MÅRSLET KIRKE. Kan kirkens alder bestemmes?

Betragtninger vedr. datering.

Før afsavning af bjælkeskiverne blev igangsat, har Jørgen Kraglund haft forbindelse med Christian Adamsen, Skalk, om årringsdatering. Efterfølgende nogle af Christian Adamsens oplysninger og betragtninger i uddrag. Almindeligst, var det faktisk, at Carsten borede prøver ud, hvilken er et mindre indgreb end afsavning. I kronikken i Skalk nr. 3, 2010 kom der omsider et indblik i de mange utroligt mange dateringer i Ribeområdets 23 kirker, som Carsten foretog i årene før 1990-91. Den fuldstændige opgørelse ser man i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 2003 - men ikke læsevenligt. Langt enklere er Jens Vellevs oversigt i Hikuin 9, 1983, hvor han i ét eneste skema sammenfatter samtlige dateringer fra 9 djurslandske kridtstenskirker. Her kan man også se, hvor kompliceret det her område er. De fleste dateringer er nemlig fra omkring 1400, og der er også mange fra omkring 1700. Det betyder bare ikke, at kirkene har den alder, men at tagtømmeret har den alder. Det første tag kan være brændt, rådnet eller bare udskiftet i forbindelse med en kirkeudvidelse eller ombygning, da stilen skiftede fra romansk til gotisk, hvilket ofte indebar, at der skulle opmures hvælvinger hvis man i sognet havde økonomi til det. Når hvælvingerne skulle etableres, gik det naturligvis ud over de tværgående loftsbjælker, som så var i vejen, og man måtte finde på en anden tagkonstruktionsmæssig løsning for tagtømmeret.

Så på den måde kan man sige, at 1400-tals dateringer af tagtømmeret snarest daterer byggeriet af hvælvingerne - men det er jo også interessant at få belyst. Hvis man skal kunne stole på sådanne dateringer, skal der foretages et vist antal. Prøv at se på Lyngby Kirke på Djursland: ën datering fra 1000-tallet (det kan være opførelsen, men det kan også være genbrug fra en bygning ældre end kirken), én datering fra ca. 1500, én fra 1630 og tre fra 1730. Hvis man nu kun havde fået lavet to dateringer, hvad ville de så vise? I hvert fald ikke hele historien, og problemet er, man ved aldrig i forvejen, hvilken del af historien man får frem. Har kikket i Danmarks Kirker om Mårslet Kirke, trykt først i 1980'erne. Der står noget om kirkens fornemme tagstole af eg, at de er savskårne (et ungt træk), og at de synes at være opsat i 1828. Det fremgår, at bygningsbeskrivelsen er foretaget af Kjeld de Fine Licht i 1967. Prøv at studere nærmere, hvad værket skriver om tagtømmeret - før videre skridt overvejes. Uanset om de savskårne stykker sidder i oprindelig position eller evt. er omsat, er der nok grænser for, hvor gamle de kan være, næppe tidligere end renæssancen.