NUTIDIG LOKALHISTORIE
1. og 2. december 2011. Billeder og tekst hentet på Mårslet Kirkes hjemmesider.
Engletræf
Torsdag den 1. og fredag den 2. december 2011 var dagplejerne og vuggestuerne i Mårslet indbudt til Engletræf.
Begge dage blev gudstjenesterne indledt af dagplejebørnenes fine Lucia optog. Herefter blev der sunget, og juleevangeliet blev fortalt af sognepræst Mette Maria Kristensen.
Gudstjenesternes højdepunkt var, da en engel kom på besøg. Hun var lidt ked af det, fordi der endnu ikke er faldet sne. Engle elsker nemlig sne og hvid jul.
For at muntre englen op blev der uddelt kram og sunget en sang med fagter om den lille engel.
Foto: Anders Sabro © 2011