Nummerplader i Danmark 1927.
Fra 1. juli 1921 blev nummerpladerne leveret direkte af politiet med en standardiseret skrifttype.
Nummerpladerne var sorte med hvid skrift. Amtsbogstavet var af mindre størrelse end løbenummeret og hævet over linjen.
Under bogstavet stod løbenummeret med lille skrift. Alle køretøjer skulle forsynes med de nye sorte nummerplader, og de gamle blev ugyldige.
Løbenumre over 10.000 var forsynet med en tusindtaladskiller i form af et hævet punkt (fx 10·000).
Skriften var snirklet og sirlig. Den var mere elegant end funktionel, men tilstrækkelig til datidens trafikmængde og hastighed.
Udførelsen var i malet metal af en tykkelse på 2 mm for biler og 1,5 mm for motorcykler.
Den bageste nummerplade var betydeligt større end den forreste.
Bogstavet tildelt efter politikreds.
X var kendingsbogstavet inden for følgende områder: Århus, Silkeborg og Horsens Købstæder, samt Ning-Hads, Hasle og Voer-Nimb Herreder.
Notere nummerplader - Et barns erindringer.
I 1920-erne kørte der ikke mange biler, så om aftenen var det en tilbagevendende fornøjelse, at vi børn sad på grøftekanten og noterede bilnumre op, og den der fik flest, havde vundet.
Det blev sjældent til ret mange, men vi drømte jo sikkert om, at det en dag var os, der var så heldige at opnå en tur i et sådant fint køretøj, vi havde hidtil kun kørt i hestevogn.
Nummerpladerne leveres af politiet i et standardiseret design med hvide tegn på sorte nummerplader.
Nummerpladerne er fremstillet af malet metal.

Som på den hidtidige type er amtsbogstavet af mindre størrelse og hævet over linjen. Nedenunder bogstavet skal løbenummeret stå med små tal, og til højre for bogstavet skal det stå med tal i fuld højde.
Motorvognes bagnummerplader skal have et 8,5 cm højt bogstav med 1,5 cm høje tal nedenunder. Løbenummeret skal være 12,5 cm højt.

Mellemrummene mellem tegnene skal være 1 cm, og afstanden mellem tegnene og nummerpladens kant skal være 1,5 cm.
For motorvognes fornummerplader og motorcyklers nummerplader er de tilsvarende måå kendingsbogstaver 5,5 cm, lille løbenummer 1,5 cm, stort løbenummer 8 cm, mellemrum 1 cm og rand 1,2 cm.

Bilers bagnummerplade er således større end fornummerpladen.
Påhængsvogne til lastvogne skal på begge sider forsynes med en hvid cirkulær nummerplade (diameter: 14 cm) med sort rand (bredde: 4 cm).

Side- og påhængsvogne til motorcykler skal have en hvid cirkulær plade (diameter: 9 cm) med sort rand (bredde: 2 cm) bagpå.
Disse cirkulære nummerplader forsynes øverst med et K (i København) eller politikredsens nummer (uden for København) og nederst et løbenummer.