NUTIDIG LOKALHISTORIE
Billeder og tekst hentet på Mårslet Kirkes hjemmesider.
Hyggeklubben.
Hvem kan være med?
Mårslet Hyggeklub henvender sig primært til alle pensionister og efterlønsmodtagere i Mårslet Sogn, men andre interesserede er også hjerteligt velkomne!
Der er intet kontingent eller krav om medlemsskab, og den eneste udgift for at være med til de mange spændende og interessante arrangementer i Sognehuset, er 20 kr. til kaffe og hjemmebag.
Arrangementerne, der er helt uforpligtende, afholdes normalt i Mårslet Sognehus, Obstrupvej 4, den anden torsdag i måneden fra kl. 14 - 16. Sæsonen begynder i september og slutter med en heldagsudflugt, som normalt finder sted i maj måned.
Intet arrangement er uden kaffe med hjemmebag!
Orientering om Hyggeklubbens mange interessante arrangementer kan ses her på Mårslet Kirkes hjemmeside og i Mårslet Bladet, ligesom der udgives en lille folder, der ligger i Lægehuset, hos Tandlægen, hos Fysioterapeuten og i Sognehuset. Yderligere spørgsmål besvares ved henvendelse til formanden for bestyrelsen Else Svendsen, Langballe, på tlf. 8693 6038
Hyggeklubbens bestyrelse 2010:

Else Svendsen ------ Grethe Sørensen -- Olga Nielsen ------ Else Kjemtrup ------ Jørgen Lauritsen
foto og tekst: ©2009 Jørgen Lauritsen