|
Fra Hans Møllers 'master' til hæfte 19) 'Landsbyen Hørret og dens overgang fra bondesamfund til bysamfund i 1900-tallet'
| Billede B187. Ikke med i hæftet.
Hørret Købmandshandel, Hørret Byvej 12, ca. 1910 På Hørret Byvej 12 opførte Søren Christian Worm og hans kone Ane deres forretning, Hørret Købmandshandel, i 1908. Forretningen gik godt, og da Ane og Søren Christian Worm blev ældre, overlod de i 1946 Hørret Købmandshandel til deres yngste søn Aage og flyttede selv over på den anden side af gaden til huset på Hørret Byvej 17. Søren Christian Worm var født i Bredal 1. januar 1879 og døde 13. januar 1953 i Hørret. Ane f. Rasmussen var født 27. juni 1883 i Mesing. Hun døde 20. marts 1954 i Hørret. Begge ligger begravet på Mårslet kirkegård. | |