Storhøj - en forstad til Mårslet.
Planen søges stoppet.
Det blæser på Storhøj!
Interesseklubber
Luftfoto
I de første år efter at bebyggelsen af parcellerne havde taget sin begyndelse, det vil sige i sidste halvdel af 1960erne, kan man vist roligt sige, at Storhøj ikke var noget kønt syn: huse anbragt på en pløjemark, uinspireret vejføring, høje elmaster med luftledninger og såkaldte haver med en beplantning, der i sagens natur ikke så ud af ret meget.
Området lå prisgivet for blæstens hærgen.
Ikke mindst om efteråret, når stormene satte ind, gik det ud over teglstenstagene på de huse, der i den vestlige side af arealet lå ud til den åbne mark.
Grundejerne langs denne vestlige side ud mod marken så nogle muligheder, da de i 1967 af markens ejer, gårdejer Møller Iversen i Hørret, fik tilbudt at købe en 12 meter bred stribe jord.
Nu kunne de plante læbælte og gøre livet i haverne mere behageligt, ja, de kunne tilmed få større haveanlæg end de havde mulighed for med de 800 m2, som næsten alle grundene omfattede fra begyndelsen.
Og efterhånden som læbæltet voksede, faldt tagstenene til ro.
I forbindelse med beplantningen valgte nogle af grundejerne at følge Hedeselskabets anvisning, der gik ud på at plante lærk, el og eg. Senere blev der købt endnu mere jord til området.
I 1976 var det muligt at købe et jordstykke på 6.178 m2 langs marken mod vest. Det bevirkede, at der kunne blive plads til fodboldbane, legeplads og bålplads, så man for eksempel kunne samles omkring sankthansbålet.
Imidlertid var det ikke alle beboere, der ville være med til dette køb til gavn for fritidsaktiviteterne.
Derfor var det nødvendigt at oprette yderligere en forening.
En kreds af beboere havde i 1972 dannet Storhøj Beboerforening, og da man nu fik tilbudt dette jordkøb, slog man til ved et møde på det nu hedengangne Hotel Kragelund i Højbjerg.
Til nu er Storhøjs udvidelse standset med denne investering.
Der plantes læhegn i 1972.
Carl Gerhard Crone med naboen Helmer Kemp Andersen (til højre).
I baggrunden til venstre skimtes Jelshøj.