NUTIDIG LOKALHISTORIE
|
12. januar 2012. Billeder og tekst hentet på Mårslet Kirkes hjemmesider.
|
|
Besøg af Anders Errboe:
Vær så god at tage plads!
Torsdag den 12. januar kl. 14:00 havde Hyggeklubben besøg af Anders Errboe. Anders Errboe, der vel nok er mest kendt som musisk multikunstner og som i mange år med Østjysk Musikforsyning fornøjede publikum med spas, tant og fjas på Pejsegården i Brædstrup, har skiftet heliconen ud med vandrestøvlerne og med sit store kendskab til bl.a. Færøerne, Island, Cuba og Makedonien fungeret som en saglig rejseleder og kompetent guide. Det er i de senere år blevet til mange interessante og oplevelsesrige ture, hvor især Færøerne har fået en stor plads i hans hjerte, og hvor vi i et par timer denne eftermiddag kom med på en spændende tur, som han havde kaldt Rejseliv i Nordatlanten. Foto: Privatfoto.
| |||