Skøde. Lindegårdsvej 6. 1914. Side 1.
Skøde lånt af Ernst og Karen Margrete Olesen. Lindegårdsvej 6. Apr. 2010.
Side 1. Side 2. Side 3. Side 4. Se siden større - tryk på siden.
Aarhus Amtsstue (3 stempelmærker: 20 kr. - 90 øre og 20 øre)

Imellem undertegnede Husejerske Jensine Kirstine Jensen af
Maarslet som Sælger og Rejsebud Anders Andersen sammesteds som
Kjøber er indgaaet følgende
Købekontrakt
1.
Jeg Jensine Kirstine Jensen sælger og overdrager herved til fornævnte
Anders Andersen den mig ifølge Adkomst - læst 22 Juni 1907 - til-
hørende Ejendom med paastaaende Bygninger, der under Matr. No. 28 a
af Maarslet by og Sogn er ansat for Hartkorn 1 Fdk., under Overdragelsen
er indbefattet Bygningernes mur- og sømfaste Gjenstande, herunder
Kakkelovn og Komfur.
2.
Ejendommen overtages af Kjøberen den 1ste Maj d: A: men staar
Bygningerne allerede fra Dato af for Kjøberens Regning og Risiko, saa-
ledes at han i Ildsvaadestilfælde hæver disse Assurancesummer til
anordningsmæssig Anvendelse.
3.
Alle indtil første Maj d: A: af Ejendommen faldende Skatter og
Afgifter udredes af Sælgerinden, alle efter denne Tid forfaldne do
udredes af Kjøberen.
4.
Kjøbesummen er fastsat til 2300 Kr: hvilke To Tusinde Tre Hundrede
Kroner udredes paa følgende Maade:
a. Kjøberen overtager og fra 1 Maj d: A: forrenter og afdrager det i Ejen-
dommen indestaaende Laan til, "Kreditforeningen af Ejere af
mindre Ejendomme paa Landet i Jylland", der hæfter med sta-
tutmæssige Forpligtelser og solidarisk Ansvarlighed stort 1100 Kroner
hvad der er afdraget paa Laanet, saavelsom Reservefonds andelen
kommer Kjøberen tilgode.