NUTIDIG LOKALHISTORIE
4. november 2011. Billeder og tekst hentet på Mårslet Webben.
Brugerrådsvalg.
Torsdag den 3. november blev der afholdt valg til Brugerrådet på Lokalcenter Kildevang.
Brugerrådet er et organ sammensat af frivillige, som dels varetager borgernes interesser over for Sundhed og Omsorg, og i samarbejde med Lokalcenter Kildevang, forestår aktiviteter for borgerne i Mårslet såvel som for beboerne på centret.
Mellem de opstillede kandidater fordelte stemmerne sig således: Grethe Sørensen: 145; HanneTorp:144; Else Andersen: 99; Asger Poulsen: 91; Villy Pedersen: 58; Kaj Gregersen: 52; Kresten Iversen: 51; Karen Hedegaard: 44; Bent Milan: 28; Ellen Jensen: 26; Erna Kirkeby: 13. Ellen Jensen og Erna Kirkeby blev herved hhv. 1. og 2. suppleant.
Af de ca. 1000 stemmeberettigede blev der afgivet 255 stemmer, hvoraf 5 var ugyldge.
Kildevang havde sørget for at de kulinariske rammer var på plads med et lækkert ta'-selv-bord ved middagstid, og der var som sædvanlig varm kaffe på kanden hele dagen.
foto: ©Jørgen Lauritsen