Nordisk Konversations - Lexicon. Femte Bind. 1863.

Stamhuus kaldes i Danmark en til Ma- jorat*) (f.d.A) oprettet Sædegaard. Først ved Christian V's Lov blev det tilladt Adelige eller lige med Adelen priviligerede Besiddere af saa- danne Ejendomme, naar de havde en vis Stør- relse, deraf at danne Stamhuus, saaledes at Ejen- dommen efter en vis i Stamhusbrevet (det Document, hvorved Stamhuset er oprettet) be- stemt Successionsorden nedarvet udeelt i den samme Familie. I Grundloven af 5te Juni 1849 er det fastsat, at intet S. for Frem- tiden maa oprettes, og at det ved Lov nærmere skal bestemmes, hvorledes de nu bestaaende kunne gaae over til fri Ejendom. En saadan Lovbe- stemmelse er dog hidtil ikke udkommen, men kun en Lov, der giver Stamhuusbesdidderne en vis Adgang til at afhænde det til Stamhuset hørende Bøndergods. Majorat: kaldes den Arvemaade, ifølge hvilken en Arv udeelt tilfalder den ældste af flere, den Afdøde lige nær staaende, Slægtninge; derefter er Navnet ogsaa gaaet over til at betegne selve den Ejenstand, navnlig den faste Ejendom, som paa den maade udeelt gaaer i Arv til en Enkelt. Af saadanne Majorat haves i Danmark 3 Arter, nemlig Lehn, Stamhuse og simple Fideicommisgodser.