NUTIDIG LOKALHISTORIE
27. oktober 2011. Billeder og tekst hentet på Mårslet Webben.
Valg til Brugerrådet på lokalcenter Kildevang.
Torsdag den 3. november er der valg til Brugerrådet på lokalcenter Kildevang.
Brugerrådet er et aktivt organ, som dels varetager borgernes interesser over for Sundhed og Omsorg, men som også selvstændigt, og i samarbejde med lokalcenter Kildevang, forestår aktiviteter både for borgerne i Mårslet og for beboerne på centret.
Der er valg til brugerrådet hvert andet år i ulige år. Alle, der er fyldt 60 år – samt førtidspensionister – kan blive medlem af brugerrådet, de er valgbare og stemmeberettigede.
Pga. besparelser sendes der ikke længere valgkort ud, men medbring sygesikringsbevis el. lign. som dokumentation.
Vigtigt: Læg mærke til at der skal stemmes på 3 kandidater, for at stemmesedlen er gyldig.
Valglokalet er åbent på lokalcenter Kildevang fra kl. 10:00 - 17:00. Fra kl. 11:30 - 13:00 tilbydes "Ta' selv bord" til 50,00 kr., og der er varm kaffe på kanden hele dagen.
Følgende kandidater er opstillet:
foto: ©Jørgen Lauritsen