NUTIDIG LOKALHISTORIE
30. oktober 2015
BECH
Kan det lade sig gøre at tryllebinde omkring 90 tilskuere i mere end en time med en film, hvor en mand sidder i en stol og bare fortæller om sig selv?
Det er et rungende JA! For det var hvad der skete i Mårslet Sognehus, torsdag den 29. oktober 2016, hvor Kulturcaféen og Mårslet Sogns Lokalhistoriske forening havde inviteret til biografforestilling, med BECH på programmet!
Filmen, der er produceret af Tami Vibberstoft og Niels Gade, "apparaat", kommer i en fremragende billedmæssig fortællestil rundt omkring Jens Jørgen Bech, Langballe, der beretter om sin tilværelse fra barndommen over uddannelse og lærergerningen til pensionisttilværelsen.
Trods de enkle optagelser med 2 kameraer er billedsiden komponeret med mange finurlige effekter, der i samspil med de diskrete lydeffekter gør det til en seværdig og interessant fortælling.
Efter forestillingen var der lejlighed til at hilse på hovedpersonen og producenterne.
foto: ©Jørgen Lauritsen