Langballe Skole blev taget i brug 1886. Nedlagt i 1969.
To skoler - - Langballe Skole 1900 - - Yngste og Ældste klasse
YNGSTE KLASSE
Man begyndte i skolen i yngste klasse. Eleverne var her i 7 – 10 års alderen.
Om vinteren gik de i skole i 12 timer om ugen og om sommeren 24 timer. Skoletiden om vinteren var 4 dage af 3 timer og om sommeren 2 dage af 6 timer og 4 dage af 3 timer.
Der undervistes i religion, dansk, regning, skrivning, sang, historie, geografi og anskuelsesundervisning.
Yngste klasse havde eksamen i oktober, og der blev givet karakterer i læsning, skønskrift, retskrivning og regning.
Efter bestået eksamen rykkede de ældste elever op i ældste klasse.

Et ugeskema for yngste klasses vinterundervisning så således ud: Religion 4/2 timer, dansk 4 timer + 2/2 timer, skrivning 2/2 timer, regning 2 timer og sang 2/2 timer.
ÆLDSTE KLASSE
Ældste klasses elever var 9 – 14 år.
De gik om vinteren i skole 24 timer om ugen og om sommeren kun 12 timer, så der også var tid til at hjælpe til derhjemme.
Om vinteren undervistes 2 dage af 6 timer og 4 dage af 3 timer, og om sommeren kun 4 dage af 3 timer.
Der undervistes i religion, dansk, regning, skrivning, historie, geografi og sang. Eksamen var i april, og der blev aflagt prøve i religion, læsning, retskrivning, skønskrivning og regning.
Om sommeren blev der undervist i gymnastik.
En fortegnelse over skolens "gymnastikapparater" fortæller, at der på Langballe skole var 1 klavremaskine (fra 1885) med tilbehør, 1 springmaskine og 1 balancebrædt.

Der blev sunget meget i langballe skole.
I sangprotokollen er der anført 12 salmer og 13 danske sange, som blev indøvet i år 1900. Hver salme eller sang blev sunget 5 – 10 gange, og det er nøjagtigt indført på hvilke datoer, man sang de enkelte.
I protokollen findes også sognepræst Valdemar Billes forslag til skoledirektionen om årets ferieplan.
Det fremgår heraf, at der i året 1900 var 256 skoledage og 109 fridage.
Sommerferie hed dengang "høstferie". Der skulle gives 2 dages ferie i roetiden, og Hellig Trekongersdag var en feriedag. Lørdag var en almindelig skoledag, men 12 "løverdage" i månederne juli-oktober skulle være fridage.
(LINK til side i protokollen om forslag til feriedage i kolonnen til venstre).
Hvilke bøger brugte man i Langballe skole i året 1900?
Det står også i protokollen, og fortegnelsen over de skolen tilhørende undervisningsmidler angiver: 15 styk Bondesen og Vestergaard: Ny dansk Læsebog for Skolen og Hjemmet, 48 styk Joakim Larsen: Dansk Læsebog for Skolen og Hjemmet, 12 styk Nye Testamente og 12 styk Thyregod og holm: Skriftlæsning for Skolen og Hjemmet.
Skolebygningen, der i året 1900 indeholdt 4 kakkelovne, 1 komfur, 1 kedel, 18 to-mands skoleborde og 1 skab, er i dag væk.
Skolen i Langballe måtte vige for Oddervejene regulering og udvidelse – men skolens protokoller er heldigvis bevaret til minde om en interessant periode af sognets lokalhistorie, hvor Vilhelmsborg, Moesgård og Langballe hørte til den folkerigeste del af Mårslet sogn – der er jo unægtelig sket en forandring i dette lokalområde siden år 1900.

Det var slutningen på Hans Møllers historie om Langballe Skole.
Historien er fortalt i hæftete '23 lokalhistoriske artikler fra Mårslet sogn' - udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening i serien: MÅRSLET... HER HVOR VI BOR.
Hæftet kan købes endnu for 30 kr..