Tømrermester Arne Andersen tv og tømrersvend Flemming Mortensen.

Kirkens graver Laurits Mortensen havde interesseret fulgt med i arbejdet med vindfløjens renovering, og han fik i 1974 overdraget den gamle kobberkugle, som hans ældste datter Katja i sommeren 2001 har foræret til Egnsarkivet, hvor den nu opbevares. I kobberkuglens øverste halvdel er der 5 skudhuller, i kanten i midten er der 3, mens der i nederste halvdel ses 12 skudhuller, hvoraf et enkelt måler 4½ x 1½ cm. Dertil kommer mindst 50 buler efter projektiler eller hagl, der er prellet af på kuglens overflade. Hvorfra kommer disse skudhuller? Fra den tyske besættelse har nogle ment, hvor tyske soldater skulle have moret sig med at skyde til måls efter vindfløjen. Men hvilken besættelse? Mårslet havde i sommeren 1943 indkvartering af tyske soldater i 3 måneder, men også i sommeren 1864 var Mårslet besat. Dengang boede der i 3½ måned 70 tyske soldater i den gamle præstegård, der indtil 1930 lå på vor nuværende kirkegård lige nedenfor kirketårnet. Besættelsen i 1864 kan nok udelukkes, for dengang brugtes der blykugler i geværerne, og de ville have efterladt meget større huller i kobberkuglen. De fleste huller i kuglen synes også for små til at være skudhuller efter projektiler – det, vi ser, er nærmest huller og buler efter skud med enten luftgevær eller salonriffel, og så må det da være Mårslets ungdom, der i kådhed har skudt til måls efter vindfløjen. Fristende er det også at tænke, at en del af skuddene mod kuglen kan være affyret af jægere, men det hævdes, at skud fra et jagtgevær ikke har kunnet forårsage de huller og buler, vi ser. (Tekst: Hans Møller)