemmet Særlig har måske landbokvindens ønske om moderne bekvemmeligheder som vaskemaskine, køleskab, fryser og andre tidsbesparende køkkenredskaber også spillet ind.

Fra 1940'rne virkede lærerinde Sidsel Marie Sørensen, hustru til Alfred Sørensen (1926-78), Langballevej 33, som sylærerinde en dag om ugen ved Hørret skole. Da skolen i Hørret blev nedlagt i 1949 og børnene flyttet til Mårslet skole, fulgte "sy-Marie" med. Også på Langballe skole underviste hun de to klasser i syning.

Fra 1950'erne ser vi flere af husmandskvinderne tage lønarbejde. F.eks. var Grethe Kristiansen, hustru til husmand Kristian Kristiansen (1942-93), Langballevej 47, fra 1957 og 30 år frem ansat som kommunal hjemmehjælper. Irene Tornbjerg, hustru til Børge Tombjerg (1956-99), Nymarksvej 11, havde rengøringsjob og passede gennem 12 år rengøring af Lægehuset. Kirsten Larsen, hustru til Knud Larsen (1955-98), Nymarksvej 17, begyndte som medhjælp i gartneriet Birkedal og tog senere børn i dagpleje. Fra 1970 var hun kommunal dagplejer og fra 1978 hjemmehjælper.

Enkelte af statshusmændene havde et arbejde, som de beholdt efter at have overtaget husmandsstedet. Børge Tornbjerg (1956-99), Nymarksvej 11, arbejdede som forkarl på Tranbjerggården og var fra 1959-70

ansat ved Foderstofforeningen Kildevang. 1970-93 arbejdede han ved tømrerfirmaet Sv. Andresen i Holme.

Da landpostbud Frede Nielsen (1961-81), Hovstien 5, købte ejendommen 'Smørhullet', passede han samtidig med sit postarbejde selv jorden og havde også køer og svin i stalden, og han holdt en enkelt hest. Senere bortforpagtede han jorden.

Svend-Aage Fisker-Sørensen (1975-2000), Visbjergvej 30, og hustruen Bente fortsatte deres arbejde som lærere efter købet af deres husmandssted. - Hans Bach (1969), Visbjergvej 20, havde arbejde som maskinmester og drev samtidig selv jorden ved hjælp af maskinstation."

Henry Conradsen (1946-86), Nymarksvej 25, skaffede familien en ekstraindtægt, da han fra midten af 60'erne og 20 år frem sidst på året kørte ud og klippede kreaturer, der efter en sommer på marken havde faet en tyk, lodden pels.

Husmand Knud Larsen (1955-98), Nymarksvej 17, passede køer tidlig morgen og sen aften hos Knud Jensen i Hørret. Han hjalp til med roekørsel på en gård om vinteren og hakkede roer for en anden gård. En overgang havde han grise gående på Enggården. I 60'erne tog han lønarbejde på Højbjerg Maskinfabrik og hos Sv. Andresen, Holme, inden han i 1970 blev ansat på Kommunehospitalet med rengøring.

Forrige afsnits liste over udearbejdende husmænd og husmandskoner er ikke udtømmende, men den kan ses som eksempel på, hvordan en husmandsfamilies hverdag var begyndt at skifte karakter.

Samtidig med at husmændene tog heldags lønarbejde udenfor hjemmet, opgav flere af dem det tidskrævende arbejde med husdyrhold og bortforpagtede måske jorden. Husmandsstedet, der førhen havde været rammen om familiens livsvilkår, var på vej til kun at blive familiens bolig - måske med lidt hønsehold eller anden hobby tilknyttet, men uden landbruget som familiens hovedindtægtskilde.

Tidsmæssigt falder dette nøje sammen med, hvad der ellers skete i sognets øvrige små landbrug, som fra midten af 1960'erne gradvis skiftede fra at være aktive landbrug til udelukkende at være til beboelse -sognet ændredes fra at være en bondekultur til at blive en bykultur.

Den gamle bondekulturs opløsning er den absolut største historiske begivenhed i vor tid! - fra ca. 1965 har vi i Mårslet set en langsom nedbrydelse af det gamle landsbysamfund. De landbrug, der er blevet tilbage, er storlandbrug, industri land brug, der udvikler nye dyre, men tidsbesparende produktionsmetoder og udnytter stordriftens fordele - derfor er der ikke mere plads i landbruget til den lille landmand, husmanden.

Ingen af de 14 husmandssteder drives i dag som et husmandsbrug, og der findes i dag ikke én eneste ko tilbage på Mårslets marker, men husmændene, der gennem årene har haft deres udkomme af de små landbrug, vil næppe kalde deres tid på husmandsstedet for en fiasko. De har udført et nyttigt arbejde med dyrkningen af deres jord og pasningen af deres husdyr. De og deres familier har haft et arbejdsomt liv, men også et frit liv i pagt med den natur, der har omgivet dem. Husmandsstedet har været livet og livsgrundlaget for husmanden og hans familie.

Heller ikke de nuværende ejere af de 14 husmandssteder kan se eller føle nogen form for fiasko. I takt med at landbruget på de små husmandsbrug er ophørt, er alle boliger bygget om, bygget til og moderniserede, og flere af stald- og ladebygningerne er blevet indrettet med hestebokse til familiens rideheste, så de husmænd, der byggede husene i 1921, ikke i dag vil kunne genkende deres bygninger, der alle er blevet tilpasset det moderne danske velfærdssamfund. En enkelt 'husmand', Jens og Tina Leth (1998), Langballevej 33, har bygget et helt nyt hus på grunden og renoveret det gamle stuehus til brug som gæstehus.

Husmandsstedernes bygninger er indrettet som beboelse og til fritid. Hvor vil man i dag kunne finde boliger med mere frie forhold og med plads til frie udfoldelser - nej, det har ikke været en fiasko. Det, vi ser, er en succes.

mellem Landbrugsministeriet som Sælger paa Statskassens Vegne i Henhold til Lov Nr. 557 af 4. Oktober 1919 om Vilkaar for Bortsalg af Jorder i offentligt Eje og Einar Leopold Aloysius Eis, Aale Kjær som Køber af Parcel Nr. 4 af det af Vilhelmsborg til Staten afgivne Areal, en Del af Matr. Nr. 21 b af Maarslet By og Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt.

1.

Ejendommens Størrelse er ca. 5,5 ha. Dens Grænser er forevist Køberen i Marken. Lovligt Udstykningskort vil til sin Tid blive vedhæftet Skødet.

2.

Køberen har tiltraadt Ejendommen den 1. April 1921 uden egentlig Overleveringsforretning. De den nævnte Dato og derefter forfaldne Skatter og Afgifter af Ejendommen udredes af Køberen.

3.

Ved Salget erlægges ikke nogen Købesum, men der paalægges Ejendommen en periodevis bestemt halvaarlig Afgift, der foreløbig udgør 2'/4 % af den Sum, hvortil Jordværdien ansættes af vedkommende Vurderingsraad, svarende til den Pris, som en forstandig Køber maatte antages at ville give for Ejendommen, saafremt denne henhørte til en middelstor Bondegaard.

Den halvaarlige Jordrente erlægges bagud i hver 11. Juni og 11. December Termin første Gang i 11, December Termin 1921 fra 1. April 1921 til 11. December 1921.

Snarest muligt efter Ejendommens Overtagelse vil der tilgaa Ejeren Meddelelse om Størrelsen af de Rentebeløb, der vil være at erlægge i førstkommende 11. December Termin og indtil videre i de derpaa følgende Terminer.

Ved hver følgende almindelig Vurdering til Ejendomsskyld foretager Vurderingsraadet en ny Vurdering af Jorden. Saa længe Jorden anvendes jordbrugsmæssig, skal Værdien ligesom ved den første Vurdering ansættes til den Sum, som en forstandig Køber maatte antages at ville give for Jorden, saafremt denne henhørte til en middelstor Bondegaard. Er der givet Jorden en anden Anvendelse, skal der ved Vurderingen tages Hensyn hertil. Ved Omvurdering skal der bortses fra den Værdiforøgelse, der gennem Ejerens Arbejde eller Kapitalanvendelse er tilført Jorden siden første Vurdering.

Efter en saadan Omvurdering fastsættes den fremtidige halvaarlige Afgift til en Rente af den nye Vurderingssum. Rentefoden ansættes i Procent med én Decimal. Ansættelse foretages af Finansministeren paa Grundlag af et Gennemsnit af de foregaaende 5 Aars Køberkurser paa Østifternes Kreditforenings og Jydske Land kreditforenings Obligationer af løbende Serier. Den saaledes bestemte Afgift erlægges første Gang i den 11. Juni eller 11. December Termin, der indtræder efter Forløbet af 3 Maaneder efter Omvurderingens Foretagelse.

4.

Endvidere erlægger Køberen paa Anfordring til Statens Jordlovsudvalg Omkostningerne ved Ejendommens Udstykning og Vurdering samt for udlagt Saasæd og Jordbehandling 50 Kr. pr. Td. Ld., skriver Halvtredssindstyve Kr. Endvidere udreder Køberen alle med Handelen i øvrigt forbundne Omkostninger, derunder navnlig til Dokumenternes Stempling og Thinglæsning.

5.

Køberen forpligter sig til inden 10. Oktober 1921 at lade opføre paa Ejendommen de til dens Drift fornødne Bygninger efter Planer og Overlæg, der bliver at forelægge den i Henhold til Lov Nr. 323 af 22. Juni 19 J 7 om Oprettelse af Husmandsbrug nedsatte Kommission for vedkommende Amtsraadskreds til Approbation.

6.

Paa Ejendommen skal vedligeholdes et almindeligt Jordbrug eller Havebrug og til enhver Tid holdes den dertil fornødne Besætning og Inventarium. Ejeren er uberettiget til uden forud indhentet Tilladelse fra Landbrugsministereiet at foretage Foranstaltninger, hvorved Jordens Dyrknings værd i varig forringes, saasom Destruktion af Jordoverfladen ved Udgravning af Ler og Kalk m.v. De paa Ejendommen værende Gravhøje, Dysser eller andre Fortidslevninger maa i Henhold til Kirke-og Undervisningsministeriets Cirkulære af 26. Januar 1886 ikke uden skriftlig Tilladelse fra Nationalmuseet berøres med Plov, Hakke eller Spade og Ejeren maa ikke formindske Højenes eller Dyssernes Omfang og ikke afgrave, omkaste, flytte, bortføre eller sønderslaa Sten, der henhører til dem.

7.

Ejeren er forpligtet til at holde saavel de til Ejendommen hørende Bygninger som Besætning og Inventarium forsikret mod Ildsvaade for den fulde Værdi, for Bygningernes Vedkommende i en af Staten godkendt Brandforsikringsforening. Bygningerne skal ligeledes holdes forsikret til fuld Værdi mod Stormskade. Bygningerne skal vedligeholdes i ordentlig Stand.

8.

Saasnart Ejendommen er bebygget, er Ejeren forpligtet til selv at bebo og drive Ejendommen. Han maa ikke bortleje nogen Del af Ejendommen eller opføre Lejehuse paa den.

9.

For de halvaarlige Renter saavel som for ethvert andet Krav paa Ejeren efter denne Kontrakt haves der Udpantningsret.

Ejendommen maa ikke pantsættes for et større Beløb, end hvad der svarer til det til Bygningernes Opførelse tilstaaede Statslaan, der har Prioritet og Panteret næstefter den førstprioriterede Jordrente. Ej heller kan der i Ejendommen foretages Arrest eller Udlæg for nogen Ejeren personlig paahvilende Forpligtelse.

10.

Ejendommen maa ikke uden Landbrugsministeriets særlige Samtykke udstykkes, sammenlægges med anden Jord eller magelægges med anden Jord.

11.

Naar Ejendommen søges overdraget til anden Mand, og denne ikke er den hidtidige Ejers Livsarving, har Staten Forkøbsret til Ejendommens Jord og Bygninger til en Pris, der svarer til den oprindelige Købspris eller Byggepris med Tillæg af paaviselig afholdte Udgifter til Udvidelse eller Forbedringer, samt Værdien af de Forbedringer, der er tilført Ejendommen ved Ejers Arbejde eller Kapitalanbringelse.

Overdragelse eller Pantsætning af Ejendommen samt Bygninger og Tilbehør maa uden Statens Jordlovsudvalgs Samtykke ikke finde Sted, saalænge der ikke er meddelt Køberen Skøde paa Ejendommen.

12.

13.

I Tilfælde af, at Ejeren misligholder nogen af de i denne Kontrakt indholdte Bestemmelser, kan der gaas frem mod ham i Henhold til Lovgivningens almindelige Regler, og Landbrugsministeriet er berettiget til at anse Byggelaanet, hvis det ikke er indfriet, som straks forfaldet til skadesløs Betaling

14.

Skødet vil foruden Adkomst tillige være at tinglæse som servitutstiftende paa Parcellen med Hensyn til Bestemmelserne i nærværende Købekontrakts Post 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 13.

15.

I Henhold til §1 i Lov af 28/6 1920 er det stemplede Papir til nærværende Købekontrakt beregnet til l Kr.

16.

I Tilfælde af Søgsmaal i Anledning af Salget er Køberen pligtig til at give Møde ved den solgte Ejendoms Værneting efter Kald og Varsel som til indenbyes Mand, forkyndt paa Ejendommen, uden Hensyn til hvor Køberen bor eller opholder sig, forsaavidt Landbrugsministeriet ikke maatte foretrække at anlægge Sagen ved det ordinære Værneting, samt undergivet den hurtige Retsforfølgning efter Lov af l1. April 1916, Kapitel 41.

17.

Ejendommen overdrages med de Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, der paahviler samme, hvorved bemærkes at der er læst en Servitut om Udsigtsret paa Matr. Nr. la Vilhelmsborg.

Da Køberen efter fornævnte Købekontrakt dels har opfyldt dels har lovet at opfylde de ved Kontrakten paatagne Forpligtelser saa skøder og endelig overdrager Landbrugsministeriet paa Statskassens Vegne herved til Einar Leopold Aloysius Eis bemeldte Parcel af Baroniet Vilhelmsborgs Jorder derved Landbrugsministeriets Udstykningsapprobation af 16. November f. A. er særskilt skyldsat under Matr. Nr. 21 e Maarslet By og Sogn for Hartkorn l Tdr. l Skp. 3 Fdk. l Alb, idet man indestaar for Vanhjemmel efter Loven. l kort over Ejendommen vedhæftes.

Skødet begæres tillige læst som servitutstiftende overensstemmende med Købekontrakten.

Underskrevne Peder Joh. Sørensen, Neder Fløjstrup, der ifølge Købekontrakt af Dags Dato er bleven Ejer af Husmandslodden Parcel Nr. 11 af det af Vilhelmsborg til Staten afgivne Areal, en Del af Matr. Nr. le af Vilhelmsborg Hovedgaard, Maarslet Sogn, tilstaar herved i Henhold til Lov Nr. 557 af 4. Oktober 1919 om Bortsalg af Jorder i offentligt Eje at have modtaget som Byggelaan af Statskassen den Sum 16.200 Kr., skriver Seksten Tusinde To Hundrede Kroner.

For dette Laan gælder i Medfør af førnævnte Lov følgende Bestemmelser:

Af Laanet forrentes et Beløb af 6.000 Kr., skriver Seks Tusinde Kr., med 4½ pCt. p. a. fra Anvisningsdagen at regne. Renterne betales med det halve i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang dog først i 11. December Termin 1921 for den fra Anvisningsdagen indtil nævnte 11. December Termin forløbne Tid. Er Laanet blevet anvist i Rater, beregnes Renteydelsen for 11. December Termin 1921 af fornævnte 6.000 Kr. af de først udbetalte Summer, saaledes at Renten for hvert enkelt Rates Vedkommende beregnes fra Anvisnings-dagen.

Laanet er afdragsfrit indtil 11. December Termin 1924. Efter nævnte Termin betales som Afdrag i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang 11. Juni Termin 1925, ½ pCt. af Laanets Hovedstol 16.200 Kr., altsaa 81 Kr. Disse Afdrag afskrives paa den rentefri Del af Laanet, indtil dette er nedbragt til det Maksimumsbeløb, hvoraf der ifølge de foregaaende Bestemmelser skal svares Renter. Derefter skal der til Restgældens Forrentning og Afbetaling i hver halvaarlig 11. Juni og 11. December Termin erlægges en uforanderlig halvaarlig Ydelse, omfattende baade Renter og Afdrag, saaledes at Afdragene vil stige efter-haanden som Renten synker. Denne Ydelse skal udgøre ½ Aars Rente, beregnet efter de i Henhold til foranstaaende Bestemmelser til enhver Tid fastsatte Regler, med Tillæg af ½ pCt af Laanets oprindelige Hovedstol.

Medens Laanet henstaar uopsigeligt fra Kreditors Side saalænge den pantsatte Ejendom vedligeholdes efter sin Bestemmelse og Debitor nøje overholder alle Forpligtelser efter nærværende Obligation, staar det Debitor til enhver Tid frit for med ½ Aars foregaaende Varsel at opsige Gælden eller dens Rest til Udbetaling i en 11. Juni eller 11. December Termin. Endvidere har Debitor Ret til i enhver af de nævnte halvaarlige Terminer at erlægge et større Afdrag end det, der efter foranstaaende Bestemmelser skal erlægges, naar Afdraget udgør mindst 50 Kr.

Overgaar Ejendommen i anden Mands Eje, kan Staten helt eller delvis forlange indbetalt Forskellen mellem det Rentebeløb, der er betalt og det, der ville have været at betale, saafremt hele Statslaanet skulde have været forrentet. Saadan Indbetaling kan dog ikke kræves, naar Ejendommen overgaar fra Forældre til Børn.

For Kreditors Krav efter nærværende Obligation haves Udpantningsret.

Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital med paaløbende Renter og i alle Tilfælde af Søgsmaal, Kapitalens Opsigelse eller Renternes og Afdragenes Inddrivelse paagaaende Omkostninger giver jeg herved Kreditor første Prioritets Panteret næstefter Jordrenten i den ovennævnte mig tilhørende Ejendom Parcel Nr. 11 en Del af Matr. Nr. le Vilhelmsborg Hovedgaard, Maarslet Sogn, Aarhus Amt, af Areal ca. 5,5 ha. med alt dens Tilliggende og Tilhørende, Besætning og Inventarium, den til enhver Tid paa Ejendommen værende Gødning og Afgrøde i Straa, Hø og utærsket Sæd, i de paa Ejendommens Grund værende eller tilkommende Bygninger tilligemed disses mur- og nagelfaste Appertinentier, Kakkelovne derunder indbefattede, samt endelig i den Sum, for hvilken Bygningerne, Besætning og Inventarium ere forsikrede, hvilke Genstande tilligemed samtlige mine andre Ejendele stedse af mig skulle holdes brandforsikrede mod Ildsvaade for den fulde Værdi, for de faste Ejendommes Vedkommende i en af Staten anerkendt Brandforsikrings-forening. Ligeledes skal Bygningerne forsikres til fuld Værdi imod Stormskade. Overholdelse af disse Forpligtelser er jeg paa Forlangende af vedkommende Amtskommission forpligtet til at godtgøre for samme.

Skulle jeg paadrage Pantet Restancer af Skatter og Afgifter, eller skulde jeg nogensinde udeblive med Renten eller Kapitalafdraget længere end 14 Dage efter rette Forfaldstid, eller skulde jeg i øvrigt i no-gensomhelst Henseende overtræde de mig i Henhold til nærværende Obligation paahvilende Forpligtelser, skal den hele skyldige Kapital straks uden Opsigelse være forfalden til skadesløs Betaling. Det samme skal gælde, hvis nogen anden Kreditor maatte gøre Arrest eller Udlæg i Pantet.

Ejeren er under lige Ansvar forpligtet til inden 3 Maaneder efter Adkomstdokumentets Udstedelse at underrette Landbrugsministeriet om Ejerskiftet i anbefalet Brev, og, om nævnte Ministerium forlanger det, straks udstede og lade tinglæse en med nærværende ligelydende Obligation og berigtige alle dermed forbundne Omkostninger, derunder Salær til Ministeriets Sagfører for Varetagelse af dets Tarv.

Ligesom der overensstemmende med Lov om Rettens Pleje af 11. April 1916 § 478 Nr. 3 forbeholdes Kreditor Ret til Eksekution i Pantet saavel for Kapital som for Renter uden foregaaende Lovmaal og Dom, saaledes underkaster jeg mig for min Gæld efter nærværende Obligation den ved samme Lovs Kapitel 41 hjemlede hurtigere Retsforfølgning, hvorhos jeg er forpligtet til at give Møde for den pantsatte Ejendoms Værneting efter Varsel forkyndt paa Ejendommen som til indenbys Mand, hvor jeg end maatte bo eller opholde mig.

Derhos vedtager jeg, at Opsigelse af Kapitalen kan af Kreditor forkyndes paa den pantsatte Ejendom uden Hensyn til, hvor jeg maatte bo eller opholde mig.

Det bemærkes, at der paahviler Ejendommen de i fornævnte Lov Nr. 557 om Vilkaar for Bortsalg af Jorder i offentligt Eje af 4. Oktober 1919 med Tillæg fastsatte og i min Adkomst gentagne Forpligtelser samt Udsigtsret og Vej forpligtelse.

Til Bekræftelse har jeg i Overværelse af medundertegnede tvende Vitterlighedsvidner egenhændig underskrevet denne min Obligation.

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed:

(Påstemplet: Læst inden Ning og Hasle m. fl. Herreders Ret den 22. Juni 1921)

Efter stedfunden Udstykning er den foran pantsatte Parcel skyldsat under Matr. Nr. 1k af Vilhelmsborg Hovedgaard, Maarslet Sogn for Hartkorn l Td. l Skp. l Fdk. 2 Alb. og foranstaaende Obligation begæres derfor noteret alene som Hæftelse paa nævnte Matr.Nr.

Landbrugsministeriet den 30. Januar 1922

(Påstemplet: Læst inden Ning og Hasle m. fl. Herreders Ret den 8. Februar 1922)

Underskrevne, der i Henhold til hoshæftede Pantebrev er Debitor til Jordfonden erklærer herved i Overensstemmelse med Loven om Stats-husmænds Rentebetaling Nr. 91 af 25. Marts 1933, at jeg forpligter mig at udrede de Renteydelser, som jeg skal svare af den samlede Gæld efter Pantebrevet, og mine Jordrenteydelser af Ejendommen efter Reglerne om Rentebetaling i Lovens § 5, saaledes at der foretages Omregning af Ydelserne efter de skiftende Priser i Overensstemmelse med de nærmere Regler i Paragraffen.

Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed, Dateringens Rigtighed

og Debitors Myndighed:

Paa Jordfondens Vegne meddeles herved Samtykke til, at Jordrente-og Rentesvarelsen fremtidig sker efter Reglerne i § 5 i Loven om Stats-husmænds Rentebetaling.

Foranstaaende Paategninger begæres lyst baade som Ændringer i nærværende Pantebrev og som Ændringer i Vilkaarene for den Ejendommen paahvilende Jordrenteforpligtelse.

(Påstemplet: Indført i Dagbogen for Retskreds No. 55 Ning og Hasle m. flere Herreder den 12. December 1933-og igen 17. April 1934)

Underskrevne Husmand Einar Leopold Aloysius Eis af Vilhelmsborg sælger, skøder og endelig overdrager herved til Landarbejder Søren Nielsen Westergaard af Falling den mig ifølge Skøde læst 8. Februar 1922 tilhørende Ejendom paa Vllhelmsborgs Jorder, skyldsat under Matr. Nr.21eafMaarslet By og Sogn af Hartkorn l Td. l Skp. 3 Fdk. l Alb.med de på Ejendommen værende Bygninger med mur-, nagel- og sømfast Tilbehør derunder Kakkelovne, Komfur og Grubekedel. Endvidere medfølger al den paa Ejendommen værende Besætning, hvoraf fremhæves 2 jydske Heste, l Ko, l Griseso, l Ged, ca. 40 Høns, endvidere alt Inventarium, hvoraf fremhæves 5 Hestes Motor, l Tærskemaskine, I Rensemaskine, l Hakkelsesmaskine, l Vogn, l Plov, l Harve, I Tromle, l Decimalvægt, l Ajletønde, l dobbelt Radrenser, 2 Trillebøre og Staldrekvisitter, 2 Seler til Hestene, Transportspande og alle Smaaredskaber. Endvidere al den på Ejendommen værende Avl og Afgrøde af enhver Art, saaledes at Sælgeren kun medtager sit private Indbo, derunder Kar og Baljer, sit Brændsel og nogle nærmere aftalte Smaating.

Købesummen er fastsat til 22.500 Kr., skriver Toogtyve Tusinde fem Hundrede Kroner, hvoraf vi herved paa Tro og Love anslaar et Beløb af 18.000 Kr. som Vederlag for fast Ejendom og Resten 4.500 Kr. som Vederlag for det medfulgte Løsøre. Den berigtiges saaledes:

Overtagelsen sker i Dag, og Ejendommen staar saaledes for Fremtiden for Købers Regning og Risiko, saaledes at han bl.a. i Ildsvaadstilfælde hæver Assurancen til anordningsmæssig Anvendelse.

Ved Ejendommen bemærkes, at den er udlagt til Husmandsbrug efter Lov af 4/10 1919 om Bortsalg af Jorder i offentligt Eje, hvorfor Køberen respekterer de deraf bindende Forpligtelser. Det bemærkes udtryk-

keligt, at iflg. Skøde læst 8/2 1922 er der Servitut med Hensyn til Benyttelse, Drift, Udstykning, Sammenlægning, Salg, Misligholdelse, Forbud mod Pantsætning, Arrest eller Udlæg m.v., hvorhos der er over 20 Aar gl. Adkomstmangel til Ejendommen.

Sælgeren garanterer at alt det solgte er ham ubehæftet tilhørende med Undtagelse af et Tærskeværk, der er købt paa Kontrakt af A. Blom, Skanderborg. På dette resterer der 330 Kr., som Køberen paatager sig at udrede.

Omkostningerne ved nærværende Dokuments Stempling og Tinglæsning udredes af Parterne in solidum hver med Halvdelen. Dokumentets Affattelse udredes af Køber alene.

Køberen overtager den paa den elektriske Installation hvilende Gæld, der anslåes til 1200 Kr. for Stemplets Skyld. Det tilføjes endelig, at Salget sker under Sælgerens Vanhjemmelsansvar efter Loven.

Og da nu Købesummen er berigtiget, skal Ejendommen herefter tilhøre Køberen som hans retmæssige Ejendom med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt Sælgeren.

Til Bekræftelse med vore Underskrifter i Overværelse af Vitterlighedsvidner.

Undertegnede statshusmand Axel Møller Andersen, Mårslet Nymark pr. Mårslet, skøder og endeligt overdrager herved til landmand Børge Torabjerg, Tranbjerggård pr. Mårslet, det mig ifølge skøde, tinglyst 21/8 1936 tilhørende statshusmandsbrug matr. nr. 21 b og 42b Mårslet by og sogn af hartkorn henholdsvis 6 skp. 2 fdk. 2½ alb. og 2 skp. 3 tdk. 01/4 alb.

Under overdragelsen er indbefattet ejendommens grund med påstående bygninger, disses grund-, mur- og nagelfaste tilbehør, hvorunder kakkelovne, komfur og grubekedel samt elektriske installationer og automatisk vandværk fra egen brønd.

Sælgeren medtager fra ejendommen sit private indbo, brænde, have- og huggeredskaber, et flaskegasanlæg, en hest, 2 køer, en kalv, en so, seks grise, kyllinger med bur og kaniner.

Det solgte overdrages i forefindende stand og således som det er køberen påvist og af ham antaget, hvorved bemærkes, at sælgeren ikke påtager sig nogen garanti mod svamp, husbukke eller lignende i bygningerne, men han erklærer udtrykkeligt, at ham bekendt er eller har disse ikke været genstand for angreb af noget sådant i hans ejertid.

Kvægbestanden har bestået tuberkulinprøven og er fri for smitsom kastning.

1.

Overtagelsen finder sted den 15. august 1956, men det solgte henstår og henligger allerede fra dato for køberens regning og risiko i enhver henseende, således at han også i ildsvådes og andet skadestiIfælde oppebærer assurancesummerne til anordningsmæssig anvendelse.

Besætningen er forsikret mod død og erstattes kun med forsikringssummen, hvis uheld indtræffer forinden overtagelsen.

Skæringsdag med hensyn til skatter og afgifter samt terminsrenter er fastsat til 15. august 1956.

2.

Købesummen er aftalt til kr. 51.000,00, der berigtiges på følgende måde:

Køberen påtager sig at svare den ejendommen på
hvilende jordrente, for tiden af en jordrentekapital på kr. 11.700,00

Endvidere påtager han sig at forrente, afdrage og ind
fri, således som han med kreditor kan komme overens,
det i ejendommen indestående byggelån af Statskas
sen, stort pr. 11/6 1956 til rest kr. 11.097.00

uaflyst i tingbogen for kr. 16.200,00.

Renterne af byggelånet er tinglyst renteomregning i

henhold til lov nr. 91 1933 og lov nr. 137 1938.

Kontant har køberen samtidig hermed udbetalt kr. 20.203,00

og sælgerens underskrift på skødet gælder tillige

som kvittering for modtagelsen af dette beløb.

Forrestkøbesummen kr. 8.000.00

har køberen til sælgeren udstedt gældsbevis, der

tillige er underskrevet af kautionister.

Køberen er bekendt med, at ejendommen er et statshusmandsbrug i henhold til lov nr. 557 af 4/10 1919 og at skøde, tinglyst 8/2 1922 tillige er lyst servitutstiftende med hensyn til benyttelse, drift, udstykning, sammenlægning, salg, misligholdelse, færdsel, forbud mod pantsætning, arrest eller udlæg, og at skøde, tinglyst 8/2 1922 tillige er tinglyst pantstiftende for købesum, årlig rente m.v. den 17/3 1934, og at der 14/3 1942 er tinglyst dokument om delvis forbud mod pantsætning.

Det bemærkes, at jordrenten for tiden svares af en jordværdi på kr. 11.700,00.

Køberen indtræder i sælgerens rettigheder og forpligtelser overfor De forenede mejerier i Århus, hvorfra overskud tilkommer sælgeren indtil skæringsdagen, og Odder Andelssvineslagteri, hvorfra overskud og an-delskonto tilkommer sælgeren for tiden indtil skæringsdagen.

4.

Sælgeren erklærer, at der i hans tid ikke har manglet vand på ejendommen.

Sælgeren har ret til at forblive boende på ejendommen indtil l. september 1956 uden vederlag, ligesom han har ret til af ejendommens produkter at fodre sin del af besætningen imod at passe den overdragne besætning. Mælkepengene i tiden fra overtagelsesdagen til sælgerens fraflytning deles lige imellem parterne. Sælgeren har ret til når som helst at fraflytte ejendommen, men han er pligtig til at flytte senest l. september d.a.

6.

Omkostningerne ved dette skødes oprettelse og tinglysning betales af parterne i forening med halvdelen hver, mens køberen alene betaler omkostningerne ved gældsovertagelsen og ved gældsbeviset til sælgeren. Mæglersalæret betales af sælgeren alene.

Sælgeren erklærer herved på tro og love, at der ikke på den solgte ejendom findes skov eller fredsskovpligtigt areal, og at der ikke for tiden påhviler ejendommen afgiftspligtig grundstigningsskyld.

8.

På tro og love ansætter parterne værdien af den overdragne faste ejendom til kr. 43.000,00, mens resten af købesummen er vederlag for det medfulgte løsøre.

9.

Køberen erklærer herved på tro og love, at jeg eller mine i § 9 l. stk. i lov nr. 291 af 31. marts 1949 nævnte pårørende efter dette skødes tinglysning ikke vil være ejer eller medejer af tilsammen mere end to landbrugsejendomme, hverken direkte eller som ejer af mindst halvdelen af kapitalen i selskaber, foreninger eller institutioner.

Og da købesummen nu er berigtiget som foran nævnt, så skal den solgte ejendom herefter tilhøre køberen med de samme almindelige rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den hidtil har været ejet, og uden andre gældshæftelser end foran nævnt.

Aarhus, den 13. august 1956

(sign) Aksel Møller Andersen (sign) Børge Tornbjerg

underskrivernes myndighed:

Bilag 5 Eksempel på driftslån 1937

Laansøgerens navn:

Stilling: Husmand

Bopæl: Tingskoven

Lånets Størrelse: 250 Kr.

Hvornår ønskes det ? – straks

Laanet søges til Indkøb af: en Ko

Laanet ønskes afdraget halvårlig.

Hvis Laan bevilges mig, underkaster j eg mig de for Ning Herreds Driftslaaneforening gældende Vedtægter og Vilkaar, med hvilke jeg er bekendt.

På bagsiden af låneansøgningen spørges der til ejendommens areal, ejendommens jordværdi, prioritetsgæld, anden gæld og til besætningens størrelse.

Til sidst på skemaet er der plads til påtegning fra Husmandsforeningens bestyrelse, der skal svare på, om ansøgeren under normale forhold kan præstere afdrag og renter. - Om afdragstiden bør strække sig over l -2

eller 3 år. - Og endelig om bestyrelsen anser det for økonomisk forsvarligt for ansøgeren at gøre det påtænkte køb.

Derefter oprettes der en

KØBEKONTRAKT

Mellem undertegnede Bestyrelse for Ning Herreds Driftslaaneforening for mindre Jordbrugere som Sælger og ligeledes undertegnede Husmand (navn) boende Tingskoven som Køber er indgaaet nærværende Kontrakt angaaende Købet af 1 Ko paa følgende Vilkaar.

Af disse to hundrede otte ti Kr. 00 Øre har Køberen ved denne Kontrakts Underskrift betalt 80 Kr. 00 Øre, medens Restbeløbet 200 Kr. 00 Øre betales i Afdrag paa 34 Kr. 00 Øre, første gang 6. Maj 1938 og fremdeles indtil hele Købesummen med paaløbne Renter er betalt.

Det til enhver Tid skyldige Beløb vil være at forrente fra Overtagelsen af det indkøbte med 5½ pCt. p. a.

Afdrag og Renter erlægges portofrit paa Foreningens Kontor i Maarslet

§2.

Det ind købte vedbliver at være Sælgerens Ejendom, indtil hele Købesummen med Renter er betalt. Udebliver noget Afdrag mere end 14 Dage over Forfaldet er Sælgeren berettiget til at lade sig indsætte i Besiddelsen af det indkøbte i Henhold til Lov om Køb paa Afbetaling af 8. Maj 1917, eller kræve den resterende Del af Købesummen med Renter skadesløst betalt.

§3-

Det indkøbte skal holdes forsvarligt forsikret i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Foreningens Vedtægter, og Køberen er pligtig at behandle det forsvarligt samt at lade Sælgeren faa Adgang til at besigtige det. Væsentlig Brud paa disse Bestemmelser berettiger Sælgeren til at lade sig indsætte i Besiddelsen af det indkøbte i Overensstemmelse med Lov af 8. Maj 1917 eller kræve den resterende Del af Købesummen med paaløbne Renter skadesløst betalt.

§4-

Køberen er udtrykkelig gjort bekendt med, at han først erhverver Ejendomsretten til det indkøbte, naar hele den betingede Købesum med Renter er betalt, saaledes at han indtil da er ganske uberettiget til ved Salg, Bytte, Pantsætning eller paa anden lignende Maade at disponere derover.

§5.

Køberen er bekendt med, at Foreningen har erhvervet det indkøbte og at han (Køberen) ikke for Fejl eller Mangler ved det købte har videre Ret mod Foreningen end denne kan gøre gældende overfor sin Sælger. Nærværende Købekontrakt er oprettet i Overensstemmelse med Lov Nr. 62 af 18. Marts 1925 eller Lov Nr. 106 af 4. April 1928 samt med Foreningens Vedtægter.

Maarslet, den 6. November 1937

Lånet var beregnet tilbagebetalt over 6 terminer, men der kom til at gå 9 terminer, inden lånet var tilbagebetalt, fordi betalingen udeblev i 2 terminer og i andre 2 terminer kun blev betalt med 20 kr. - Renter for lånet af de 200 kr. i de 5 år beløb sig til 28,08 kr.

Bilag 6 Eksempel på renter tilskrevet hovedstolen 1934

København, den 4. September 1934.

I Anledning af Deres gennem Kommissionen for Oprettelse af Husmandsbrug i Aarhus Amtsraadskreds hertil indgivne Andragende om i Henhold til § 4 i Lov Nr. 91 af 25. Marts 1933 om Statshusmænds Rentebetaling at faa Terminsrestancerne til Statens Jordfond pr. 11. Decbr. 1931 og 11. Juni 1932 af Husmandsbruget Matr. Nr. 21 e, Maarslet By og Sogn tilskrevet Hovedstolen, saaledes at den Henstand, der i Henhold til Lov Nr. 172 af 16, Juni 1932 om Betalingshenstand for Ejere af Landbrugsejendomme m. fl. er indrømmet Dem med nævnte Ydelser, følgelig bortfalder, skal man herved meddele, at Finansministeriet har bevilget det ansøgte. Da de tilskrevne Restancebeløb efter Lovbestemmelsen skal forrentes og afdrages paa samme Vilkaar som Hovedstolen, idet dog Jordrenterestancerne afdrages paa samme Vilkaar som Bygge-laanet, vil den halvårlige Ydelse, De for Tiden svarer af Husmandsbruget i Henhold til Jordlovene, blive forhøjet med i alt 16,04 Kr.

De har imidlertid dernæst fremsat Begæring om fremtidig at svare Renteydelserne af Deres Statshusmandsbrug som konjunkturbestemt Afgift i Henhold til Rentebetalingslovens § 5, Finansministeriet finder intet derimod at erindre, idet man udtrykkelig bemærker, at De ikke senere vil kunne vende tilbage til at svare Rente efter de hidtidige Regler, ligesom Opmærksomheden henledes paa, at Omregningen af Renten intet ændrer i Størrelsen af de Afdrag, der efter de nugældende Vilkaar i hver Termin skal svares.

Den halvaarlige Ydelse, der pr. 11. Juni 1933 skal svares af de forskellige Laan, som disse er forøget ved den foran bevilgede Restancetilskrivning og nedsat, fordi Ydelsen pr. 11. Decbr. 1931 og 11. Juni 1932 nu ikke længere omfattes af Henstandsloven, andrager efter de hidtidige Vilkaar for Rentens Betaling i Penge 306,29 Kr. i Renter og 81,00 Kr. i Afdrag.

Omregningen medfører for Terminerne i 1933, at Renteydelserne nedsættes til 61 pCt., saaledes at de Rentebeløb, der 11. Juni 1933 skal svares, vil udgøre i alt 186,84 Kr., medens Afdragsbeløbet forbliver uforandret.

Den Amtstue, hvor De betaler Deres Terminsydelser, har man tidligere underrettet om, at De som á-conto-Betaling pr. 11. Juni 1933 vil have at betale 60 pCt. af den efter de hidtidige Regler fastsatte Ydelse med 234,00 Kr. Det Beløb, der udover det opkrævede á-conto-Beløb skal betales pr. 11. Juni 1933, andrager altsaa 33,84 Kr.

Paa tilsvarende Maade skal der for December Termin 1933 og Juni 1934 foruden det pr. denne Termin foreløbig opkrævede á-conto-Beløb betales henholdsvis 33,83 Kr. og 52,40 Kr. Disse Restbeløb anmodes De om inden en Maaned fra Dato at indbetale paa den Amtstue, hvor De ellers betaler Deres Terminsydelser af Husmandslaanene, ligesom á-conto-Beløbene omgaaende maa betales, hvis det endnu ikke er sket.

De bedes ved Indbetalingen opgive, at denne vedrører J. L, Løbe-Nr. 39. Et Adkomstdokument vedlægges.

Finansministeriet, den 6/12 1938

Efter at de af Dem i Henhold til Lov Nr. 137 af 13. April 1938 om Tillæg til Lov om Statshusmænds Rentebetaling udstedte Deklarationer, hvorefter der fra 11. Juni Termin 1938 at regne svares konjunkturbestemt Rente til Staten i Forhold til Landbrugets Forrentningsprocent, nu foreligger tinglyst, paahviler det Dem i December Termin 1938 at indbetale paa Aarhus Amtstue under Lb. Nr. 39

l af Dem gennem Husmandsbrugskommissionen hertil indsendt Skøde følger hoslagt tilbage.